Fejl i bygningskonstruktionen

Fejl i bygningskonstruktionen og kampen for vejret ( brachiocephale racer)

Rasmus Klump eller i daglig tale ”Klumpen” er den mest charmerende hund i Aalborg`s omegn. Dens ben er ikke ret lange. Til gengæld har dens krop en udformning, som om dens arkitekt var inspireret af en bulldozer. Man er aldrig i tvivl om, at Klumpen har indtaget Aalborg Dyrehospital, for når Rasmus Klump er på besøg, så runger hospitalet af snorken, rallen og prustende iver. Et under er det, at Telenors høje mast, som er vores nærmeste nabo, stadig står. Desværre for Klumpen og sin ejer, besøger han os ret tit. Det forhindrer nu ikke Rasmus Klump i altid at være overstrømmende glad og venligt uddele våde kys til alle som nærmer sig med en kind.

Klumpen er selvfølgelig en Engelsk Bulldog. Den kærligste hund, men desværre også med alle de sundhedsmæssige skavanker, som racen besidder. Han er næsten 3 år nu og har allerede været her adskillige gang pga. hudinfektion. Dyrlæge Michael Butler, som bla. har sit speciale indenfor hudlidelser har konstateret, at Rasmus Klump lider af allergi overfor husstøvmider. Det er der heldigvis rimelig styr over lige nu.

Forleden var Rasmus Klump og familie dog på besøg igen. Denne gang var det primært til en samtale angående hans vejrtrækning – eller besvær med samme. Lige siden Klumpen var lille og kom til sine første vaccinationer, var jeg klar over, at vi nok ikke kom uden om på et tidspunkt at operere ham. For ligesom mange andre brachiocephale hunde, så er dimensionerne i Klumpens luftveje ikke egnet til ubesværet iltoptagelse. Den kære hund lider af det vi kalder brachiocephalt syndrom.

De brachiocephale racer er de hunde, der er avlet således, at deres snudeparti er meget kort. I mange år har det hos disse racer avlsmæssigt været tilstræbt at have så kort en snude, som muligt. Heldigvis er avlerne begyndt at indse det uhensigtsmæssige i dette. For det indebærer ofte store gener for hunden og nedsætter dens livskvalitet. Nogle gange, synes jeg ligefrem, det grænser til det dyreværnsmæssige acceptable.

Resultatet af disse fremavlede korte snuder er meget lidt pladsforhold i svælget hos disse hunde. Den bløde gane og tungen, som ikke er blevet tilsvarende mindre, er der simpelthen ikke plads nok til. Således vil den nu for lange bløde gane klappe ned over strubehovedet og således lukke for luftrøret og dermed også for hundens ilttilførsel. Når dette sker, vil hunden hoste, ralle mv. for at ”løsne” den bløde gane fra luftrøret igen. Med til tilstanden hører ofte også, at luftrørets diameter er for lille. For at få nok ilt ned i lungerne vil hunden bruge mange kræfter på at trække luften ind. Dette kan bevirke, at sacculi, som er to små sække liggende i forbindelse med stemmebåndene, bliver suget ind i luftrøret og dermed yderligere lukker for luftrøret. Kikker vi på disse racers næser, ses næseborene meget ofte at være voldsomt forsnævrede.

Således vil hunden i den situation ikke kunne trække vejret udelukkende gennem næsen. Når den forsøger at trække vejret gennem munden, irriteres slimhinderne med tiden, hvorfor disse hæver op. Dette er specielt et problem når der er varmt om sommeren. For nogle stakkels hunde kan det betyde kvælning og pludselig død pga. iltmangel. Alle kan forestille sig, hvor angstfremkaldende, det er ikke at kunne trække vejret. Forestil jer, hvordan det vil være, at skulle trække vejret gennem et meget lille sugerør!

Det er den situation Klumpen står i nu. En operation er nødvendig. Det er vigtigt, at Rasmus Klump nu og her får et værdigt liv, hvor han har ilt nok til at kunne bevæge sig rundt og forhåbentligt komme til at løbe og lege.

Så om ikke så længe kommer Klumpen ind til mig på Aalborg Dyrehospital, hvor jeg vil afkorte hans bløde gane, fjerne de udposende sacculi og forsøge operativt at åbne næseborene, således han kan trække vejret via næsen. Jeg ved det bliver en svær operation, idet jeg har meget snævert med plads i svælget at udøve min operation på. Det kan dog lade sig gøre. Vi har lavet denne operation på mange hunde med fint resultat hos de fleste. I samme forbindelse vil jeg kastrere Rasmus Klump. Dette for at være sikker på, at han ikke bliver brugt til avl. For når hunden får det godt igen, så har vi mennesker en tilbøjelighed til at glemme, hvor galt det stod til og måske lade den indgå i en avl, hvor problemet videreføres til nye små hvalpe.

Rasmus Klumps ejere har ham sygeforsikret. I dette tilfælde skal Klumpens menneskeforældre dog ikke regne med at få operationen dækket. Dette fordi Klumps problemer er medfødte og almindelig for netop denne race.

At operere disse hunde lindrer deres lidelse her og nu. På sigt er det dog ikke løsningen. Det er det derimod at rette avlsarbejdet mod at lave disse hundes snuder længere. I øjeblikket er de brachiocephale racer meget populære. Det kan jeg godt forstå, da disse hunde oftest er glade hunde med et godt temperament. Jeg vil dog stærkt anbefale evt. købere af disse hunde at gå efter de ”langnæsede” i kuldet. Se gerne på forældredyrene. De skal helst trække vejret med lukket mund og uden en hel masse lyd.

Nu glæder jeg mig til at se, om det kan lykkes mig at få Klumpen til at løbe ned af gangen uden,  tungen hænger langt ude af munden, og det lyder som om et tog kommer forbi.

Dyrlæge Berit Aakjær Sørensen