Fodring af kræftpatienter
Spørgsmål
Jeg skriver til dig, dyrlæge Berit Aakjær Sørensen, fordi jeg har hørt, at du er specielt uddannet til at tage dig af kræftpatienter. Jeg håber du kan hjælpe os.
Vi har en Rottweiler tæve, Tessa, på 5 år. For 3 måneder siden begyndte hun at hæve op under sine kæber. Hun havde det godt, men det var voldsomt med disse knuder på halsen. Vi tog til vores dyrlæge, som tog nogle prøver og fandt ud af, at vores Tessa havde lymfeknudekræft. Vi fik at vide, at Tessa kunne behandles med binyrebarkhormon, men at sygdomme ikke kunne helbredes. Vi fik også at vide, at Tessa højst sandsynligt kun havde kort tid tilbage at leve i. Vi skulle nyde hver dag med hende. Den dag hun ikke havde det godt mere, da skulle vi lade hende aflive.
Det gør vi så. Nyder hver dag, altså. Hver dag med Tessa er en gave. Hun er den sødeste hund og det er næsten ikke til at bære, at vi skal miste hende, mens hun er så ung en hund.
Samtidig med, at vi nyder dagene med Tessa, så er det også svært sådan at gå og vente på, at hun skal få det værre. Det er svært ikke at kunne gøre noget for hende. Min kone læste forleden noget om, at man kunne fodre hunde med kræft med et specielt foder, der skulle forhale sygdommen.
Findes et sådan foder i Danmark?
Og er der andet vi kan give Tessa, som kan hjælpe hende?
Venlig hilsen
J. C. N
Svar
I mit daglige arbejde på Aalborg Dyrehospital møder jeg rigtig tit hunde og katte, der lider af kræft. Hver gang diagnosen stilles er det med et tung hjerte, at beskeden leveres til ejeren. Dette fordi jeg, som hundeejer, ved hvor meget et dyr kan fylde i ens liv, og hvor svært det kan være at miste netop den hund, kat eller andet kæledyr. Samtidig oplever jeg også, at selve kræftdiagnosen hos mange mennesker ripper op i angst og sorg, som ejer har, fordi han eller hun selv har haft kræft eller har mistet et menneske, som de holdt meget, af pga. kræft.
Så jeres beskrivelse af følelsen af afmagt, og ønsket om i ventetiden i det mindste at gøre noget, kender jeg så godt. Vi mennesker har det bedst, når vi føler, vi udretter noget.
Det tror jeg er årsagen til, at utrolig mange mennesker kikker i retning af kosttilskud og forskellige alternative behandlinger. I dyrlægeøjne kan det virke provokerende, idet vi er uddannet til at give råd baseret på videnskabelige resultater. Min personlige mening er dog, at det er vigtigt at give folk lov til at gøre noget, også selv om eneste virkning er, at tegnebogen bliver slankere. Jeg vil hellere være åben og få alt at vide om min patient, end at være afvisende med det resultat, at ejer undlader at fortælle mig, hvad de behandler dyret med.
Ind i mellem viser det sig så, at noget af disse alternative midler faktisk virker – også når det afprøves videnskabeligt.
Kræft hos hunde og katte er lige så almindeligt som hos mennesker, og de får praktisk talt de samme kræfttyper som os. Specielt hunden bruges meget i kræftforskning som model for human cancer. Således vil human kræftforskning ofte give vigtig information angående kræft hos dyr.
Nu spørger I specifikt til fodring. Her ved vi heldigvis en masse allerede. Man kan nemlig støtte kræftpatienten med en ernæring, som støtter patienten og hæmmer kræften.
Vi ved i dag, at kræftpatienter får forstyrrelser i stofskiftet, fordi kræftceller foretrækker simple kulhydrater som energikilde. Denne nedbrydning af simpel kulhydrater er energi ineffektiv for patienten, og giver for stort indhold af laktat og insulin i blodet. Et lavt indhold af kulhydrat i foderet vil derfor nedsætte energitilførslen til kræftcellerne.
Modsat har kræftceller svært ved at bruge fedt som energikilde. Specielt kan de ikke anvende omega 3-fedtsyre. Disse essentielle fedtsyrer, som blandt andet findes i fiskeolie, forebygger svulstvækst, normaliserer laktat- og insulinniveauet og styrker patientens immunforsvar. Dette gavner den ofte undervægtige kræftpatient. Øget fedtindhold i foderet giver energi til patienten, men ikke til kræftcellerne. Undtagelsen er dog omega 6-fedtsyrerne, som har vist sig at øge svulstens vækst og stofskifte.
Med hensyn til protein, så ved vi, at kræftceller kan udnytte protein som energikilde. Dette er i konkurrence med patienten, som har brug for dette protein. Kræftpatienter er ofte i proteinmangel, hvilket kan resultere i muskelsvind, svækkelse af immunforsvaret, nedsat tarmfunktion og dårlig sårheling. En diæt med moderat mængde protein af høj kvalitet støtter patienten. Specielt en forøgelse af aminosyren arginin hæmmer svulstvækst og gavner patientens immunforsvar og evne til at genopbygge væv.
Så ja, med en afbalanceret kost, under hensyntagen til ovenstående principper, kan I hjælpe Tessa. Det kan dog i dagligdagen være svært at lave et sådan foder selv. Heldigvis kan man købe færdigproduceret hundefoder, som er lavet specielt til kræftpatienter. Firmaet Hill`s Preciption diet har lavet et sådan foder. Det hedder N/D og er et sygdomsdiæt, der kan købes hos jeres dyrlæge.
Behandlingsmæssigt vil jeg være så fræk at korrigere jeres dyrlæge lidt. Udover binyrebarkhormon kan lymfeknudekræft behandles med kemoterapi. Det er faktisk en af de kræftformer, der responderer allerbedst på denne behandlingsform. Da vi kræver, at hundes livskvalitet skal være god af dyreværnsmæssige årsager, vil kemodosering ligge lavere end brugt hos mennesker. Således vil vi ikke kunne helbrede Tessas kræft, men kan give en bedre livskvalitet og et længere liv end på binyrebarkhormon alene.
Mere information om kemoterapi kan findes på vores hjemmeside: www.aalborgdyrehospital.dk.
Til sidst vil jeg ønske jer held og lykke med Tessa. Jeg håber hun vil få så lang et liv som muligt med så høj livskvalitet som muligt.
Venlig hilsen
Dyrlæge Berit Aakjær Sørensen
