Den slanke linie: sund eller syg?

Vægttab kan være tegn på sygdom.

På Aalborg Dyrehospital har vi meget fokus på at forebygge sygdom. Det er derfor vigtigt, at kæledyrene er slanke, idet overvægt er en generel trussel mod sundheden. Mange kæledyrsejere er opmærksomme på, at deres kæledyr ikke udvikler overvægt. De holder deres dyr på passende diæt med et energiindhold, der passer til dyrets aktivitetsniveau og kommer jævnligt forbi dyrehospitalet for at få hjælp til at veje og vurdere deres dyrs vægt.

Det er imidlertid ikke alle vore kæledyr, der skal være slanke, ligesom det kan være tegn på sygdom, hvis kæledyret taber sig uforklarligt.

Det er ikke let at erkende, at ens kæledyr egentlig taber sig lige så langsomt. Det er nemlig de færreste kæledyrsejere, der rutinemæssigt vejer deres kæledyr, hvis det ikke udviser tydelige tegn på sygdom.

Et sådan vægttab registreres først ved det årlige sundhedseftersyn, hvor kæledyret altid vejes og vægten noteres. Hvis kæledyret har tabt f.eks. 10% i forhold til sidste sundhedseftersyn spørges ejeren, om der er en god forklaring på dette. Det kan være, at dyret har fået andet foder netop for at opnå et vægttab, eller at dyret har fået mere motion, hvilket er den sunde forklaring på vægttabet. Det kan for eksempel også være den unge hanhund, der er gået fra kosten, fordi der er løbske tæver i nærheden, hvilket ikke er nogen sygdom. 

Hvis der derimod ikke er nogen god forklaring på vægttabet, bør man undersøge kæledyret nærmere. Dette gælder især de ældre dyr, der har den største risiko for at have udviklet nedsat organfunktion. Det kan være nødvendigt at udtage blod- og urinprøver eller foretage andre mere specifikke undersøgelser for derved at påvise eller udelukke sygdom.

De kæledyr, der har sygdomme i hjerte, lever, nyrer eller kræftsygdomme skal faktisk helst være lidt til den ”gode” side. Altså, de skal have et passende fedtlag, så de har noget at tære på. Dette skyldes, at kroppen, ved sygdom tærer voldsomt på sine reserver. Den syge patient har typisk mistet muskelvæv og fedtvæv og har måske væskeophobninger i kroppen.

Det kan være svært for dyreejeren selv at erkende, at dyret på den måde har skiftet ”facon”. 
Ofte tilskrives forandringerne dyrets alder og det accepteres derfor, at der ikke længere er så meget fart på og mindre aktivitet end tidligere.
 

Det årlige sundhedseftersyn giver os mulighed for at erkende disse tegn på sygdom. Selvom det kan være alvorlige sygdomme, er der meget, der kan gøres ved disse sygdomme bare diagnosen bliver stillet tidligt.
Det er vigtigt, at patienter, der har alvorlige sygdomme i vigtige organer som hjerte, lever, nyrer eller lignende, fodres med et foder af meget høj kvalitet, med højt energiindhold, der er let omsættelig i kroppen og som er appetitligt, idet sygdom ofte giver kvalme og dermed nedsat appetit.

Nogle sygdomme forøger modsat dyrets appetit og tørst, men giver samtidigt vægttab. Det er f.eks. forhøjet stofskifte hos kat og sukkersyge. Disse sygdomme er behandlingskrævende og effekten af behandlingen er meget afhængig af, at diagnosen stilles så tidligt som muligt.
 

Katte, der er overvægtige bør sættes på slankekur med specielt foder for at tabe sig men langsomt. Katte har nemlig risiko for at udvikle fedtlever, hvis de taber sig for hurtigt. Fedtlever giver, blandt andet, kvalme og dermed taber katten sig endnu hurtigere. Dette kan katteejeren godt tro er resultatet af en vellykket slankekur, men det er i virkeligheden en kat, der er ved at udvikle alvorlig sygdom, der skal behandles hurtigt og intensivt. 

Det er derfor vigtigt, at katte kun sættes på slankekur efter en plan lagt i samarbejde med dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Især veterinærsygeplejerskerne er særligt uddannede til at rådgive om fodring og slankekur. Det er også dem, der bistår dyreejerne med at kontrolveje dyrene  under slankekuren.

For de mindre dyr som marsvin, kaniner og fritter er det især vigtigt at overvåge vægten. Disse dyr er svære at erkende sygdomstegn hos. Ofte er vægttab eneste tegn på sygdom. En ugentlig vejning kan således være livsreddende, idet det er ejers chance for at konstatere, at der er noget galt. Jeg plejer at anbefale, at man vejer sine små kæledyr i forbindelse med, at man foretager den ugentlige rensning af buret og husker at skrive vægten ned, så man kan følge en evt. udvikling.

Generelt kan man sige, at jo mindre dyr man har, jo alvorligere er et uforklarligt vægttab.

I hjemmet kan man veje den lille kat og mindre kæledyr i en skål på køkkenvægten. Den større kat vejes på badevægten, evt. i armene på ejer, der så må på vægten alene bagefter. Det samme kan man gøre med den lille og mellemstore hund. Den store hund kan, af sagens natur, bedst vejes på vægten hos dyrlægen.

Mette Rønn-Landbo
Dyrlæge