Kræftsygdom
Vores kæledyr kan ligesom mennesker få kræft/cancer. Undersøgelser viser, at kræft hos hunde og katte er ligeså almindeligt forekommende som hos mennesker.

Ordet kræft er for de fleste af os meget skræmmende. Sandsynligheden for, at vi eller en af vores nærmeste har eller har haft denne lidelse, er stor. Således ved vi også, at sygdommen ofte er forbundet med stor angst og lidelse. Vores dyr ved ikke, når de lider af kræft og har derfor ikke de psykologiske reaktioner. Nervøsiteten hos os som ejere kan dog være stor og kan i visse tilfælde betyde, at dyret ikke kommer tids nok til dyrlægen.
Heldigvis er kun en mindre del af de knuder, vores dyr får, ondartede. Er du så uheldig, at netop din hund eller kat udvikler en ondartet knude, kan de 5 farligste ord for dit dyr være: LAD OS VENTE OG SE.
Information og uddannelse giver dig ballast til at tage de bedste valg.
Heldigvis bringer forskningen hele tiden nye og bedre behandlinger. Også veterinært har det betydet, at vi kan tilbyde flere og bedre undersøgelsesmetoder og behandlingsmuligheder.
Den bedste information kan fås hos en veterinær onkolog, som kan informere dig om de nødvendige undersøgelser og behandlingsalternativer baseret på viden om den konstante udvikling i veterinær cancerbehandling.
Vores dyrlæge Berit Aakjær Sørensen er certificeret onkolog og medlem af Dansk Selskab for Veterinær Onkologi (SVO).
De har lavet hjemmesiden hundkatcancer.dk som giver yderligere information og kræft hos vores kæledyr.
Kræft er en uhæmmet vækst af unormale celler
I normalt væv er der en fin balance mellem cellevækst og celledød. Denne balance er styret af gener i cellerne. Hele tiden opstår der fejl/mutationer i disse gener. Mod dette har vores organisme flere forsvarsværker. Skulle sådanne mutationer opstå, findes der i cellen bl.a. gener, der iværksætter, at cellen ”begår selvmord”. Ligeledes vil vores immunforsvar til stadighed opdage disse celler med fejl og slå dem ihjel. Vores organisme er meget kompleks, og der findes mange andre forsvarsmekanismer. I kræftceller er denne fine balance ude af drift. Således vil kræftcellerne dele sig uhæmmet, og den naturlige programmering for celledød inaktiveres. Efterhånden som kræftcellerne vokser i antal, vil de på et tidspunkt bryde ud af deres vævsgrænser, hvorefter de ”vandrer” rundt i kroppen via blod og lymfe og koloniserer sig et andet sted i kroppen. Dette kaldes metastasering. De forskellige typer kræft har hver sit potentiale for denne metastasering. Således vil nogle typer kræft metastaserer hurtigt og andre meget sjældent. Ligeledes er der forskel på, hvortil de forskellige typer cancer spreder sig, samt hvordan de vokser, der hvor de sidder.
Hvorfor får vores kæledyr kræft?
Årsagerne til kræft hos hunde er ligeså komplekse som hos mennesker. Da cancer fortrinsvis er en lidelse, der ses hos ældre individer, og da vores dyr lever længere i dag end tidligere, er det ikke underligt, vi ser mange kræfttilfælde. Faktisk mener man, at op til 50 % af vores hunde i løbet af deres liv vil få en eller anden type cancer.
Dyrene lever i det samme miljø som os og vil derfor være udsat for de samme skadelige miljøpåvirkninger, hvilket kan være årsag til cancer hos vores dyr.
Desuden er dyrlæger blevet bedre til at diagnosticere specifikke cancertyper.
De mest almindelige former for kræft hos vores kæledyr er
• Hudkræft
• Mælkekirtelkræft
• Lymfekræft (lymfon)
Derudover findes der mange andre former fx lokaliseret i knogler, tarmkanal, lunger, testikel, analkirtler mm.
Man kan aldrig føle sig til, om en knude er farlig
Hudkræft hos vores dyr ses som knuder i eller under huden. De er heldigvis ofte godartede. Det er under alle omstændigheder altid en god idé at opsøge din dyrlæge, hvis du finder en knude, idet man aldrig kan føle, om en knude er godartet eller ondartet.
