Vores værdier

På Aalborg Dyrehospital har vi brugt mange tanker på, at definere vores værdier.

Vi har lagt energi i at sikre, at vores værdier ikke kun er tomme ord, men er det regelsæt, som vi alle arbejder efter hver dag - og som i sidste ende skal sikre vore patienter og kunder den behandling og oplevelse, som vi mener, de har krav på.

Empati

Forudsætningen for rummelighed, forståelse og tolerance er evnen til at kunne sætte sig ind i andre væsener og deres situation. Derigennem opnår vi en indsigt og dømmekraft, der gør det muligt for os at reagere og agere medfølende over for patienter, kunder og kollegaer.
 

Hæderlighed/ærlighed

Gode relationer bygger på hæderlighed og den ærlige dialog, 
hvor erkendelse ikke er en skam, men udtryk for tillid, respekt 
og plads til at være menneske på godt og ondt.

 

Respekt

Forudsætning for positivt samvær og udviklende samarbejde.
Det, som alle har krav på – og alle bærer ansvaret for!
Respekten for hinanden og dem, vi omgås, er afgørende for måden, hvorpå vi vil være både dyrehospital og arbejdsplads.

 

Humor

Den er knivskarp og hårfin og skaber små oplevelser med stor betydning. 
Hvis vi mister humoren, mister vi os selv.

 

Kvalitet

Fornøjelsen ved den gode fornemmelse af en tilfreds og velinformeret kunde, et dyr i bedring og et veludført arbejde, overgås kun, når det sker to gange på én time. 
Kvaliteten er vores varemærke!
       

Udvikling

Både den faglige og menneskelige udvikling er forudsætningen for vores eksistensberettigelse som det dyrehospital, vi er – og gerne vil være.