Giardia

Giardia er en smitsom protozo som kan give anledning til mavepine, diarré og opkast hos dyr og mennesker.

Giardia er en encellet, mikroskopisk parasit (protozo), der kan give diarré hos vore kæledyr. Det er en parasit, der er udbredt over hele verden og den er, hos mennesker, en velkendt årsag til ”rejse-diarré”. Den er mest udbredt i Afrika og Asien, hvor mange mennesker er inficerede.

Hos både dyr og mennesker forårsager infektion med Giardia vekslende grader af diarré, opkast, mavesmerter og evt. vægttab. Sygdommen påvirker især de unge dyr og mennesker, der har det dårligste immunforsvar og som samtidig er mest følsom for at miste væske og mistrives.

I Danmark stilles diagnosen hos ca. 150 personer om året. Vi har ikke tal på, hvor mange gange diagnosen stilles hos vore kæledyr, men ligesom hos mennesker er der tilsyneladende en tendens til, at antallet er stigende.

Smitte med giardia
Dyrene inficeres ved at indtage de hvilende stadier af Giardia (Cyster og trofozoiter) fra omgivelserne. Disse stadier aktiveres i mave- tarmkanalen og formerer sig i tarmen, hvor de hæfter sig fast i slimhinden. De formerer sig og afgives igen til tarmindholdet og kvitteres til omgivelserne via afføringen. Udenfor dyrene er de hvilende stadier meget modstandsdygtige og kan bestå i op til et halvt år, især, hvis der er fugtigt og køligt. Derimod er de følsomme for varme og udtørring.

Det er vigtigt at opsamle lorten
Da de fleste hunde og katte i Danmark har adgang til at komme ud i naturen er der risiko for at smitten spredes. Hundeejere i Danmark er rimelig gode til at samle hundenes efterladenskaber op, imens katteejere ikke har samme mulighed, hvis katten ikke holdes bag hegn. Det er vigtigt, at de opsamlede efterladenskaber bortskaffes med dagrenovationen, da der ellers er risiko for opformering i f.eks. kompostbunken eller under busken, hvor man lige ”vipper” klatten ind med en pind for at undgå at samle den op.

Behandling af giardia
Det er langt fra alle individer, der bliver syge af at have Giardia i tarmkanalen. Mange er såkaldte ”symptomløse smittebærere”, hvis immunforsvar er tilstrækkeligt til, at infektionen ikke giver anledning til klinisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at man behandler hele ”besætningen” altså alle dyr i en familie både dem med og uden symptomer.

Særligt smittepres er der, hvor man har mange hunde eller katte på begrænset areal. Altså i kenneler, katterier og dyreinternater.

Diagnosen skal stilles før behandling 
Diagnosen stilles ved at undersøge afføringsprøver for hvilestadier af parasitten. Udskillelsen er parasitten fra tarmen sker i ”hold” så for at øge sikkerheden for at stille diagnosen undersøges 3 afføringsprøver fra 3, på hinanden følgende, dage. Behandlingen forgår ved at give en bestemt ormekur i 5-7 dage. Derefter undersøges igen afføringsprøver for at kontrollere, at parasitten er udryddet. Ingen behandling er 100 % effektiv, så ofte skal behandlingen gentages.

Samtidig med ormekuren er det vigtigt at nedbringe risikoen for at dyrene geninficeres. Dette gøres ved at rense omgivelserne med desinfektionsmiddel eller damp og lade dem tørre helt op, inden det behandlede dyr får adgang til området igen. Udendørs er det ideelt at desinficere med gasbrænder, da Giardias hvilestadier, som nævnt, er meget følsomme overfor varme og udtørring. Græsplænen holdes i øvrigt kortklippet og alle efterladenskaber fjernes.

Samtidig med at omgivelserne desinficeres, skal dyrene vaskes grundigt med almindelig shampoo. Dette er for at nedbringe risikoen for, at de slikker hvilestadier fra pelsen i sig og på den måde geninficeres. Vådservietter kan, med fordel, benyttes til at rense dyrene omkring anus efter, at de har haft afføring. Dette ligeledes for at beskytte dem imod geninfektion, når de ”vasker” sig selv.

Pas på ikke at blive smittet
Vi mennesker bør beskytte os med hyppig håndvask og eventuelt ved brug af handsker, når vi håndterer inficerede dyr. Da vi også kan inficeres med nogle af Giardia-arterne betragtes Giardia som en såkaldt zoonose.

Vi skal dog ikke gå helt i panik og nægter vore dyr den tætte kontakt. Jeg modtager dagligt mange våde hundekys og kærlige katte hilsner uden at betragte det som risikabelt. Dette fordi jeg ved, at der skal ret mange Giardia-organismer til for at inficere mig og fordi mit immunforsvar er intakt.

 

Den vigtige sociale træning, som hvalpe og killinger skal have i form af samspil med artsfæller må heller ikke gå tabt i forsøget på at beskytte de unge individer mod sygdom. Det er dog en infektion, der lader sig behandle. Det er således vigtigt at være opmærksom og få dyrene undersøgt, hvis der er symptomer i form af diarré, opkast, appetitløshed og vægttab. Som med alle andre behandlingskrævende sygdomme hos vore kæledyr kan jeg kun varmt anbefale, at man får tegnet sygeforsikring til så vel hund som kat og gerne så tidligt i dyrest liv som muligt.

Hvis du er i tvivl kan du altid kontakte din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske for gode råd.

Mette Rønn-Landbo

(DVM,GPCert(FeIP)).