Giardia

Giardia er en encellet parasit, som kan findes i tarmen hos dyr og mennesker. Den kan give anledning til diarré og vægttab, men oftest viser inficerede dyr ingen tegn på sygdom.

Giardia er en lille encellet organisme som kan findes i tarmen hos mennesker og husdyr. Der er forskellige undertyper af giardia og nogen er værtsspecifikke, dvs. Inficerer kun 1 dyreart, mens andre undertyper af Giardia kan inficere flere forskellige dyrearter. Nogen af Giardiatyperne kan inficere både mennesker og dyr, f.eks. hunde og katte, og udgør derved det man kalder en zoonose.

Giardia cyster udskilles i afføringen, og overføres ved at et dyr eller menneske kommer til at indtage Giardia cyster i f.eks. fæcesforurenet vand eller et forurenet miljø. Giardia kan overleve i miljøet i flere måneder, specielt under fugtige og kølige forhold.

Hos kæledyr i Danmark ses Giardia infektioner med kliniske symptomer relativt sjældent, og oftest kun i kenneler og andre steder, hvor der er mange dyr samlet på lidt plads, samt hos unge kæledyr med nedsat immunforsvar.

Fra et dyr smittes til der eventuelt ses kliniske symptomer går der mellem 5 og 12 dage, gennemsnittet er ca. 8 dage. Ikke alle smittede dyr får symptomer. Disse kaldes symptomløse smittebærere, og de kan bringe smitten videre til andre individer uden selv at være syge.

 

Symptomer:

Hos hunde og katte, der bliver syge af Giardia ses mild til alvorlig diarre, værst hos unge dyr. Afføringen er typisk ildelugtende og lys i farven, der kan forekomme frisk blod. Der kan ses vægttab, men sjældent nedsat appetit. Giardia infektioner giver ikke i sig selv feber og opkast. Nogle kæledyr kan vise tegn på bugsmerter.

 

Diagnose:

Diagnosen stilles ved at undersøge afføringen for Giardia cyster. Dette gøres på laboratorium.
Det er vigtigt, at det er unormal og blød afføring, der sendes til laboratorium, da det er i sådanne, at sandsynligheden for at stille diagnosen er størst.  

Der kan sagtes forekomme klinisk raske dyr, der testes positive for Giardia.
Disse bør, som udgangspunkt, ikke behandles.

 

Terapi / behandling:

Generelt er det kun de dyr, der har kliniske symptomer i form af diarré, der skal behandles.
Dette gælder dog ikke i større besætninger, hvor man forsøger at sanere infektionen ud af en belastet besætning.

Giardiainfektioner kan behandles medicinsk, men kræver samtidig grundig rengøring og desinfikation i miljøet for at undgå re-infektioner.

Medicinsk behandling:

Der er ingen lægemidler der er registreret til behandling af Giardia hos dyr, og der er heller ikke nogen lægemidler der er bevist at være 100% effektive.

Oftest bruges Fenbendazol i 5 dage, derefter 10 dages pause efterfulgt af 5 dages behandling igen og kontrol af afførring inden 5 dage efter sidste behandling.

Metronidazol kan også bruges, men har vist sig at være mindre effektiv end Fenbendazol til behandling af Giardia hos hunde, og metronidazol kan give en del bivirkninger i form af nedsat appetit, opkast og ændret adfærd. Killinger er især følsomme overfor bivirkninger af metronidazol.

Forhindring af reinfektion:

Da Giardia kan overleve i miljøet i flere måneder, er det vigtigt at sætte fokus på at udrydde Giardia i miljøet omkring de syge hunde, sådan at geninfektion undgås. Dette er især vigtigt i kenneler og pensioner, hvor smittepresset er stort.

Processen bør foregå som følgende:

1. Alle dyr sættes i medicinsk behandling og flyttes til et Giardiafrit område på 5. dagen for 1. Fenbendazol behandling.
    
2. Det inficerede område samt inventar rengøres grundigt, helst med brug af damp, samt desinficeres grundigt med et kemisk desinfekationsmiddel. Derefter skal området og inventar have lov at tørre helt op, gerne i flere dage (48 timer).
    
3. Inden dyrene sættes tilbage skal de vaskes med klorhexidin-shampoo for at sikre at de ikke bærer Giardiacyster i pelsen. Langhårede dyr føntørres, idet Giardia-cysterne er følsomme for udtørring. Klorhexidin bruges til desinfektion af området omkring dyrenes endetarm efter, at dyrene har afsat afføring. Herved forhindrer man, at dyrene re-inficerer sig selv, når de soignerer sig i området.
    
4. Giardiacysterne kan også overføres af mennesker og derfor bør der etableres et fodbad til desinfektion af fodtøj inden adgang til det rengjorte område.
    
5. Udendørsarealer damp-renses eller brændes med ukrudtsbrænder. Varmt og tørt vejr virker udtørrende og nedbringer derfor smitte-risikoen.

 

Smitte til mennesker:

Risikoen for at mennesker smittes fra kæledyr er meget lille. Derimod kan giardia fra mennesker overføres til kæledyrene, der efterfølgende udgør et smitte-reservoir for andre dyr og mennesker.

Hvis man har kæledyr i huset, der er syge af giardia og man selv får diarré, bør man kontakte egen læge.

Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal reagere i forhold til giardia hos et kæledyr, er det en god idé at kontakte sin dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.

 

Mette Rønn-Landbo, dyrlæge.

(DVM, GPCert(FelP))