Diagnosticering af knuder
”Jeg er så bange for, at min hund har kræft”

Denne sætning hører jeg så tit i min hverdag. Egentligt er det ikke mærkelig. For kræft er lige så hyppigt forekommende hos vores hunde, som hos os mennesker. Og tanken gør os så skræmt for næsten alle af os har mødt denne sygdom hos os selv eller hos vores nærmeste.
Vigtigt er det dog, at ligesom hos mennesker, så giver tidlig opdagelse og indgriben en mulighed for helbredelse. Heldigvis er en stor del af de knuder, vi ser hos hundene, godartede. Desværre kan vi dyrlæger ikke bare ved at mærke på knuderne afgøre om de er god- eller ondartede.
Men hvad er det så lige præcist, I som dyrenes ejere kan forvente af os dyrlæger, når I har fundet en knude på jeres dyr? Hvad er det præcist, jeg gør, når jeg møder jeres bekymring?
Selvfølgelig er der forskel på, hvordan vi dyrlæger griber det an, men det vigtigste i mine øjne er, at selv den mindste knude bliver taget alvorlig. At alle knuder bliver undersøgt, så man forhåbentligt kan afkræfte mistanken om kræft. I mine øjne kan de 5 farligste ord være; ”lad os vente at se”. For netop i den venten for at se, om knuden vokser, kan forskellen på liv og død ligge.
Den eksakte diagnose er vigtig for videre behandling af dit dyr.
Der findes så mange forskellige kræfttyper, som alle har deres egen måde at opføre sig på.
Som ved alle andre lidelser gælder, at jo mere præcist vi kan stille diagnosen, des større chance har dyret for den bedste behandling og chance for overlevelse. Derfor vil jeg altid anbefale en systematisk tilgang til hver patient, der kommer med en knude. Som en guide stiller jeg mig altid 3 spørgsmål:
1. Hvad er det?
2. Hvor er det?
3. Hvor slemt er det?
Hvad er det?
I det spørgsmål ligger undersøgelsen af selve den primære knude. Til det anbefaler jeg altid en celleprøve (finnålsbiopsi). Celleprøven kan ofte fortælle, hvilken type svulst, der er tale om. Ved denne undersøgelse tages celler ud fra knuden med en kanyle. Dette er uden det store ubehag for dyret og kan oftest gøres uden bedøvelse. Efterfølgende vurderes cellerne i mikroskop, og i de fleste tilfælde kan jeg herved bestemme, hvilken type væv knuden kommer fra, hvordan svulsten vil vokse, og hvortil den vil sprede sig i tilfælde af, at den er ondartet. I nogle tilfælde vil celleprøven desuden kunne give oplysning om, hvor farlig svulsten er.
Ikke alle knuder er dog lige villige til at afgive celler ved finnålsbiopsien, og nogle er svære at vurdere med hensyn til farlighed. I disse tilfælde foreslår jeg en egentlig biopsi (vævsprøve), hvor vi i narkose skære et lille stykke af knuden og sender dette til et laboratorium i England. Denne undersøgelse vil i de fleste tilfælde give os en nøjagtig diagnose.
Viden om svulstens type er vigtig for at beslutte den bedste behandling
Fordelen ved både celle- og vævsprøven er, at vi med den opnåede viden kan tilrettelægge den bedste behandlingsstrategi. Svulster vokser forskelligt afhængig af type. Nogle har en meget afgrænset vækst, hvilket betyder, at vi kan operere tæt på knuden (med tætte margins siger man). Andre vokser mere aggressivt ind i det omkringliggende væv.
Dette betyder, at vi er nødt til at fjerne meget væv for at være sikre på at få det hele med (med vide margins). Man kan forstille sig disse svulster som blæksprutter, hvor de mest aggressive celler sidder ude i armene. Hvis man kun skærer kroppen af og lader armene tilbage, vil kræften med stor sandsynlighed vokse frem igen og denne gang med farligere celler.
Hvor er det?
• Blodundersøgelse
• Røntgen
• Ultralydsscanning
• Undersøgelse af lymfeknuder• Knoglemarvsbiopsi
• MRI og CT scanning
Hvor slemt er det?
Når vi har det fulde billede over, hvilken type kræft vi har med at gøre, og hvor den befinder sig i kroppen, kan jeg med stor sandsynlighed besvare mit sidste spørgsmål og dermed også sammen med dyrets ejer beslutte den behandling, der er optimal både dyr og ejer.I de fleste tilfælde kan vi kurere dyret ved at fjerne svulsten kirurgisk. Efter operationen tilråder vi, at den fjernede svulst sendes til et laboratorium for at få en nøjagtig vurdering af kræftcellerne i hele knuden. Ved denne undersøgelse (histopatologisk undersøgelse) vil vi få oplysninger om, hvor aggressive kræftcellerne er, om vi har fået fjernet alt det syge væv og hvilken prognose (fremtidsudsigt) dyret har.
Nogle gange er det ikke muligt at fjerne al kræften, eller den har spredt sig (metastaseret). I de tilfælde tilbyder vi på Aalborg Dyrehospital medicinsk behandling.
Beslutningsprocessen angående undersøgelse og eventuel behandling sker altid i samråd med dyrets ejer. I den forbindelse anbefaler jeg altid, at ejer ud over mig taler med andre i samme situation og forsøger at tilegne sig viden. Til det findes der heldigvis meget skrevet på nettet om de forskellige kræfttyper hos vores kæledyr. En af stederne er på hjemmesiden hundkatancer.dk, som vi i gruppen af certificerede veterinære onkologer i Danmark har etableret i håb om at kunne give noget af vores viden videre til jer dyreejere.
Dyrlæge CertOnc
Berit Aakjær Sørensen
Aalborg Dyrehospital.