Kirurgi
På Aalborg Dyrehospital er et stort arbejdsområde kirurgiske indgreb. Det foretages mest på hunde og katte, men også ildere, fugle, kaniner, marsvin, hamstere og mus kan komme under behandling.

Langt de fleste operationer udføres ambulant - patienten kommer hjem samme dag.
Selv om det ikke vil være muligt her at nævne alle de operative indgreb, som foretages på dyrehospitalet, så kan det hos katte dreje sig om så vidt forskellige indgreb som neutralisationer, fjernelse af knuder og svulster, og spaltning af bylder efter bidsår, operationer på mavetarmsystemet (fx fjernelse af fremmedlegeme), urinvejsoperationer, operativ behandling af knoglebrud, øjenoperationer samt operationer i mundhulen og tandrensninger.
Ofte ses katte med ødelagte tandhalse.og deraf følgende ømhed og nedsat appetit/ædelyst, hvor eneste behandling er udtrækning af de dårlige tænder.
I Vagterne uden for normal åbningstid kan akutte operationer som fx kejsersnit eller skader i forbindelse med påkørsler komme på tale.
Ofte hører man begrebet rutineoperationer omtalt. Det er et begreb, vi helst undgår at bruge, for selv om man som kirurg har udført en operation hundredvis af gange, så vil det aldrig blive rutine - der kan nemlig hele tiden ske uforudsete ting under en operation.
Ligegyldigt hvor lille et indgreb, dyret skal have udført, så er det måske det største operative indgreb, lige netop dette dyr kommer til at gennemgå og dermed ikke en rutineting.