Aflivning - Om lidt blir her stille

Gennem livet opbygges der bånd, og det er disse bånd, der kommer på hård prøve, når tiden til at sige farvel nærmer sig.

Det er altid en fornøjelse at tage imod et nyt familiemedlem. Det spiller ingen rolle, om det er en killing, hundehvalp eller kaninunge, alle tages imod med åbne arme og varme hjerter.
For mange børn er det en kæmpe fornøjelse at vokse op med et kæledyr, og nogle kender ikke til andet liv uden deres tro følgesvend. For unge mennesker er kæledyrene ofte en nær ven og kompagnon, én man kan fortælle sine tanker og følelser til, uden nogen ved bedre. For nogle med lidt besværligheder i dagligdagen fungerer kæledyret som et fast anker og giver selvtilliden og selværet et hak op. For andre igen, fungerer kæledyret som en hjælpende hånd med at komme gennem dagens gøremål.
Gennem livet opbygges der bånd, og det er disse bånd, der kommer på hård prøve, når tiden til at sige farvel nærmer sig. Nogle gange sker det pludseligt og dramatisk ved uheld eller ved svær sygdom, mens det andre gange kommer snigende med alderen. Begge situationer sætter os ofte i en situation, hvor vi skal være med til at træffe en beslutning om liv eller død. Det gør ondt i hjertet, og mange er i tvivl, om de træffer den rigtig beslutning, for hvad nu hvis?
Det er vores fornemmeste opgave som dyrlæger at hjælpe jer kæledyrsejere til at træffe en beslutning - også selvom resultatet er et sidste farvel.
 
Beslutningsprocessen
Jeg møder i min dagligdag på Aalborg Dyrehospital mange ejere, som er i tvivl og er bange for at sige, at tiden er kommet. De er bekymrede for, om det er den rigtige beslutning, for hvad nu hvis det bare en dårlig periode, eller hvad siger børnene nu? Det kan ofte være svært at finde det objektive syn på sagen, når følelserne er i klemme, og det er her, vi dyrlæger kommer ind.
Med tiltagende sygdom eller høj alder kommer beslutningerne altid med en vis bekymring. Det kan være svært, at se på sin ældre gigtplagede hund, hvornår udfordringerne med bevægelsen medfører flere dårlige dage end gode, og livskvaliteten tipper til den forkerte side. Her kan det være en god idé at gennemgå ens situation med sin dyrlæge, som dermed kan vejlede om, hvilke symptomer eller tegn man skal holde øje med.
Jeg bruger ofte ”dagbogen” som et redskab, da ejere kan sætte et kryds eller en streg, når en given situation opstår. Det kan være med til at gøre problemerne synlige, og det skaber et grundlag, som en beslutning kan træffes ud fra.
Ligeledes kan det være svært i en akut situation at skulle træffe valget mellem livsreddende behandling eller farvel, da mange faktorer spiller ind.  Der skal tages højde for en given behandlingsform, prognose og videre liv efter behandling samt økonomi. Mange gange står man i disse situationer sent på aftenen eller i weekenden, og det er med stor fordel, at man har styr på det praktiske som fx sygeforsikring inden, så ikke dette skal diktere beslutningsprocessen, når følelserne sidder uden på tøjet. Det allervigtigste er god kommunikation med dyrlægen,  og at man som ejer siger til, hvis man har brug for yderligere forklaring.
 
Et sidste farvel
Når beslutningen er truffet, og et sidste farvel skal siges, er det dyrlægens opgave at hjælpe dyret herfra. Det skal foregå stille og roligt, der skal være tid til at sige et ordentlig farvel, give et sidste knus eller en lækker godbid.
Er beslutningen truffet på forhånd bestilles tid til aflivning hos dyrlægen. I de fleste tilfælde siges der farvel på dyrehospitalet, men hvis man ønsker, kan dyrlægen også komme hjem til én. Dette kaldes hjemmeaflivning. Der kan være flere årsager til at hjemmeaflivning vælges, og der er ingen der er bedre end andre. Nogle dyr er nervøse eller bange hos dyrlægen, og ejere ønsker derfor ikke, at det skal være deres sidste oplevelse. Nogle vil gerne samle familien og lade kæledyret sove ind på deres yndlingsplads i haven eller sofaen.
Aflivninger hos dyrlægen og hjemmeaflivninger foregår på samme måde. Der gives først en beroligende sprøjte, som får dyret til at falde i søvn. Når dyret sover gives medicin, som får hjertet til at gå i stå, og dyret sover stille ind.
Dette kan for mange virke uoverskueligt, og det er helt okay at være i tvivl, om det er noget man ønsker at se. Nogle vil gerne huske deres bedste ven i fuldt vigør, mens andre gerne vil være med til det sidste. Det vigtigste er, at man skal vælge, det der er det rigtige for én selv.
Når dyret først er beroliget, er det mentalt ikke længere tilstede og ved derfor ikke, hvem der sidder ved siden af. Dette giver ofte ro hos bl.a. børn, når de gerne vil være med til at sige farvel, men ikke har lyst til at se det hele ske. Er man i tvivl, om det er det rigtige at tage børnene med, er man altid velkommen til at ringe til dyrlægen og søge råd og vejledning. Der er lavet en børnebog, som berører det at miste sit kæledyr, og de fleste dyrlæger har mulighed for at give denne med hjem.
For ejere der har flere dyr, kan det for nogle være en fordel at lade det tilbageblivende dyr snuse til det dyr, der er sagt farvel til. Det er ikke alle dyr der registrerer noget i situationen, men nogle vil.
 
Begravelse, kremering, urne eller mindeperle?
Når der er sagt farvel, og dyret ikke længere er i blandt os, findes der flere muligheder.
Man kan begrave kæledyret i haven eller i sommerhuset så længe man selv ejer jorden. Man kan vælge fælleskremering, hvor ens kæledyr kremeres sammen med andre kæledyr. Her ender den fælles aske i jord, som krematoriet ejer. Enkeltkremering er, hvor ens kæledyr kremeres for sig selv, og asken kommes i en urne. Der kan vælges urner, som skal begraves eller urner til at stå fremme. Disse kan glaseres, og der kan skrives navn eller en hilsen derpå.
Dertil kan man hos Aalborg Dyrehospital tilvælge en mindeperle. Mindeperlen er en håndlavet glasperle, hvori en del af dyrets aske svæver. Hver enkelt perle er helt unik, ligesom det bånd der er mellem ejer og kæledyr. Mindeperlen kan bæres i armbånd eller som vedhæng i en halskæde.
 
Jeg håber at ovenstående, trods det lidt triste emne, har gjort det at skulle farvel lidt mindre skræmmende, og afmystificeret det ift. de skræmmehistorier, der har været.
Os dyrlæger ser det som en fornem opgave at hjælpe jer med at sige farvel på den bedst tænkelige måde.
 
Dyrlæge Pernille Møller
Aalborg Dyrehospital