Digital røntgen
Røntgenundersøgelser er en stor hjælp i processen med at stille en diagnose. Røntgenundersøgelser kan komme på tale i forbindelse med mistanke om defekter i led og knogler, fremmedlegemer i mave-tarmkanalen, ved undersøgelse af hjerte og lunger, tandlidelser med mere.
På Aalborg Dyrehospital foretager vi rutinemæssigt røntgenundersøgelse for hofteledsdysplasi, ligesom vi undersøger hunde i forbindelse med halthedsproblemer. Man har gennem mange år i DKK regi røntgenfotograferet hunde med henblik på HD og AD (hofteleds- og albueledsdysplasi)i et forsøg på at begrænse denne arvelige og invaliderende sygdom. Vi vil gerne opfordre til, at alle hunde får bedømt deres status, inden de bliver brugt i avl. |