Drægtighed uønsket

Tæve i ulykkelige omstændigheder

Søndag eftermiddag og tilkaldevagt. Det var en af de uhyre travle weekendvagter, hvor min kollega, dyrlæge Pia Bondensgaard, og jeg ikke fik sovet meget og ej heller havde megen tid til at spise. Sådan er det ind imellem. Træls på godt nordjysk, når ugen op til også har været travl og savnet til de små hjemme i familien trænger sig på. 
Dette er dog betingelsen for mange vagtbærende dyrlæger i Danmark. At tilbyde sine kunder 24 timers service er ikke noget vi som dyrlæger er tvunget til, men noget som nogle af os vælger at tilbyde. Måske fordi vi føler os forpligtet, således alle dyr kan få hjælp, hvis det er nødvendigt. Som dyrehospital at holde åbent uden for normal åbningstid er omkostningsfuldt og oftest ikke rentabelt, hvilket afspejler sig i, at flere og flere dyreklinikker lukker om aften/natten og henviser til nærliggende vagtenheder.
 
Omvendt er det tit om aften og natten eller i weekender og på helligdage, at de mere specielle sygdomstilfælde opstår. Akutte lidelser hos dyrene, hvor man alene må tage hurtige beslutninger og agere derefter. Nogle gange ruller adrenalinen i blodet og giver for mit vedkommende et kick. Specielt, når alt går vel og dyret kan hjemsendes til en lykkelige ejer.

Denne nylige overståede weekendvagt indeholdt det hele. Et stort skåret sår på en 60 kg. Broholmer, som akut måtte syes. En lille Cairn terrier, der fik fjernet en sten siddende fast i tarmen. Et kejsersnit med forløsning af 10 levende og sunde hvalpe. Aflivning af en kat med bagbenslammelse. Det blev også til en Beagle med hjertesvigt og en lille Papillon, der havde brækket 4 mellemfodsknogler i forsøg på at fange en indtrængende kat, osv.

Heldigvis var der også småting, som kunne klares over telefonen. På et af de rolige tidspunkter ringede telefonen, mens jeg var på vej hjem i bilen. Ikke, at det ikke var alvorligt nok, men alligevel frembragte det et lille smil i mine mundvige. Spørgsmålet handlede nemlig om en elskovssyg hanhund, som var stukket af hjemmefra og fundet sig en sød lille tæve i løbetid. Nu var det så, at ejeren til den lille tæve ikke var helt enig i, at tiden til små hvalpe i huset var kommet. Ej heller synes ejer, at netop dette mix af racer var optimal. Sådan set havde de håbet på, at når deres lille hund skulle have hvalpe, ja så skulle det være med en far af samme race.
 
Så at ringe til mig i vagten var for ejer meget presserende. Deres spørgsmål gik primært og håbefuldt på, om der fandtes en fortrydelsespille, som man bruger hos mennesker. Jeg måtte svare, at det var der desværre ikke, men at vi havde andre muligheder for at afbryde en evt. drægtighed. At beholde evt. hvalpe var for ejer udelukket.
 
Tidligere brugte man at inducere abort vha. en injektion med et østrogenpræparat. Det er stadig en mulighed. Denne injektion skal gives på ca. dag 5 efter parringen. Ulempen ved denne er, at man vil behandle hunde, som måske ikke er drægtige. Derudover er der nogle væsentlige bivirkninger ved denne behandlingsform med livmoderbetændelse som den hyppigste. Jeg har set en avlstæve, der aldrig igen kom i løbetid efter en sådan kunstigt udløst abort.
 
I dag anbefaler vi på Aalborg Dyrehospital at afvente til ca. dag 20 efter parringen. Her er det muligt ved ultralydsscanning at bestemme om tæven er drægtig. Viser det sig at parringen er frugtbar, da afbrydes den uønskede drægtighed vha. midlet Alizin. Et medicin, som modvirker hormonet progesteron, og dermed inducerer abort inden for 7 dage. Der gives 2 injektioner med 24 timeres mellemrum. Tidligst efter 8 dage kan man kontrolultralydsscanne for at sikre sig, at drægtigheden er afbrudt. Også Alizin kan have bivirkninger. Blandt andet kan ses en forbigående smerte på injektionsstedet. Hvis midlet gives senere end 20 dage efter parring, da kan aborten følges af udstødning af fostrene, og der kan være fare for infektion. Nogle hunde får kvalme, hvilket er forbigående. 
 
Hvilken af løsningerne, som ejer vælger er endnu uvist. Jeg bad ejer at tænke det godt igennem og kontakte deres egen dyrlæge efter weekenden.
 
Ovenstående afstedkom spørgsmålet fra tævens ejer: hvem har ansvaret og erstatningspligten. Jeg kan som dyrlæge aldrig udtale mig med sikkerhed, når det gælder forsikringsspørgsmål. Da tæven befandt sig på egen matrikel og den håbefulde hanhund ifl. loven ikke må være løsgående, da har jeg dog formodning om, at det er hanhundens ansvarsforsikring. der betaler dyrlægeregningerne.
 
Nu er weekenden ovre og min mandagsfridag er nydt i fulde drag. I morgen møder jeg glad på arbejdet igen og tager også lige tirsdagsvagten, som jeg dog håber, bliver lidt roligere.

Så kære dyr: "be careful out there"

Dyrlæge
Berit Aakjær Sørensen
I ulykkelige omstændigheder