Hjerte og Lungeorm

Hjerte- og lungeorm har været et varmt samtaleemne på det sidste. Med opmærksomheden følger mange forskellige informationer, anbefalinger og gode råd. Det kan være svært at finde hoved og hale i det hele, og hvad er egentlig fup eller fakta? Men bare rolig, læs blot videre og bliv helt opdateret på, hvad der er op og ned, fup eller fakta.

Hjertelungeorm er desværre blevet en samlet betegnelse i mediebilledet, men det er vigtigt at huske på, at det reelt er to forskellige parasitter med to forskellige sygdomsforløb. Hjerteorm er klart den mest alvorlige, idet den kan være livstruende, mens lungeormen sjældent forårsager alvorlig sygdom.

For at gøre forvirringen komplet findes hjerteormen primært hos hund, mens der findes en type af lungeorm hos hund og en anden hos kat.

Det er derfor vigtigt for dyrlægen at vide lige præcis, hvilken orm der laver ballade for at yde den bedst mulige behandling og vejledning.

Hjerte- og lungeorm tilhører en gruppe af parasitter, som lever i vores kæledyr. Der findes både hunner og hanner. De lever ved at spise af vores kæledyrs væv og formerer sig i dyrenes væv.

Hjerteorm lever primært i hjertes højre side og i lungernes blodkar, mens lungeorm primært lever i lungernes væv. Da ormene lever i vitale organer, kan symptomerne være alvorlige. Det er dog forskelligt fra dyr til dyr, hvor syge de bliver.

Hjerteorm hos hund:

Forårsages af parasitten Angiostrongylus vasorum og i daglig tale omtalt som fransk hjerteorm
Hyppigste symptomer er hoste, træthed og blødningsforstyrrelser. Hjerteorm kan forårsage alvorlig sygdom og være livstruende uden behandling.
Smitter via bestemte snegle, snegleslim og mindre byttedyr som har spist det smitsomme 3. larvestadie
Største smittepres findes i Storkøbenhavn og Nordsjælland, med få årlige tilfælde i Nordjylland

Lungeorm hos hund

Forårsages af parasitten Crenosoma vulpis og i daglig tale omtalt som rævens lungeorm
Hyppigste symptomer er hoste og træthed. Lungeorm forårsager sjældent alvorlig sygdom, og ikke alle smittede hunde udviser symptomer.
Smitter via bestemte snegle, snegleslim og mindre byttedyr som har spist det smitsomme 3. larvestadie
Smittepresset er fordelt over hele Danmark, og lungeorm findes med jævne mellemrum i Nordjylland

Lungeorm hos kat

Forårsages af parasitten Aelurostrongylus abstrusus og i daglig tale omtalt som kattens lungeorm
Hyppigste symptomer er hoste, hvæsende vejrtrækning, nysen og næseflåd. Der kan ses træthed, manglende appeltit og vægttab. Ofte ses dog få og milde symptomer, men enkelte katte kan blive meget syge.
Smitter via bestemte snegle, fugle og mus som har spist det smitsomme 3. larvestadie
Smittepresset er fordelt over hele Danmark, og ca 15% af danske udekatte menes at være smittede

Symptomer

Fælles for hjerte- og lungeorm er, at det hyppigste symptom er hoste eller andre symptomer fra luftvejene som hvæsende vejrtrækning, nysen og flåd fra næsen. Dertil kan komme uspecifikke symptomer som træthed, nedsat appeltit, vægttab og diarré. Alvorligst er blødningsforstyrrelser, som forekommer ved smitte med hjerteorm. Det er alvorligt, da der kan forekomme blødninger i både mave-tarm kanalen, lunger og hjerne. Der kan ses små blødninger i tandkød, øjne eller hud, som kan lede dyrlægen til at mistænke hjerteorm.

Udbredelse

Hjerteorm er primært udbredt i Storkøbenhavn og Nordsjælland, men vi ser få årlige tilfælde i Nordjylland. Vi har til gengæld en del ræve, og vi ser derfor med jævne mellemrum tilfælde af lungeorm hos hunde.