Mælkekirtelsvulster er uhyre almindelige
Det samme gælder, hvis du finder en knude i din hunds eller kats mælkekirtel. Mælkekirtelsvulster er uhyre almindelige. Hos hunde er det sådan, at risikoen for, at din ikke-steriliserede hunhund i løbet at sit liv vil få en knude i sine mælkekirtler er 25 %. Op til halvdelen af disse er ondartede. Ved disse er det, som ved andre svulster, at jo hurtigere de fjernes des større chance for helbredelse. Specielt for mælkekirtelsvulster gælder, at de godartede mælkekirtelknuder kan finde på at ændre sig og blive ondartede. Således vil vi altid anbefale, at enhver knude i mælkekirtlen hos din hund fjernes så hurtigt som muligt. Hos katte er det anderledes. Her ved vi, at ca. 85 % af kattenes mælkekirtelsvulster er ondartede. Da disse samtidig har det med at metastasere hurtigt, er det overordentlig vigtigt at opsøge din dyrlæge hurtigt.
Den gode nyhed er, at disse knuder i mælkekirtlen hos hunde og katte kan forebygges. Ved at sterilisere hunden og katten tidligt er der en åbenlys fordel.
Hos hunden ved vi, at sterilisering før 1. løbetid nedbringer risikoen for mælkekirtelsvulster fra 25 % til 0,05 %. Sterilisation mellem 1. og 2. løbetid giver en risiko på 8 %, og efter 2. løbetid er risikoen igen på 25 %. Hunkatten, som steriliseres inden den er 6 måneder, vil have en 7 gange reduceret risiko sammenlignet med intakte hunkatte. Steriliserede katte som helhed, dvs. også de som steriliseres senere end 6 måneder, har ca. 50 % lavere risiko. I modsætning til dette viser studier, at p-pillebehandling hos katte betyder 3 gange så stor risiko for både god- og ondartede knuder i mælkekirtlerne.
Tidlig opdagelse kan redde dit dyrs liv
Kræft kan komme snigende. Det er ikke altid, man kan se eller føle knuderne. Kræft er en meget hyppig dødsårsag hos vores kæledyr, men ved tidlig opdagelse og behandling kan man forlænge dyrets levetid og livskvalitet. Nedenfor er nævnt nogle symptomer, som kan være tegn på kræft hos dit dyr:
1. Unormal hævelse som ikke forsvinder eller vokser i størrelse
2. Sår der ikke heler
3. Vægttab
4. Dårlig appetit
5. Vedvarende opkastning eller diarré
6. Besvær med at spise eller synke
7. Blødning eller udflåd fra kropsåbninger
8. Ubehagelig lugt fra dyret
9. Besvær med at trække vejret, urinere eller komme af med
afføringen
10. Nedsat lyst til motion eller nedsat udholdenhed
11. Vedvarende stivhed eller halthed
Den eksakte diagnose er vigtig for videre behandling af dit dyr
Hvis du observerer symptomer, der gør dig bekymret, anbefaler vi, at du besøger din dyrlæge.
Som ved alle andre lidelser gælder, at jo mere præcist vi kan stille diagnosen, des større chance har dit dyr for den bedste behandling og chance for overlevelse.
På Aalborg Dyrehospital vil vi efter en grundig klinisk undersøgelse vurdere, hvilke efterfølgende undersøgelser der er relevante for at kunne stille en præcis diagnose.
Ved mistanke om kræft stiller vi os 3 vigtige spørgsmål:
1. Hvad er det?
2. Hvor er det?
3. Hvor slemt er det?
Den bedste behandling får dit dyr, hvis vi ved nøjagtigt, hvad dit dyr fejler. Der findes mange forskellige typer kræft, og de opfører sig meget forskelligt afhængig af, hvilken kræfttype det er, og hvor den sidder i kroppen.
Finnålsbiopsi kan ofte fortælle, hvilken type svulst der er tale om
Er der tale om knuder, vil du blive tilbudt en finnålsbiopsi (celleprøve). Ved denne undersøgelse tages celler ud fra knuden med en kanyle. Dette er uden det store ubehag for dit kæledyr og kan oftest gøres uden bedøvelse. Efterfølgende vurderes cellerne i mikroskop, og i mange tilfælde kan man herved bestemme, hvilken type væv knuden kommer fra, hvordan svulsten vil vokse, og hvortil den vil sprede sig i tilfælde af, at den er ondartet. I nogle tilfælde vil celleprøven desuden kunne give oplysning om, hvor farlig svulsten er.
