Fremmedlegeme i spiserøret
Da vores receptionshund måtte undersøges med kikkert.
Tirsdag aften og min tilkaldevagt var tæt på sin afslutning. Min mobil lyste op og navnet på vores veterinærsygeplejerske Dolly var på skærmen.
Dolly er en meget dygtig veterinærsygeplejerske og kan selv bedømme, hvornår noget er kritisk. Dog er det sådan, at når det gælder vores egne dyr, så er vi først og fremmest bare dyreejer. Så kan det være svært at være hundrede procent faglig.
Denne aften var der dog grund til at være bekymret, hvilket jeg kunne høre på Dollys stemme.
I Dollys hjem bor der 2 hunde. Bibi og Jojo. Den yngste Jojo er en Australsk Kelpie på lige knap 1½ år. Hun er sund og rask og har en unghunds store nysgerrighed.
Sådan er det med hvalpe og med denne nysgerrighed følger ofte, at mange ting undersøges ved at snuse til, tygge i og indtage. Så når hvalpe og unghunde har symptomer fra mave-tarmkanal og luftveje, er fremmedlegemer altid med på vores liste over mulige årsager.
Havde Jojo noget fastsiddende i halsen?
Dolly fortalte i telefonen, at hun troede Jojo havde fået noget siddende fast i halsen. Dolly havde givet Jojo et stykke pandelap, som er tørret hud fra en ko. Efter det viste Jojo tegn på ubehag fra svælget. Hun lavede synkebevægelser konstant, men hostede ikke. Ej heller havde hun problemer med at trække vejret. Her viste vi allerede, at der ikke umiddelbart var fare for fremmedlegeme i luftrøret.
Dolly havde forsøgt at kikke bagerst i svælget på Jojo. Hun havde også haft sine fingre så langt ned i halsen, hun kunne nå- og få lov til af Jojo. Dolly havde en fornemmelse af at ramme en kant med sine fingre og var derfor bange for, at dette stykke tørret hud sad fast i øverste del af spiserøret
Fremmedlegemer i spiserøret er altid kritisk. Kun meget sjældent giver det vejrtrækningsproblem. Det kritiske ligger i faren for perforation af spiserøret med infektion i hals eller brysthule til følge. Der er også fare for, at sår i spiserøret heler op med arvævsdannelse, hvilket kan medføre striktur (forsnævring) af spiserøret. Dette er årsagen til, at vi kun nødsaget udfører kirurgi på spiserøret.
Vores mål ved fremmedlegemer i spiserøret er enten af få hentet fremmedlegemet op fra spiserøret eller få det skubbet forsigtigt ned i mavesækken. I beslutningen om fremgangsmåden ligger en vurdering af, hvor stor risikoen er for læsion på spiserørets slimhinde eller muskellag.
Dolly havde allerede tilbudt Jojo noget at spise i håb om at skubbe det formodede stykke tørret hud ned i mavesækken. Foderet have Jojo spist uden problemer. Hun blev dog ved med at lave hyppige synkebevægelser.
Således mødtes Dolly og jeg på Aalborg Dyrehospital tæt på midnat. Jojo var tryg og glad. Hun er næsten hver dag med Dolly på arbejde. Hun hygger sig i receptionen med vores andre receptionshunde, der er med på arbejde- og alle vores søde dyreejere, vores kunder, som Jojo gladelig hilser på.
Denne tirsdag mødte hun dog mig på en anden måde en vanligt. Jeg var ikke, den der hver morgen gav en godbid. Jeg var pludselig den, der var nødt til at gøre ting ved Jojo, som ikke var så behagelig.
Vi forsøger altid at gøre vores undersøgelser af dyrene så angstfri som muligt. Heldigvis havde Jojo ikke noget imod, at jeg undersøgte hende. Heller ikke selvom det nok ikke er så behageligt at blive undersøgt helt bagerst i svælget. Dolly havde gjort mit arbejde som dyrlæge let. Det kunne tydeligt ses, at Jojo var trænet i at blive håndteret.
Jojos møde med et endoskop
Ved min undersøgelse kunne jeg ikke se eller føle noget i bagerste svælg. Men også hos mig lavede Jojo hele tiden synkebevægelser, som om der var noget der generede hende i halsen. Det kunne stadig være, at den tørrede hud sad længere nede. Men det kunne også skyldes, at det på sin vej ned havde lavet rifter, som nu gjorde ondt på Jojo
Dollys havde nu to valgmuligheder. Vi kunne have is i maven og forlade os på, at fremmedlegemet var passeret ned i mavesækken, hvilket det kunne tyde på, da Jojo kunne spise uhindret. Eller vi kunne bedøve Jojo og lave en kikkertundersøgelse af hendes spiserør.
Risikoen ved narkose er meget lille, men den er ikke nul. Risikoen ved et fastsiddende fremmedlegeme og efterfølgende striktur, hvis vi ikke gjorde noget, var til stede.
Dolly kikkede på mig og spurgte ”hvad ville du gøre Berit, hvis det var din hund”. Og her måtte jeg svare, at jeg ville bedøve og kikke efter.
Så sådan blev det, at Jojo fik undersøgt sit spiserør ved endoskopi.
At føre en fleksibel kikkert ned i spiserøret kræver selvfølgelig, at dyret er bedøvet. Vi havde for nyligt taget blodprøve af Jojo i forbindelse med hendes sterilisation. Alle hendes værdier var fine. At vide det er en fordel, da vi så ved, at hendes nyrer og lever evner at omsætte og udskille narkosemidlerne. Og at hendes blodlegemer er normale. At der ikke umiddelbart er noget, der skulle stoppe os i at foretage bedøvelsen sikkert.
Under bedøvelsen blev Jojo overvåget af udstyr, som målte hendes hjertefrekvens og iltniveau i blodet. Hun lå hele tiden stabilt og fint i narkosen.
Langsomt førte vi endoskopet ned gennem Jojos svælg, hvor strubehovedet og indgangen til luft- og spiserør blev evalueret. Herefter førte vi kikkerten ned gennem spiserøret og ned til indmundingen i mavesækken. Heldigvis fandt vi intet fremmedlegemer. Ej heller sår eller rifter i spiserøret. Eneste forandring var lidt hævelse og rødme af slimhinden på strubehovedets bruske og strubelåg.
Min formodning er, at det var det, der gav generne. Evt. udløst af passagen af den tørrede hud ned gennem svælget.
Jojo fik smertestillende medicin og lagt til opvågning.
Ikke ret lang tid efter var hun på benene igen og klar til Jojo- ballade. Lige sådan, som vi allerhelst vil se hende.
Berit Aakjær Sørensen
Dyrlæge, CertOnc
Aalborg Dyrehospital