Øregangsbetændelse hos hund
Caysie er en dejlig og frisk schæferhvalp, der altid har fuld fart på. Derfor blev hendes ejere noget bekymrende da hun begyndte at ryste meget på hovedet og virkede meget øm ved det venstre øre.
Da jeg fik lov at undersøge hende på dyrehospitalet, kunne jeg konstatere at Caysie havde fået en øregangsbetændelse i sit venstre øre.
Hendes øregang var rød og hun havde en del mørk og fedtet ørevoks deri. Jeg fik lov at tage en prøve med en vatpind fra øret, og i den kunne jeg finde både bakterier og svampe – ikke noget at sige til at hun havde ondt i øret!
Vi oplever rigtig mange hunde med øregangsbetændelse.
Nogle gange er det blot i det ene øre og nogle gange er det i begge ører.
Årsagerne til øregangsbetændelserne er mange, bl.a. allergi, øremider, fremmedleger (fx fra græs), stor hårmængde i øregangen (som ved fx pudel) ellers grundet øget fugtighed i øret efter svømmetur.
Øregangen bliver oftest rød, nogle gange lidt hævet og der er mere ørevoks end normalt. De fleste hunde er ømme i det eller de syge ører, ryster på hovedet og øret kan hænge en smule. Nogle ejere oplever også at hunden bliver dårligere til at høre. Dette kan både være fordi øregangen er meget hævet og fordi øregangen er fuld af ørevoks. I slemme tilfælde kan trommehinden sprænge, hvilket er meget smertefuldt for hunden.
Hvad kan dyrlægen gøre?
Når vi har mistanke om øregangsbetændelse undersøger i øret og tager eventuelt en prøve med en vatpind. Prøven kan undersøges under mikroskop. Herved kan man vurdere om der er bakterier, svampe eller øremider i øregangen. Desuden vil vi meget gerne kigge ned i øregangen med et otoskop. Det giver os mulighed for at vurdere hvor galt det står til længere nede i øregangen samt og trommehinden er intakt, da det har stor indflydelse på, hvilket medicin vi kan bruge til behandlingen.
Caysie var så øm i sit øre, at jeg ikke kunne få lov til at kigge ned i øregangen med et otoskop. I samråd med Caysies ejere valgte vi derfor at hun skulle komme dagen efter for at få sin øre renset op i narkose. Den eneste behandling Caysie fik samme dag var derfor smertestillende medicin for at lindre ubehaget i øret.
Næste morgen kom Caysie fastet. Efter vi havde taget en blodprøve der viste normale blodværdier blev
hun bedøvet og jeg lavede en endoskopisk undersøgelse af begge ører. Efter at have kunne konstatere at trommehinden heldigvis stadig var intakt det venstre øre, lavede jeg en nænsom men grundig oprensning af øret med opvarmet saltvand.
Herefter lagde jeg noget depotmedicin ned i øret, som både indeholdt antibiotika mod bakterier, svampedræbende middel og binyrebarkhormon til at lindre ubehag og hævelse i øregangen. Caysie vågnede fint op efter narkosen og kom hjem samme eftermiddag. Allerede dagen efter var hun bedre tilpas i sit øre.
Kontrol og efterbehandling
En uge senere så jeg Caysie til kontrol, hvor hun skulle have lagt depotmedicin i øret for anden og sidste gang. Da størstedelen af betændelsen på det tidspunkt var væk og Caysie ikke var nær så øm, som første gang jeg undersøgte hende, kunne jeg sagtens få lov at give medicinen ned i øret.
Yderligere en uge efter så jeg Caysie til en sidste kontrol, og her var hun lige så glad og frisk som en 7 måneder gammel schæfer hvalp skal være!
Øregangsbetændelser kan behandles som Caysie fik det gjort. Meget ofte er det i stedet ejer der selv skal give øredråber hjemme 1-2 gange dagligt. Ofte behandler vi med smertestillende samtidig. I Caysies tilfælde var vi i tvivl om, om ejer kunne få lov at behandle øret grundigt nok, da hun var så utrolig øm og det var meget vigtigt for os at det blev så positiv en oplevelse for Caysie som muligt.
Hver gang vi har en patient med øregangsbetændelse, gør vi os de overvejelser, som jeg gjorde med Caysie: hvad er det primære problem? Hvad er der at finde i hendes øregang? Hvad er den bedste behandlingsmulighed? Derudover er risikoen antibiotikaresistens en faktor, der også skal vurderes, hvilket er en af grundene til, at man ikke bare kan ringe og få udleveret øredråber, uden en forudgående undersøgelse af hunden.
Caysie kommer stadig glad ind på klinikken og jeg er ikke i tvivl om, at vi valgte den rigtige behandling til hende.
Mia Huus
Dyrlæge