Om Aalborg Dyrehospital

Aalborg Dyrehospital er et smådyrshospital med høj ekspertise inden for hunde, katte, kaniner, gnavere og andre kæledyr.

Hos os er det faglige niveau og omsorg for både patienter og deres ejere i højsæde. Vi har et veludrustet dyrehospital med et personale, der løbende videreuddanner sig, så vi til stadighed kan tilbyde vores patienter den bedste behandling.

Vi tilbyder alt lige fra det første sundhedseftersyn og vaccination af den nye hvalp, til udredning og behandling af alle lidelser.

Vi modtager ligeledes en del patienter henvist fra andre dyrlæger til udredning og behandling.

 

Åbningstider:

Mandag: 8-18
Tirsdag: 8-17
Onsdag: 8-17
Torsdag: 8-17
Fredag: 8-17

Et par dage om ugen, starter vi med operationer fra kl. 7.00. Så hvis du har fået en tid ml. 7-8, vil dyrehospitalet selvfølgelig være åbent, og vi vil stå klar til at tage imod dig.

Konsultation efter forudgående aftale i ovenstående tidsrum.

Telefontid og tidsbestilling:

Alle hverdage fra kl. 8-17 sidder vores veterinærsygeplejersker ved telefonen klar til at hjælpe dig bedst muligt på 98181911.
Hvis du ønsker at tale med en dyrlæge, vil denne ringe tilbage til dig, når han/hun bliver ledig. 

Tidsbestilling er indført for at reducere ventetiden, men der kan naturligvis opstå akutte situationer, som kan bevirke, at en dyrlæge forsinkes.

Hjemmebesøg

Sygebesøg i hjemmet kan i særlige tilfælde aftales med dyrlægerne, men oftest vil det give en bedre undersøgelse af dyret, at det foregår på dyrehospitalet, ligesom der er mange opgaver, som simpelthen ikke lader sig udføre i hjemmet.

Specifik dyrlæge

Skulle du ønske at komme ind til en bestemt dyrlæge, bedes du gøre opmærksom på dette ved tidsbestillingen, og vi vil naturligvis efterkomme dine ønsker. Men vær dog forberedt på, at der måske kan blive tale om flere dages ventetid.

ISO-dyrlægen
I januar 2013 er vi blevet godkendt til at være en del af ISO-dyrlægen. Denne ISO-9000 certificering sikrer dig kvalitet på højeste niveau, og ud over vores egen kvalitetskontrol bliver vi løbende bedømt af norske Veritas.

              

ISO-dyrlægen

 

Kattevenlig Dyrehospital

Vi er certificeret gennem ISFM som Cat-Friendly Clinic.
For dig og din kat betyder det, at vi har stor indsigt i kattens væsen, og vi har med indretning, håndtering og efteruddannelse fokus på at give alle katte så god en oplevelse hos os som muligt, samtidig med at vores viden om kattenes sygdomme og adfærd hele tiden optimeres.
 

Vi passer godt på dine data.

I forbindelse med den nye persondatalov, der trådte i kraft d. 25/5-2018, har vi opdateret vores politik omkring opbevaring og brug af personlige oplysninger.

Du kan læse om hvordan vi opbevarer og behandler dine data her