Histopatologisk biopsi (vævsprøve) kan som regel give præcis diagnose af svulsten.
Ikke alle knuder er lige villige til at afgive celler ved finnålsbiopsien, og nogle er svære at vurdere med hensyn til farlighed. I disse tilfælde vil du blive foreslået en vævsprøve, hvor vi i narkose skære et lille stykke af knuden og sender dette til et laboratorium i England. Denne undersøgelse vil i de fleste tilfælde give os en nøjagtig diagnose.
Viden om svulstens type er vigtig for at beslutte den bedste behandling
Fordelen ved både celle- og vævsprøven er, at vi med den opnåede viden kan tilrettelægge den bedste behandlingsstrategi. Svulster vokser forskelligt afhængig af typen. Nogle har en meget afgrænset vækst, hvilket betyder, at vi kan operere tæt på knuden (med tætte margins siger man). Andre vokser mere aggressivt ind i det omkringliggende væv.
Dette betyder, at vi er nødt til at fjerne meget væv for at være sikre på at få det hele med (med vide margins). Man kan forstille sig disse svulster som blæksprutter, hvor de mest aggressive celler sidder ude i armene. Hvis man kun skærer kroppen af og lader armene tilbage, vil kræften med stor sandsynlighed vokse frem igen og denne gang med farligere celler.
Har kræften spredt sig?
Den næste vigtige ting er at vide, om kræften har spredt sig. Hvor befinder kræften sig i kroppen? For at besvare dette spørgsmål vil det være nødvendigt for os at lave undersøgelser, der er baseret på at lede efter canceren. Igen vil vi her bruge vores viden fra celle/vævsprøven, idet forskellige kræfttyper har forkærlighed for at sprede sig til forskellige steder i kroppen. Nedenstående ses de undersøgelser, vi kan tilbyde:
• Blodundersøgelse
• Røntgen
• Ultralydsscanning
• Undersøgelse af lymfeknuder
• Knoglemarvsbiopsi
• MRI og CT scanning – henvisning vil ske til specielt uddannede
dyrlæger
Operation og/eller medicinsk behandling?
Når vi har det fulde billede over, hvilken type kræft vi har med at gøre, og hvor den befinder sig i kroppen, kan vi sammen beslutte den behandling, der er optimal både for dig og dit dyr.
I de fleste tilfælde kurerer vi dit dyr ved at fjerne svulsten. Efter operationen tilråder vi, at den fjernede svulst sendes til et laboratorium for at få en nøjagtig vurdering af kræftcellerne i hele knuden. Ved denne undersøgelse (histopatologisk undersøgelse) vil vi få oplysninger om, hvor aggressive kræftcellerne er, om vi har fået fjernet alt det syge væv og om prognosen (fremtidsudsigten) for dit dyr.
Kemoterapi til vores hunde/katte kan forlænge liv og give bedre livskvalitet
Nogle gange er det ikke muligt at fjerne al kræften, eller den har spredt sig (metastaseret). I de tilfælde kan vi på Aalborg Dyrehospital tilbyde medicinsk behandling udført af dyrlæge Berit Aakjær Sørensen, som blev certificeret inden for onkologi og kemobehandling i marts 2007.
Kemoterapi er et ord, der skaber en følelsesmæssig reaktion hos os alle. Du har måske på tæt hold oplevet en kemoterapeutisk behandling hos dig selv eller en af dine nærmeste. Den måde, vores dyr oplever behandling med kemoterapi på, er dog generelt forskellig i forhold til det, vi mennesker oplever.
Vi bruger stort set de samme kemoterapeutika, som der bruges til mennesker. Disse har alle dokumenteret effekt hos hunde/katte. Imidlertid accepterer vi ikke de samme grader af bivirkninger hos vores kæledyr. For at undgå disse vil den brugte dosering af kemoterapeutika til vores dyr være mindre. Således vil behandlingen sjældent være kurerende. Derimod kan vi hæmme/kontrollere kræften i en periode. I denne periode er vores krav, at dyret skal få en bedre livskvalitet, end hvis vi ikke behandlede dyret med kemo.
