Demodex - hårsækmider

Hundens hårsækmide, Demodex canis, lever, som navnet indikerer, i hundens hårsække, og er en normal del af hundens hudflora. Hvalpen smittes fra deres mor i løbet af dens første levedøgn.

Miden lever i hårsækken af skæl og hudfedt og så længe den ikke ødelægger hårsækken og trænger ud i det omliggende væv, lever vært (hund) og parasit (hårsækmide) problemfrit sammen. Hvis hårsækken ødelægges, vil miden hos en hund med et normal immunforsvar hurtigt blive identificeret og nedkæmpet med genetablering af en balance mellem vært og parasit.
 

Hos nogle hunde, med et ikke optimalt fungerende immunforsvar, sker denne regulering ikke og hårsækmiderne vil få lov til at formere sig i sådan en grad, at den normale balance forstyrres. Hårsækkene vil blive fyldt op med mider og til sidst briste, hvorved sygdommen, demodecose, opstår. 
 

Typisk opdeles demodecose i en lokal form og en generaliseret.

Lokal demodecose ses hos unge hunde under 1 år. Der ses under 5 læsioner – typisk på forben eller på hovedet. Læsionerne fremstår som pelsløse områder, ofte skællende og med rødme i huden. Der kan være kløe. Denne form for demodecose vil i mere end 70% af tilfældene forsvinde af sig selv. Det er dog vigtigt, at man følger forløbet nøje og er klar til at gribe ind, hvis læsionerne breder sig.

Ved generaliseret demodecose ses involvering af større dele af kroppen. Forandringerne kan ligne de, der ses ved lokal demodecose, men oftest tilstøder bakteriel hudinfektion og forandringerne antager en voldsommere karakter med bylder, væskende sår og skorpede forandringer. Generaliseret demodecose er en alvorlig sygdom og der skal tages kontakt til dyrlæge hurtigst muligt, idet forandringerne ikke forsvinder af sig selv. 
 

Som nævnt tidligere spiller hundens immunforsvar ind i udviklingen af demodecose. 
 

Immunsystemet kan være svækket af mange forskellige årsager, der kan være tale om en alvorlig sygdom, f.eks. kræft eller behandling med et lægemiddel, som svækker immunforsvaret, f.eks. binyrebarkhormon. Ophobning af demodecose inden for visse racer indikerer, at en arvelig defekt i immunforsvarets håndtering af hårsækmiden hos disse. Disse racer inkluderer bl.a. mops, fransk bulldog, engelsk bulldog, amerikansk staffordshire terrier, west highland white terrier og skotsk terrier.
 

Diagnosen

Diagnosen demodecose stilles ved påvisning af hårsækmider (eller æg, larver, nymfer eller voksne mider) i et hudskrab. Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at udelukke eventuelle primære årsager til demodecosens opståen.

 

Behandling

Hunde med lokal demodecose kan evt. behandles med shampoos pour-on produkter, men i mange tilfælde kan man vente og se tiden an.

Behandlingen af hunde med generaliseret demodecose er anderledes omfattende og kræver et godt samarbejde ejer og dyrlæge imellem. Der er tale om et langt behandlingsforløb med mange kontrol besøg. Man bliver ved med at behandle indtil der foreligger 2 negative hudskrab (hudskrab, hvor der ikke findes hårsækmider i) med 30 dages mellemrum. Da stoppes behandlingen, men først efter 12 måneder uden behandling, erklæres hunden for rask.

Selvom behandlingsmulighederne er bedret meget de seneste år, bliver omkring 10-15% af hunde med generaliseret demodocose aflivet. For at komme sygdommen til livs frarådes avl på hunde med demodecose på det kraftigste – ligesom forældre til hvalpe med demodecose bør tages ud af avlen.

Jeg håber at ovenstående har givet en lidt bedre forståelse af hårsækmiden og de problemer den nogle gange kan medføre.

 

Med venlig hilsen

Dyrlæge, Michael A. Butler.

Aalborg Dyrehospital.