Hageorm hos kæledyr
Hageorm kan leve i mavetarmkanalen hos hunde, katte og ræve, og de kan forårsage sygdom.
De fleste kæledyrsejere kan formentlig nikke genkendende til at have hørt om orm hos deres kæledyr. Der findes mange forskellige typer af orm, og oftest grupperes de efter, hvor ormene forårsager infektionen. Vi ser ofte orm i mave-tarmkanalen, men der er også orm i luftvejene og i blodet. Fælles for ormene er, at de i langt de fleste tilfælde er usynlige for det blotte øje, men kan være sygdomsfremkaldende.
Hageorm er en bestemt type af orm, som kan findes i mave-tarmkanalen hos hunde, katte og ræve.
Der findes flere forskellige typer af hageorm, men den primære hageorm i Danmark kaldes Uncinaria stenocephala.
Hageormen lever i dyrenes tyndtarm, hvor de ernærer sig ved at spise af tarmslimhinden. Hun-ormene lægger æg som passerer med afføringen ud til miljøet. I miljøet klækkes æggene, og larven begynder sin udvikling. Larverne gennemgår 2 udviklingsfaser og opnår herefter en længde på 0,5mm. Den lille størrelse samt deres transparente udseende gør dem umulige at se. Vores dyr ved derfor ikke, at de indtager larverne, når de fx spiser græs eller bider i pinde eller andet legetøj, der har ligget på jorden.
Når larverne ender i dyrenes tarmsystem, udvikles de til voksne orm. De er lidt større end larverne og er ca. 0,5-1cm lange. De skifter farve og bliver lyserøde og får tykkelse som en sytråd. Herfra kan hun-ormene igen udskille æg, og livscyklussen kan på ny begynde.
I langt de fleste tilfælde er det vores hunde som bliver syge af hageormsinfektionen. Hunden kan få tynd mave og nedsat appeltit. Hvalpe med hageorm vokser langsommere. Nogle dyr oplever et reelt vægttab, bliver nedstemte og slappe, og det kan i de sværeste tilfælde være livstruende.
Oplever man som kæledyrsejer nogle af nævnte symptomer, er det vigtigt at opsøge en dyrlæge.
På Aalborg Dyrehospital plejer vi at få en snak om de symptomer I som ejere oplever, undersøge dyret og derefter undersøge afføringen.
Afføringsprøven er vigtig, da den er med til at fortælle dyrlægen præcis hvilken type orm der er til stede og som forårsager symptomerne. Alt afhængig af typen af orm vælges der en behandling som får bugt med ormene og gør dyrene raske igen.
En effektiv behandling af orm hos vores kæledyr vil imidlertid altid være midlertidig, hvis dyrene bliver smittede igen. Smitten foregår via miljøet, og da vi ikke kan se hageormene, er det svært at forhindre, at dyrene spiser larverne. Det er derfor vigtigt altid at opsamle dyrenes afføring, så larverne slet ikke når at udvikles.
Kennelmiljøer og opdrætteres hjem er i særdeleshed i risiko for at opretholde et smittepres, idet mange dyr på ét sted øger risikoen.
I inficerede kenneler og opdræt, er det derfor ofte en nødvendighed at lave et kontrolprogram, hvor der gentagne gange behandles mod ormene. Inden man igangsætter et kontrolprogram, er det vigtigt at have detaljeret information om forholdene. Informationerne skal bl.a. omhandle hvilke orme der er til stede, antal smittede dyr og hvordan smitten finder sted. Denne viden skal bruges til at tilrettelægge kontrolprogrammet, så det passer til den pågældende kennel eller opdræt.
Desværre hører det til sjældenhederne, at kenneler eller opdræt med orme problemer bliver undersøgt nærmere ud over en konstatering af, hvilke orm der er tilstede. Derfor bør alle kenneler eller opdræt der oplever et ormeproblem få sig en snak med sin dyrlæge.