Det svære farvel
Som dyreejer vil vi alle komme til at stå den sorg igennem at skulle sige farvel til vore kære dyr. Hvis årsagen til dette farvel er kræft, kan processen have været lang og fuld af op- og nedture. Det kan være hårdt for os og vores familie og kan betyde, at vi er blevet ekstra knyttede til vores dyr. Selve det, at dyret har lidt af kræft, kan have en speciel betydning for os og gøre, at det kan være svært at sige farvel.
Vi mennesker har vidt forskellig tilknytning til vores dyr og reagerer ligeså forskelligt på deres død. Ingen reaktioner er forkerte. Det kan for nogle mennesker være en hjælp på et tidligt tidspunkt i forløbet at tænke igennem, hvordan man kunne tænke sig, at en eventuel aflivning skulle foregå. Det kunne være, om aflivningen skal foregår hjemme eller ved dyrlægen, om børnene skal være med. Og hvad bagefter? Det er ofte en god idé at have det talt igennem med familien hjemme og måske på et tidspunkt i forløbet, hvor dyret har det godt, og man ikke er helt overvældet af de sorgfulde tanker og følelser.
På Aalborg Dyrehospital kan vi rumme alle disse følelser. Mange af os dyrlæger og veterinærsygeplejersker har selv dyr og har været igennem det at skulle tage afsked. Vi ved, hvor ked af det man bliver, når der skal tages afsked med et familiemedlem.
Hvornår ved du, det er tid?
At tage beslutningen, at ens kære dyr skal aflives, er grænseoverskridende for de fleste af os. Hvordan kan vi bestemme over liv og død? Her er det vigtigt, at vi indser, at det har vi allerede gjort ved at beslutte en eventuel behandling af vores kræftsyge dyr. Vi ønsker, at vores dyr dør fredeligt af sig selv. Desværre er det dog undtagelsen. Hvis vi ønsker en værdig afslutning på et godt liv for vores dyr, er det ofte nødvendig at tage beslutningen om aflivning.
Hvornår tiden er inde til denne beslutning, kan dog være svært at bestemme. Din dyrlæge kan tages med på råd, men det er hjemme hos dig selv, du bedst kan bedømme, om din hund eller kat har det godt. Spiser den? Deltager den villigt i de aktiviteter, den tidligere godt kunne lide? Kan den af sig selv rejse sig og komme ud at tisse. Når du kommer så langt, er det en god idé hver aften at spørge dig selv og familien, om dit dyr har haft en god og værdig dag.
Aflivning foregår stille og fredeligt
Rent praktisk vil en aflivning hos os foregå stille og roligt. Du og din familien er meget velkomne til at være sammen med dit kæledyr under aflivningen.
Bagefter kan du tage din hund eller kat med hjem og selv begrave den, såfremt dette er tilladt i din kommune. Det er også en mulighed, at du lader os tage vare på dit dyr. Det vil så blive kremeret. Du kan vælge, at din hund eller kat kremeres separat, og det er muligt at få asken tilbage i en smuk urne.
Cancerregister for hunde og katte i Danmark
At vi dyrlæger til stadighed kan tilbyde nyere og bedre behandlinger kræver, at der hele tiden bliver forsket i dyrenes sygdomme. I hele verden studeres der i vores dyrs cancersygdomme. Dette område er fint sponsoreret, bl.a. fordi man ved at forske i hunde og kattes kræftsygdomme tilegner sig stor viden, som kan bruges, når vi mennesker får kræft.
I Danmark er der på KU LIFE (tidligere Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole) et igangværende projekt, hvor kræft hos hunde og katte registreres. Dette svarer til det humane cancerregister som er unikt i verden. Vi håber, at dette register kan være en ”bank”, hvorfra viden om kræft hos vores dyr kan trækkes. Fuldstændig som cancerregisteret hos mennesker har været til stor nytte i kræftforskningen.
Aalborg Dyrehospital deltager i dette projekt ved at indberette oplysninger om vore patienters kræftsygdomme. Det kan være, at netop dit dyrs oplysninger bliver indberettet. Vi vil oplyse om dyrets race, køn, id-nummer og alder samt det postnummer, hvor dyret bor. Således vil der ikke optræde personlige oplysninger. Oplysningerne bliver samlet i et lukket register og behandlet strengt fortroligt.
”Hvad her vi elsker ejes kun til låns – i uvis tid – det er naturens orden.
Og vil vi være fri for savn og sorg – da må du intet elske nu på jorden”
-Ludvig Bødker, 1854