Den nye hundelov
I de sidste uger har jeg i min dagligdag på Aalborg Dyrehospital fået adskillige spørgsmål angående den nye lov om hunde, som træder i kraft d. 1-7-2010. Specielt går spørgsmålene på reglerne omhandlende visse kamp –og muskelhunde som ifl. det nye lovforslag bliver forbudte. Denne uge vil jeg således kort fortælle om det nye vedtagne lovforslag og forsøge at beskrive konsekvenserne for involverede hundeejere
Det nye forslag til ændring af den eksisterende hundelov omhandler ikke kun forbud mod visse hunderacer. Den beskriver alle hunde, der udgør en trussel for mennesker og andre hunde. Således er loven ikke kun rettet mod en bestemt gruppe hunde og deres ejere.
Baggrunden for lovforslaget er, at det i de senere år er blevet mere udbredt at holde hunde af typer, der ofte bliver betegnet som farlige hunde eller kamp/muskelhunde. Ifølge Dansk Kennel Klub findes der ca. 20.000 af disse hunde i Danmark. Dansk hunderegister har de seneste 5 år registreret en stigning i antallet af nogle af de hunderacer, som lovforslaget omhandler. Alene i Nordjylland er der registreret 639 hunde af racen Amerikansk Staffordshire terrier også kaldet Amstaff.
Der har i den senere tid med udgangspunkt i konkrete sager været debat om farlige hunde. Fra flere sider er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om den gældende lovgivning på området var tilstrækkelig.
I febr. 2009 besluttede regeringen at nedsætte et udvalg om hunde. Udvalget bestod bla. af medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening.
Justitsministeriets Udvalg om hunde har nu arbejdet i godt et år og resultatet er således det nye forslag til ændring af den nuværende hundelov.
Følgende vil jeg beskrive de væsentlige ændringer, hvad angår 13 forbudte racer.
Forbud mod hold af hunderacer som betegnes som særligt farlige
Ifl. det nye lovforslag vil følgende 13 hunderacer efter den 1 juli 2010 være forbudte:
1. Pitbull terrier
2. Tosa inu
3. Amerikansk staffordshire terrier
4. Fila brasileiro
5. Dogo argentino
6. Amerikansk bulldog
7. Boerboel
8. Kangal
9. Centralasiatisk ovtcharka
10. Kaukasisk ovtcharka
11. Sydrussisk ovtcharka
12. Tornjak
13. Salplaninac
De første 7 hunde på listen er hunde, der i almindelighed anses som kamp- og muskelhunde.
Muskelhunde betegner racer, der er avlet som brugshunde til storvildtsjagt eller bevogtning af beboelse. F.eks. er Dogo argentino avlet til at opspore vildsvin og bide sig fast, indtil jægerne når frem. Det er karakteristisk for en muskelhund, at den bider og holder fast i sit bytte. Den er meget hårdfør og selvstændig og den reagerer let aggressivt i forhold til fremmede hunde.
Kamphunde er primært avlet til kamp mod artsfæller og andre dyr.
En kamphund angriber ved at bide og slippe sit bytte gentagne gange. Den er typisk menneskevenlig, men kan være aggressiv overfor andre hunde. Den har en høj smertetærskel, hvilket bevirker, at den fortsætter med at kæmpe, selvom den er skadet.
De sidstnævnte 6 hunde på listen tilhører gruppen hyrde-og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien, som kan blive næste generation af farlige hunde i Danmark. Disse hunde er avlet til at passe på andre dyr og bevogte beboelse mod fremmed indtrængen.. Disse hunden er ifølge udvalget avlet til at skambide eller slå indtrængende ihjel – uanset det er mennesker eller dyr.
Forbuddet gælder også krydsninger, hvori ovenstående racer indgår. Hvis der er tvivl om ophav, da er det hundeejeren, der skal fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at hunden ikke har gener fra de forbudte racer.
