Hundetræning – en jungle af forskellige råd og teknikker

Der er så mange, der præsenterer sig som hundeadfærdsspecialister, adfærdsbehandler, træner osv. Ofte siger de forskellige ting og hundeejeren bliver forvirret, hvilket er forståeligt nok.

Forleden fald jeg over en meningstilkendegivelse på Facebook omhandlende adfærdstræning af hunde. Oplægget var skrevet af Adfærdsbehandler Vibeke Reese fra Nordjyllands Dyreadfærdsklinik og var udløst af frustration over den populære hundetræning, som der rådgives om på TV, foredrag i hundeklubber og på hundetræningspladserne.
Jeg kender Vibeke gennem mange års samarbejde på Aalborg Dyrehospital og ved, at hun er meget dygtig. Jeg har personligt fået hjælp, da min Cairn Terrier, Oscar, havde nogle reaktionsmåder, som jeg syntes var uhensigtsmæssige. Da jeg læste det, hun skrev, da måtte jeg erkende, at jeg selv i mit daglige virke som dyrlæge åbenbart ikke havde fulgt helt med i forskningen omhandlende hundeadfærd og træningsmetoder. Jeg kunne genkende mig selv sige nogle af de ting, som Vibeke mener blot gør ondt værre. Så min nysgerrighed blev vagt.

Derfor har jeg bedt Vibeke om at skrive lidt om dominans hos hunde- eller måske nærmere den dominans, som ikke er der. Jeg håber, at jeg med dette kan få andre som mig selv til at udforske emnet nærmere og ændre på den måde, vi omgås vores hunde i den daglige træning.

 

Berit Aakjær Sørensen

Dyrlæge, CertOnc
Aalborg Dyrehospital

 

Er min hund dominant eller blot usikker?

Det er som almindelig hundeejer en ”jungle” at finde rundt i, hvad der er korrekt og ikke korrekt og hvad man skal rette sig efter. Der er så mange, der præsenterer sig som hundeadfærdsspecialister, adfærdsbehandler, træner osv. Ofte siger de forskellige ting og hundeejeren bliver forvirret, hvilket er forståeligt nok.

Mit råd er at holde sig til det, den nyeste forskning viser og hvor der kan henvises til videnskabelige artikler om emnet.

Mange trænere og hundeejere tror, at en hund, der viser tænder, gør, laver udfald mod andre hunde, dyr eller mennesker, er dominant. Men det er ikke fakta. Dominans er ofte et misbrugt udtryk og en forklaring som bruges, når hunden ikke lige gør, som den forventes at gøre. I stedet for dominans, drejer det sig tit om en hund, der simpelthen ikke forstår, hvad det er, vi mennesker ønsker af den eller fordi den føler sig presset og ikke har tillid til træner eller ejer.

American Veterinary Society of Animal Behavior (AVSAB) definerer dominans som "et forhold mellem individuelle dyr, der er etableret for at bestemme, hvem der har prioriteret adgang til ressourcer såsom mad, foretrukne hvilesteder og partnere." Det er vigtigt at bemærke, at for, at et dominans- / underdanighedsforhold skal finde sted, da skal der være et individ, der konsekvent underkaster sig”.

At underkaste sig er ikke en påtvunget rolle, som en hund bliver fysisk tvunget til at udføre. Det er et gensidigt accepteret forhold, som er med til at undgå konflikter i flokken.

 

Et eksempel kunne være hunden, der knurrer og viser tænder, når den står ved sin madskål. Mange vil stemple hunden som dominant. Men en hund, der knurrer af sin ejer ved madskålen, føler sig ikke tryg ved ejerens tilstedeværelse. Det er altså et tillidsproblem mellem hund og ejer. Mange ejere er i tidens løb blevet rådet til at straffe hunden i sådanne situationer.  Men hunden sender blot afstandstagende signaler for at få ejer til at holde sig væk, grundet en tillidsbrist. Ej heller prøver hunden at stadfæste dens ”dominans” og ”lederskab” overfor andre hunde, mennesker eller dyr.

Al adfærd har en årsag. Grunden til adfærden skal findes og løses, så bortfalder den uønskede adfærd også.

Man bygger ikke tillid op via straf.  Det kan ikke lade sig gøre. Derimod viser man hunden, at man respekterer den, ved at holde sig væk. Derefter kan råd søges hos professionelle, der arbejder efter videnskabelige metoder og med hjælp fra dem, kan man få lavet et tillidsopbyggende program.

Hunde kan vise ”dominans” overfor forskellige ting. Det kommer fuldstændig an på, hvor stor værdi den enkelte ting har for hunden, om den vælger at beskytte og vogte emnet.

Derfor kan man opleve, at hunden vogter sin mad, ben, snor, en bestemt person, den vil have for sig selv, men i andre situationer gør den ikke. Den hund bliver desværre ofte stemplet som dominant, hvilket er helt forkert.

Ifølge videnskaben forholder det sig sådan, at hvis en hund er såkaldt ”dominant” over en anden hund, og den anden underkaster sig den stærkere hund, da er det et valg den underkastende hund har taget, ud fra dens personlighed.

