Rejse med kæledyr

I langt de fleste Europæiske lande, er det forholdsvist nemt at tage hunde og katte med på rejse.

Dog skal følgende altid overholdes:
 

  • Dyret skal være ID-Mærket. Og hvis mærkningen er sket efter d. 3. juli 2011 skal dette være i form af en chip. 

 

  • Dyret skal have et gyldigt kæledyrspas.

     

  • Dyret skal være rabiesvaccineret, og denne vaccine skal være indført i passet. Vaccinen skal som hovedregel gives mindst 21 dage før rejse, og gælder til den dato der er anført i passet. Gyldigheden afhænger af hvilken vaccine der er indgivet samt dyrets alder ved indgivelse.
     

Specielle krav til enkelte EU lande, samt lande udenfor EU:
- At en dyrlæge indgiver ormekur eller flåtmiddel og underskriver attest (fx. England og Norge)
- At der udtages en blodprøve som undersøges for rabiestitter (sjældent)
- At der søges indførselstilladelse og rejses via godkendte rejseruter (Sjældent)

* De specielle krav gælder fx. ved rejse til England, Norge samt udenfor EU.

Husk derfor altid at undersøge i god tid, hvilke regler der gælder omkring indførsel af kæledyr, til de lande man ønsker at rejse i. Dette gælder også de lande, man kører igennem eller mellemlander i.

På fødevarestyrelsens hjemmeside, kan du blive guidet i gennem hviulke regler der gælder for de enkelte lande.


Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside