Bid fra hugorme og hvepse

Naturen er ikke altid venlig overfor vore kæledyr. Bid og stik hører sommeren til.

Vi har alle fået en dejlig forsmag på, hvad sommeren forhåbentlig vil byde på af sol og varme. Med sommeren kommer også de mere uønskede fænomener som stik og bid. Dette gælder for os mennesker, men især for vore firbenede husdyr, der færdes upåklædte og på bare tæer i naturen.

Det er især de unge dyr, der er uerfarne og frygtløse, når de nysgerrigt udforsker verden omkring sig. 
Både hvalpe og killinger lærer ved at bide i ukendte fænomener eller daske til dem med en pote. Ganske hyppigt oplever vi på Aalborg Dyrehospital, at ejere af hvalpe og killinger kontakter os angående bi- og hvepsestik. Enten har de set, at det unge dyr har snappet efter eller slået ud efter et flyvende, brummende insekt, eller de har pludseligt opdaget, at kæledyrets ansigt eller pote er hævet op til dobbelt størrelse. 

Især de unge dyr har tendens til at reagere lidt allergisk overfor insektstik. Kroppen reagerer ved hævelse, smerte/ kløe og rødme omkring stikstedet. Hvis der er tale om stik i ansigtet, så vil den lille yndige hvalp ofte ligne en lille flodhest med besvær med at se ud af de hævede øjenomgivelser. Hvis det er i poten, at stikket er vil hvalpen/ killingen helst ikke træde ned på poten.

Det er sjældent farligt at blive stukket af hvepse og bier (humlebien stikker først, når man klemmer den), men altid en god idé at kontakte dyrlæge, især, hvis dyret er stukket i munden. Hvis hævelsen bliver voldsom, kan det forårsage besværet vejrtrækning. 

Ligesom hos mennesker kan der være enkelte individer, der er reelt allergiske overfor insekternes gift. Disse individer vil udvise symptomer på anafylaksi, der er en allergisk reaktion, hvor patienten kan ende i chok og endda dø af reaktionen.  

Hvis man oplever, at et kæledyr bliver stukket af bi eller hveps bør man først sikre sig, at der ikke sidder en brod. Det er især biernes brod, der kan sidde tilbage og forværre oplevelsen. Brodden fjernes, ved at skrabe den af huden eller fatte den med pincet (eller flåttang). Derefter kan man suge giften ud med sprøjte eller lægge en fugtet sukkerknald på. Desuden er det en god idé at køle området for at mindske den betændelsesreaktion (inflammation), der udløses. Hvis man oplever egentlig allergisk reaktion kan man give en almindelig høfebertablet (antihistamin), som ellers er beregnet til mennesker, men kun efter kontakt til dyrlæge. Antihistaminerne har ikke den samme effekt på dyrene og der kan være bivirkninger. Hvis man er i tvivl om kæledyret har brug for dyrlægebehandling er det bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.

Når et kæledyr bliver bragt til Aalborg Dyrehospital med mistanke om bistik behandler vi ofte med binyrebarkhormon, der er meget effektiv mod allergiske reaktioner.  Det er sjældent nødvendigt at indlægge dyr efter insektstik. Ligesom reel chok-behandling sjældent er nødvendigt. Behandlingen kan foregå ambulant. Symptomerne (hævelse, kløe, smerter) er oftest forsvundet dagen efter.

Mennesker kan (og bør) vacciners, hvis de er allergiske overfor bi- og hvepse-stik og de personer, der er alvorligt allergiske har adrenalinsprøjte mod anafylaksisk chok på sig i sæsonen, så de kan injicere sig selv i tilfælde af stik. 

Især for hvalpen og killingens vedkommende skal man ikke regne med, at de har lært noget efter stik. De vil igen søge nærkontakt med de summende flyvende væsner, hvis de får lejlighed til det. Hvis man har mange hvepse i haven, er det en god ide´ at finde boet og få det uskadeliggjort. Hvis man har store bisværme på sin ejendom kan man evt. få hele sværmen hentet! Danmarks Biavlerforening har en hjemmeside www.biavl.dk,  hvor de har en ”sværmhenterliste”, som er kyndige folk, der ,udover at hente bier, også kan tage sig af hvepsebo mod betaling. Lad endelig dem om det. De har grejet og erfaringen.

Selv er jeg ikke bange for disse stikkende væsner, men blev lidt pylret af de 13 hvepsestik jeg pådrog mig sidst jeg fandt et hvepsebo i komposten! Jeg er beviseligt ikke allergisk! 

Hugormebid

En anden af sommerens ”glæder” er hugormene, der dukker frem af deres huler på de varme sommerdage. De er fredede og må derfor ikke reguleres på nogen måde. De er sjældne, og ses især i vores lyng-, hede- og tørre moseområder. De er Nordens eneste giftslanger og er meget karakteristiske med deres zig-zag-mønster. De findes i alle størrelser, men har lige stor mængde af gift i sig uanset størrelsen. De er sky, men kan blive aggressive, hvis de generes af dyr og mennesker, der kommer for tæt på. 

Som med hvepsestik afhænger faren ved et bid fra hugormen af, hvor på kroppen dyret bides og om dyret er allergisk. Hvis man oplever, at ens kæledyr er blevet bidt gælder de samme forholdsregler, som for mennesker. Dyret skal holdes i ro og den legemsdel, der er blevet bidt skal holdes lavt og evt. køles ned med koldt omslag eller is. Man skal ikke forsøge at skære hul og suge gift ud. Det er noget, der hører cowboy-filmene til. Hvis man sætter munden til og suger giften ud, risikerer man selv at blive forgiftet via mundslimhinden. Man skal heller ikke spænde noget stramt om bid-stedet eller det lem, der er bidt. Derved risikerer man at gøre mere skade end gavn.

Hvis dyret er af en størrelse, hvor det kan bæres til en bil for derefter at blive kørt til dyrlæge er det mest optimalt. Alternativt, går man langsomt tilbage til bilen og kører til dyrlæge.

Dyrlægen vil behandle hugormebid med binyrebarkhormon for at dæmpe reaktionen samt antibiotikum. Til dyr kan vi ikke give reel modgift, som man i sjældne tilfælde gør ved særligt sårbare mennesker efter hugormebid.

De fleste hugormebid, som jeg har behandlet er faktisk på formodning. Det vil sige, at ejer ikke har set hunden (det er mest hunde, der vover sig tæt på hugormene) blive bidt, men reaktionen bagefter har givet mistanke om hugormebid. Det er typisk hunde, der færdes ved Vestkysten og har løbet løs rundt om sommerhuset eller været på vej gennem klitterne til havet.  De udvikler ret voldsomme hudforandringer omkring bidstedet. Huden kan blive helt ødelagt og der kan gå adskillelige uger, inden sårene er helet. Hundene er alment påvirkede af betændelsen og har smerter. Jeg kan ikke huske, at vi har mistet nogle af disse patienter, men det har været en ubehagelig oplevelse både for hund og ejer. 

Man kan som hundeejer kun holde øje med, hvor man går og så i øvrigt instruere sine børn i, hvordan man skal agere, hvis man kommer tæt på en hugorm. Man skal for alt i verden ikke spille ”smart” og begynde at håndtere den. Dette gælder også tilsyneladende døde hugorme,  som i virkeligheden bare ligger og er blevet kolde og derfor sover dybt (vekselvarme). 

Nogle brugshunde-ejere har valgt at have antihistaminer i lommen, når de færdes i ”hugorme-terræn”. Det kan måske være en god ide´, selvom man stadig bør søge dyrlæge, hvis uheldet er ude. Man ved ikke, hvor mange hunde der bides af hugorme om året i Danmark, men der er ingen tvivl om, at det er forsvindende få i forhold til det antal hvepse-stik og især flåt-bid vi ser hos vore patienter, men det er en helt anden snak.

God og sikker sommer til alle derude.

Mette Rønn-Landbo

Dyrlæge.