NATURLIGVIS KAN DER OPSTÅ DISKUSSIONER IMELLEM HUNDE. OG NATURLIGVIS KAN EN HUND BLIVE TRÆT AF DE RESTRIKTIONER DEN FÅR UDSTUKKET.

Det er lige som hos os mennesker. Hvis der er noget, vi virkeligt gerne vil eje, irriterer det os, når vi ikke kan få det. På samme måde kan 2 hunde prioritere samme emne lige højt og ønske at have emnet for sig selv. Da kan der opstå uenighed imellem dem.

Nogle mennesker er også mere tilbagetrukne end andre og vælger at være stille og stiller sig tilfreds med at ”bøje af”. Det er nøjagtig det samme med hunde.

Sagt med andre ord:
Dominerende forhold mellem dyr udøves uden brug af vold eller trussel om fysisk aggression, og derved reduceres potentialet for konflikt.

Det vil også sige at, hvis der er noget, man ikke vil have, at hunden gør eller ikke må få, så fortæller man den det på en pæn og ordentlig måde. Ingen råb, rusken, slag eller ryk i snoren. Hvis forholdet mellem hund og ejer er baseret på tillid, kærlighed og gensidig respekt, da er magtudøvelse ikke nødvendigt overhovedet.

Undersøgelser viser, hvordan hundes adfærd er blevet misforstået i generationer: Det har rent faktisk vist sig, at de gamle ideer om hundeadfærd og træning fremkalder flere problemer i forhold til at ændre uønsket adfærd. Resultaterne af ovenstående forskning udfordrer mange af de kendte dominansrelaterede fortolkninger om adfærd og træningsteknikker foreslået af både TV, kendte personer og klub hundetrænere.

Forskerne fra University of Bristol tilbragte seks måneder med at studere hunde, der var sammen, løbende frit på et Dogs Trust genhusning center. Her udførte de også analyse af data fra studier af vildtlevende hunde. Adfærdsforskerne konkluderede, at de enkelte relationer mellem hunde er tillært og opstået gennem erfaring frem for at være motiveret af et ønske om at hævde "dominans".Indtast tekst eller en webadresse til et website, eller oversæt et dokument.

Undersøgelsen viste, at hunde ikke er motiveret for at bevare deres plads i ”hakkeorden” i deres flok som mange kendte hundetrænere påstår.

Ved at være voldsom og evt. direkte voldelig overfor hunden, fastslår forskerne, at træning, der sigter mod "dominans reduktion" varierer fra at være værdiløs til at være direkte farlig og kan i mange situationer gøre adfærden værre.

At lære ejere at spise før deres hund eller gå gennem døre først vil ikke påvirke hundens generelle opfattelse af forholdet. Det vil blot lære den, hvad den kan forvente i disse specifikke situationer.

Teknikker, så som at presse hunden ned i gulvet, tvinge hunden fysisk, eller benytte andre former for magt prægede metoder, vil gøre hunden angst og usikker på sin ejer med dertil hørende mistet tillid og kontakt hund og ejer imellem. Derudover kan det potentielt føre til en eskalering af hundens aggression.

Dr. Rachel Casey, lektor i dyreadfærd hos familiedyr, Bristol University, udtaler: "Antagelsen, at alle hunde er motiveret af et medfødt ønske om at kontrollere mennesker og andre hunde, er ærligt talt latterlig og forkert. Den underminerer de komplekse kommunikative indlæringsevner, hunde er i besiddelse af”. Hun fortæller desuden: "På vores klinik ser vi meget ofte hunde, der er blevet henvist hertil, som har lært at vise aggression for at undgå forventet straf. Ejere bliver ofte forskrækkede og kede af det, når vi forklarer, at deres hund er bange for dem. At den viser aggression som et distanceøgende signal på grund af de træningsteknikker, ejerne har brugt - men det er ikke deres skyld, ofte er de blevet rådet til at gøre det af andre hundeejere, trænere eller ikke ordentligt uddannede adfærdskonsulenter. Eller de har set dårligt kvalificerede adfærdsbehandlere anbefale sådanne teknikker på TV”

Således kan en hundetræning som har til formål at reducere dominans føre til en bange hund, som er ”på tæerne og virker dominant”. Desværre giver rigtig mange af de teknikker, der anvendes til at lære hunde, at dens ejer er ”leder af flokken” bagslag. Hundeejeren vil ikke få en bedre fungerende hund ud af det. Derimod er der risiko for enten at ende med en bange hund, hvor træningen har undertrykt dens naturlige adfærd eller en fuldstændig passiv hund. Begge kan føre til aggression mod mennesker.

Min konklusion er derfor, at hunde, der umiddelbart synes dominante, oftest blot er bange eller usikre. De har brug for vores støtte og hjælp til at håndtere den pågældende situation. De har ikke brug for at blive skældt ud eller straffet på anden måde.

Det er på tide, at den gamle myte omkring dominans bliver manet til jorden og al den dyremishandling, der foregår i ”dominans adfærdens tegn” bliver stoppet.

Vibeke Sch. Reese

Nordjyllands DyreAdfærds Klinik

RPTM Danmark