En smertefuld tand

For nylig havde jeg Luffe, en 5-årig normalvis glad og frisk Coton de Tulear han, inde til undersøgelse. Luffes ejer havde opdaget, at Luffe var begyndt at lade noget af sit tørfoder ligge i skålen, hvilket undrede ejeren, da skålen plejede at blive tømt med det samme. Desuden havde ejeren lagt mærke til, at Luffe var begyndt at holde legetøj og tyggeben mest i venstre side af munden, og en enkelt gang havde Luffe pebet, da han lå med sit tyggeben, hvorefter han gik fra det, hvilket bestemt heller ikke lignede ham. Da Luffe har tendens til at få tandsten børster hans ejer tænder på ham, og ligeledes her havde ejeren bemærket, at Luffe virkede øm i højre side af munden.
 

Da Luffe kom ind til mig, havde jeg lidt svært ved at få lov at kigge ham ordenligt i munden, men kunne se at der var større mængde belægning på kindtænderne i højre side en venstre side. For at få lov at undersøge tænderne grundigt, blev jeg dog nødt til at bedøve Luffe.
 

Efter Luffe var blevet bedøvet, blev alle hans tænder renset og det blev nu tydeligt, at den forreste kindtand i højre overmund var knækket, og uden tvivl var grunden til mundsmerterne.

Den bedst mulige behandling for Luffe var at få trukket tanden ud. For at kunne gøre dette, tog vi først et røntgenbillede af tanden. Dette gav os både mulighed for at bedømme skadens omfang samt lægge den bedst mulige plan for udtrækningen.
 

På en hund har de tre kindtænder i hver side af overmunden hver tre rødder. Disse peger, som kan fornemmes på røntgenbilledet, i stort set hver sin retning. Dette gør tandens fundament utrolig stabilt og stærkt, hvilket er godt for hunden, men som gør arbejdet sværere for dyrlægen, når tanden skal trækkes ud! Det betyder at tanden, inden den kan trækkes ud, skal deles i tre, så hver rod kan trækkes ud hver for sig. Efterfølgende syes tandkødet sammen igen med en type suturmateriale, som opløses indenfor kort tid og derfor ikke skal fjernes igen.
 

 

Luffe kom hjem igen om eftermiddagen. Han var en smule træt, men var ellers fint tilpas. Ejer fik smertestillende medicin med hjem til ham, samt besked om at fodre med opblødt tørfoder de næste 10 dages tid for at skåne såret i hans mund.
 

Luffe var til kontrol, da der var gået lidt over en uge, og han var helet rigtig fint op i munden. Luffes ejer var næsten lige så glad som Luffe, for han havde fået sin gamle hund igen!

Heldigvis havde Luffes ejer tegnet en sygeforsikring og denne havde hjulpet både med at betale konsultationen, hvor Luffe blev undersøgt til en start, en blodprøve inden bedøvelsen, hvor vi tjekkede blandt andet lever- og nyreværdier, for at sikre så sikker en narkose som muligt, selve bedøvelsen, røntgenbilleder samt udtræk af tanden.
 

Selvom vores hundes tænder er utroligt stærke, oplever vi jævnligt at de knækker en eller flere tænder. Nogle gange bliver det opdaget med det samme, men andre gange skjuler hunden det så godt, at det tager lidt tid at opdage.

 

Mia Huus

Dyrlæge