Forsikringer
Er du hundeejer er det er lovkrav, at du tegner en ansvarsforsikring på din hund. Der ud over anbefaler vi at undersøge, om en sygeforsikring kunne være en fordel for Jwr.

Er du hundeejer er det et lovkrav, at du tegner en ansvarsforsikring på din hund.
En ansvarsforsikring dækker dit ansvar som hundeejer, hvis din hund gør skade på andre personer eller på deres ting.
Ansvarsforsikringen dækker ikke skader i egen husstand, og dækker desuden ikke, hvis din hund ødelægger ting hos familie eller venner, mens de passer den.
Katte kan ikke ansvarsforsikres.
Sygeforsikring
Det er muligt at tegne en sygeforsikring til dine dyr. Denne type af forsikring er god at have, fordi den dækker en del af de uforudsete udgifter du kan risikere at få, hvis uheldet er ude, og dit kæledyr bliver syg eller kommer til skade.
Vi anbefaler, at du tegner en sygeforsikring til dine dyr, da et dyrlægebesøg uden for åbningstiden eller en kompliceret operation kan blive en dyr affære. Når dit kæledyr er sygeforsikret, spiller økonomien ikke længere nogen stor rolle, og du kan i stedet fokusere på det vigtigste, nemlig at din hund eller kat bliver undersøgt bedst muligt og forhåbentlig hurtigt bliver rask igen.
Vi bliver ofte spurgt, om det kan betale sig at tegne en sygeforsikring. Det kan være svært at svare på, for hvis sygeforsikringen kan betale sig, betyder det jo at, at din hund eller kat bliver syg eller kommer til skade. Det er derfor ligesom med alle andre forsikringer du har. Det er et sikkerhedsnet, som man ikke ønsker at få brug for, men som skaber ro og tryghed.
Der kan være stor forskel på, hvordan en sygeforsikring dækker, og vi anbefaler derfor, at du undersøger hvilken sygeforsikring der passer bedst til din race, behov og økonomi inden man tegner forsikringen.
Nogle forsikringsselskaber kræver en sundhedsattest fra dyrlægen, hvis der skal tegnes sygeforsikring på en kat over 5 år.
Hvert år laves en oversigt, som gør det muligt at sammenligne de forskellige gængse forsikringsselskaber. Denne kan bruges som vrejledning, men vi gør dog opmærksom på, at der kan ske ændringer i løbet af året, og at der kan være racespecifikke hensyn der ikke fremgår.
Forsikringsoversigt hund 2020