En aften i vagten
Alt kan spises...Det er bare ikke alting der er så godt at spise. Fx ikke en ørering, snus og mørtel.
Når arbejdsdagen går på hæld, og dyrehospitalet lukker, tændes der for vagttelefonen. Da vores kære kæledyr desværre også kommer til skade og bliver syge udenfor normal åbningstid, er der altid en dyrlæge der kan kontaktes, selv når alle er taget hjem. Nogle vagter er helt rolige, nogle meget hektiske og så er der de mere mindeværdige.
Min vagt for nylig var på en helt almindelig onsdag, men det viste sig at være en onsdag, hvor alle vagtpatienter spiste noget, de ikke burde!
Den første patient var en dejlig hvalp, der desværre havde spist snus. Snus indeholder nikotin, hvilket hunde ikke tåler. Symptomer på forgiftning kan indtræde indenfor ganske kort tid og starter typisk med kvalme og savlen og grundet nikotinens virkning på nervesystemet, kan en hund i værste fald dø af nikotinforgiftning. Heldigvis reagerede denne hvalps ejere utrolig hurtigt og han havde spist aftensmad kort forinden, så mavesækken var fuld af foder og han havde derfor ikke nået at optage nikotinen. Han fik en indsprøjtning, så han kastede al maveindholdet op, og efterfølgende fik han en kvalmestillende indsprøjtning og fik lov at tage med sine lettede ejere hjem igen.
Der gik ikke lang tid, før jeg fik et opkald mere. Denne gang var der tale om en hund, som havde spist mørtel. Heldigvis var der tale om indtørret mørtel og kun en lille mængde, så efter at have konfereret med Giftlinjen, blev han beordret masser af væske og ikke mere indtag af mørtel! Mørtel, og især hvis det stadig er vådt, er meget basisk og kan forårsage store ætsningsskader i især mund og spiserør. Heldigvis slap denne hund og ejer med skrækken.
Da mørket begyndte at falde på, og jeg var ved at gøre klar til at køre hjem, ringede Uffes far til mig. Uffe er en dansk/svensk gårdhund der på det tidspunkt var 9 uger. Naboens havde være på besøg i haven, og søde Uffe havde været helt vild med hende og fået fat i hendes ørering, som var gået i stykker. Egentlig regnede ejer bare med at den manglende del af øreringen var faldet ned i græsset, men de kunne ikke finde den, og for en sikkerheds skyld ville de gerne have Uffe undersøgt. Noget overraskede blev vi, da øreringen tydeligt lyste op på røntgenbilledet! Jeg havde ellers håbet at kunne sende de nybagte hundeejere hjem blot med en forskrækkelse i bagagen, men grundet øreringen udformning var jeg bekymret for, at den kunne skabe problemer, når den skulle igennem tyndtarmen.
Først forsøgte vi at give ham noget at kaste op på, men den genstridige ørering, ville ikke op fra mavesækken. Uffe blev derfor sendt hjem med noget pladevat. Dette skulle ejer få ham til at spise, hvilket gøres nemmest ved at smøre det ind i leverpostej eller lignende. Vattet er godt til at indpakke fremmelegemet, i dette tilfældet øreringen, og derved forhindre skade af tarmkanalen når det passerer. Desuden skulle de give ham asparges fra glas. Fibrene er, ligesom vattet, gode til at indfange fremmedlegemer og skåne tarmkanalen.
Jeg aftalte med Uffes ejere, at de skulle undersøge Uffes afføring, indtil ørering igen var fundet.
Allerede dagen efter fik jeg en mail fra Uffes ejere: øreringen havde igen set dagens lys! Anden gang Uffe var kommet af med afføring, havde ejer fundet øreringen fint indkapslet i vattet. Uffe var fortsat glad og fuldstændig uvidende om situationen.
Jeg fik heldigvis ikke flere opkald den aften om hunde der havde haft snuden i ting, de ikke skulle. Det er dog ikke sjældent at vi får denne type opkald, og på denne tid af året har hundene ofte spist ispinde, grillspyd eller spareribs.
Er du i tvivl om, om din hund har spist noget, som den ikke skulle, så er du altid velkommen til at kontakte os på Dyrehospitalet.
Mia Skjødt Huus
Dyrlæge