Gastroskopi - kikkertundersøgelse af maven

Kikkertundersøgelse kan også bruges til kæledyr som diagnostik hjælpemiddel i maven.

Kan mit kæledyr undersøges i maven med en kikkert?

I den moderne dyrlægeverden er det blevet muligt at undersøge, hund og kat med flere, ved hjælp af kikkertundersøgelser. Det har gjort det muligt, at kunne undersøge meget mere og få bedre og mere sikre diagnoser.

I denne artikel vil jeg beskrive en kikkertundersøgelse af svælg, spiserør, mavesæk og første del af tyndtarmen, herunder indikationerne for at lave undersøgelsen.  Under ét hedder det en gastroskopi.
”Gastro-” stammer fra græsk og betyder mave, skopi stammer ligeledes fra græsk og betyder ”at betragte”.  Det er altså muligt at kigge inde i organet.

Udstyret vi anvender på Aalborg Dyrehospital er en meget fleksibel slange, kaldet et skop, på 7 mm i diameter og 140 cm lang.  For at kunne se noget i ”mørket” anvendes der en lyskilde. Denne skal være speciel da man ligesom ved en gammeldag lyspære, kan brænde sig, og derved forvolde varmeskader i maven. Derfor bruger man LED eller xenon-lys, der er et koldt lys, forstået på den måde, at det næsten ikke udskiller varme, men giver et fantastisk arbejdslys.

Billedet kan ses på en monitor, der er ved siden af patienten. Her kan vi tage videosekvenser og stillbilleder fra håndtaget af kikkerten, samt dreje den yderste del af spidsen i alle retninger.

En kikkertundersøgelse vælges typisk hvis dyret oplever vægttab, opkastninger, manglende appetit, tyndtarmsdiarre, fordøjet blod i afføringen, overdrevet smasken eller blod i opkast. Inden man laver kikkertundersøgelse vil der altid blive lavet en grundig undersøgelse af dyret samt en blodprøve. Desværre kan dyret ikke være vågen under undersøgelsen, da det vil være et overgreb og de vil ikke tolerere det. Derfor skal de i fuld narkose. For at kunne se slimhinde og mavesæk ordentligt, er det vigtigt, at dyret er fastet forinden. Det vil typisk være minimum 12 timers faste.

Når dyret er i narkose føres skopet ind i munden, og der laves en grundig undersøgelse af svælg og åbning ned til spiserøret. Herfra føres det videre ned i spiserøret, hvor man pumper luft ned for at kunne udvide det, så man kan inspicere hele strukturen. Her kan man se, at hjertet skubber på spiserøret, inden man kommer til lukkemusklen til mavesækken. Her kan man ofte se sår eller problemer med, at denne ikke fungerer ordentligt i lukkemuskulaturen.
Når man kommer ind i mavesækken, er den helt sammenklappet og det gør, at man ikke kan se noget. Derfor puster man mavesækken op med luft, som gør at man kan se hele mavesækken. Her foretages visuel undersøgelse af alle dele af mavesækken. Fortsætter man videre, kommer man til første del af tyndtarmen, hvor man undersøger udførselsgange fra galdeblære og slimhinden. I skopet er der en arbejdskanal på 3 mm, hvor der kan føres redskaber ned til at tage biopsier, gribe fat, suge og meget mere. Der tages altid små vævsprøver af slimhinde i mavesæk og tyndtarm. Hvis der er steder, som ser mistænkelige ud, tager vi flere fra dette område. Det vil typisk give områder med små blødninger, men disse heler ofte rigtig hurtigt.

Inden skopet trækkes ud suges gassen ud af mavesækken, da det man give nogle mavekneb for dyret efterfølgende, hvis dette ikke fjernes.

Gastroskopierne har vi lavet på hunde ned til 2,5 kg og kan tage op til over 100 kg. På helt små har vi et mindre skop, hvor slangen er ca 2-3 mm, men dette giver begrænset arbejdskanal, og vi har ikke mulighed for at puste og suge så godt som det ”store”.

Efter endt undersøgelse sendes vævsprøverne til en histopatolog som undersøger vævsprøverne. Her får man typisk en diagnose, eksempler kan være irritabel tyndtarm, allergi (overfølsomhedsreaktion), cancer, bakterier og meget andet. Andre gange er det meget tydeligt, hvad der er problemet, som er tilfældet ved et fremmedlegme i spiserøret, mavesækken eller tyndtarmen. Disse prøver man som regel at få op, men det kan være en udfordring. Som regel giver det ikke nogen problemer efterfølgende, men i sjældne tilfælde kan det give en forsnævring, hvor det har været kilet fast eller vævsdød. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at lave en operation og fjerne det stykke med dødt væv.  

Kikkertundersøgelsen er altså et fantastisk diagnostisk værktøj, og kan hjælpe med at stille en præcis diagnose. Så har din hund eller kat vedvarende symptomer på maveproblemer, så vil en kikkertundersøgelse være aldeles relevant.

Senere vil der komme beskrivelse af kikkertundersøgelser af næse, tyktarm, blære, lunger og led med mere.

Johannes Fogh
Dyrlæge