Der etableres en overgangsordning, for personer, der allerede ved lovforslagets fremsættelse d. 17 marts er indehaver af en hund omfattet af forbuddet. Disse hunde må dog ikke overdrages og skal på offentlige steder altid føres i kort snor og være iført forsvarlig lukket mundkurv. For de personer, som inden d 17 marts har etableret en avlsvirksomhed, vil der være en udfasningsordning, hvor avlsvirksomheden kan fortsættes indtil d. 30 Juni 2015. Efter lovens ikrafttræden d. 1 Juli 2010 vil disse avlsvirksomheder dog ikke kunne afsætte de forbudte hunde til købere i Danmark.
Hunde, der holdes eller indføres i strid med lovgivningen vil blive aflivet ved politiets foranstaltning.
Overgangsordningen gælder ikke for Pitt bull terrieren og Tosa Inu, idet der allerede ligger et forbud fra 1991
De hunde af de forbudte racer, som lige nu er drægtige, bringer deres ejere i knibe. For disse opdrættere vil ikke kunne afsætte hvalpene til nye ejere i Danmark. Ikke alle kan overskue at sælge i udlandet og må vælge en nødvendig aflivning af hvalpene. Naturligt nok har det bragt sindene i kog, idet lovgivningen er med tilbagevirkende kraft og ikke har givet ejerne mulighed for at forholde sig til det nye lovforslag I øjeblikket arbejder Dansk Kennel Klub for en dispensation for disse hvalpe født efter d 17 marts 2010.
I hundeudvalget har der været en del diskussion angående forbuddet mod de 13 racer. Bla. var Dansk Dyrlægeforening uenig i forbuddet, idet de mente, der manglede statisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre hunde. Desuden fandt de det betænkeligt, at der ikke fandtes nogen DNA test, som kan bestemme racerne med sikkerhed.
Medlemmer fra bla. Rigspolitiet og Justitsministeren mente, at det var et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlig vej, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet. Formålet med forbuddet skulle således være en hensyntagen til borgernes sikkerhed og tryghed.
Der er også den ændring i hundeloven, at Politiet nu har ret og pligt til at aflive hunde, der har skambidt mennesker eller andre hunde. Dette er en skærpelse af den nuværende lov og giver Politiet udvidet reaktionsmidler.
Det beskrevne indtil nu er på et meget teoretisk plan. Hvordan ser vi dyrlæger på Aalborg Dyrehospital problematikken ” i øjenhøjde”?
Personligt synes jeg ikke, der er flere overfald på mindre hunde, end for 15 år siden. Jeg ser dog, at skaderne, de små hunde pådrager sig i dag ved overfald af de muskuløse hunde er meget mere voldsomme og alvorlige. Samtidig giver ejerne til de overfaldne hunde udtryk for, at overfaldet opleves som meget traumatisk. Nogle af vores kunder døjer med psykiske eftervirkninger mange år efter. Så pointen med befolkningens tryghedsfølelse finder jeg meget vigtig.
Hos os på Aalborg Dyrehospital ser vi heldigvis oftest, at muskel/kamphundene er meget menneskevenlige, men hører desværre også ofte, at ubehagelige instinkter tændes i samvær med specielt mindre hunde.
Dette betyder ikke, at vi ubetinget er imod ovenstående racer. Susanne, vores klinikassistent måtte for kort tids siden sige farvel til hendes gamle amerikanske bulldog, Bianca. Den dejligste og mest afholdte hund, som Susanne næsten hver dage havde med på hospitalet og som var vores ”klinikhund”. Jeg tror ikke Bianca var klar over at hun var ”en livsfarlig hund” Alligevel vil dyrlægerne på vores hospital med fare for ”at stikke hovedet i løvens mund” hilse den nye hundelov velkommen. Også fordi den indeholder meget andet end blot forbuddet mod de 13 racer.
Selv om at forbudsmodellen ikke kan håndhæves fuldt ud effektivt, da vil ordningen måske få den effekt, at antallet af hunde omfattet af loven gradvist reduceres. Desuden vil loven måske få den konsekvens, at evt. køber til krydsninger bliver mere opmærksom på en dokumentation af hundens ophav.
Dyrlæge
Berit Aakjær Sørensen