Kattens lungeorm har tidligere ikke spillet den store rolle, men nyere studier har vist, at næsten 15% af danske udekatte er smittede. Dette gælder på landsplan og for Nordjylland. Det er derfor en orm, der undersøges yderligere i denne tid, og vi som dyrlæger holder et godt øje med.

Udvikling og smittevej

Fælles for hjerteorm og lungeorm er, at de alle har en indirekte livscyklus. Det betyder i praksis, at ormene ikke smitter fra hund til hund eller kat til kat, men via et mellemstadie. Vores kæledyr skal derfor spise et inficeret mellemstadie for selv at blive syge. Mellemstadiet består af bestemte typer af snegle, efterladt snegleslim samt mindre byttedyr herunder mus/rotter og fugle for kattens lungeorm.

Når vores kæledyr har spist en mellemvært indeholdende det smittegivende tredjestadie larve, udvikles larven og vandrer til hjerte eller lunger. Her opnås voksenstadiet, og ormene bliver få centimeter lange.

Når orme har parret sig, lægger hunormen æg i lungevævet. Æggene klækkes til førstestadie larven, som herefter hostes op, synkes og føres gennem tarmsystemet og med afføringen ud i miljøet.

Larverne er under 1 mm lange, og det er derfor umuligt at se larverne i afføringen med det blotte øje.

Snegle spiser dyrs afføring indeholdende førstestadie larven, hvorefter denne udvikler sig via andetstadiet til det smittegivende tredjestadie. Larven ligger herefter i sneglen, og venter på at blive spist af mus, rotter eller vores kæledyr.

Diagnose

Diagnosen stilles som udgangspunkt ved tilstedeværelsen af hjerte- og lungeorms førstestadie larver i dyrets afføring. Dette gøres ved at undersøge afføringen ved en speciel metode kaldet Baermann.

Som ejer skal man samle afføring fra sit kæledyr 3 dage i træk og tage det med til dyrlægen.

Det bedste er, hvis man kan gribe afføringen i luften, inden det rammer jorden. Går det ikke, må man samle det op, men uden at få det med, der har ramt jorden. Dette gøres for at øge sikkerheden ved undersøgelsen.

Dyrlægen kan alt afhængig af erfaring og udstyr undersøge prøven på klinikken eller sende prøven til et større laboratorium.

Det er muligt at tage en blodprøve og undersøge med en test, om der skulle være tegn på hjerteorm. En negativ test er dog ikke altid en sikkerhed for, at dyret ikke er smittet. Det er derfor fortsat anbefalingen at undersøge afføringen hos de fleste dyrlæger.

Behandling

Stilles diagnosen med enten hjerteorm eller lungeorm vælger dyrlægen som oftest en pillekur til kæledyret. Behandlingen afhænger af mængden af orm, og i hvilken tilstand dyret befinder sig i.

Chancerne for helbredelse er rigtig gode, hvis infektionen opdages og behandles i tide.

Forebyggelse

Forebyggelse af smitte gøres helt simpelt ved, at samle afføring op fra sin hund eller kat. Det er med udekatte rigtig svært at samle op, da de ofte render rundt uden opsyn.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på symptomer eller lave årlige screeninger, for at mindske smittepresset i lokalområdet.

Har man større hold af dyr i fx kennelopdræt eller lignende er det vigtigt at have en klar parasit politik og et behandlingsprogram. Vi har på Aalborg Dyrehospital stor erfaring med at rådgive både enkelte og større dyrehold og tilrettelægge individuelle behandlingsforløb.

Artiklen her er ved at nå til vejs ende, og håbet er, at der med fakta på bordet gives en forståelse af problematikken, og at man som dyreejer kan trække vejret roligt igen og holde bekymringerne i skak.

Vi har et reelt problem med disse hjerte- og lungeorm, og alle dyrlæger ville da gerne undgå at se tilfælde på deres hospitaler og klinikker. Virkeligheden er dog, at vi har en stor gruppe dyrejere, der ikke samler deres dyrs afføring op, og så længe dette foregår, vil vi altid halte bagefter i bekæmpelsen af disse parasitter.

Dyrlæge Pernille Møller

Aalborg Dyrehospital