Hjerteorm og lungeorm
Vedvarende hoste kan være tegn på orm i hjerte eller lunger hos vore kæledyr.
På Aalborg Dyrehospital ser vi af og til hunde og katte med Hjerte-lungeorm, der er en samle-betegnelse for den franske hjerteorm (Angiostrongylus Vasorum), rævens lungeorm (Crenosoma Vulpis) samt kattens lungeorm (Aelurostrongylus Abstrusus).
De to først nævnte kan inficere hunde (og ræve), imens den sidste kun inficerer katte.
Ingen af dem betragtes som zoonoser, altså de kan ikke smitte til mennesker.
Fransk hjerteorm
Den franske hjerteorm (Angiostrongylus Vasorum) er den værste, idet hunde inficeret med denne kan blive ganske alvorligt syge af infektionen og i nogle tilfælde dø af det.
Den franske hjerteorm findes i hele Danmark, dog mest i nærheden af København. Hvor den først dukkede op i og omkring Bernsdorfparken nord for København for ca. 25 år siden. Den er nu udbredt til hele landet, dog stadigvæk forholdsvis sjældent i Nordjylland.
Den har en såkaldt indirekte livscyklus, hvilket betyder, at den skal passere igennem en mellemvært for at kunne gennemføre sine forskellige livsstadier. Mellemværten er snegle af enhver art.
Sneglene optager ormene, ved at spise efterladenskaber fra inficerede hunde og ræve. Hunde og ræve smittes ved at spise en snegl eller sneglenes slim, som sneglene har afsat på vegetationen under deres færden.
Når hunden er blevet inficeret gennemgår ormene flere udviklingstrin i hunden og sætter sig som voksen orm i højre side af hjertet eller ude i lungevævet.
Dette forårsager hoste og kan give blødninger forskellige steder i kroppen, hvis det ikke erkendes og behandles. Samtidig påvirkes hjertet og lungerne, hvilket kan være livstruende og forårsage varige skader.
Rævens lungeorm
Rævens lungeorm (Crenosoma Vulpis) har lignende livscyklus, men forårsager sjældent direkte skader på hjertet. Derimod vil ormene genere lungerne og forårsage hoste. Der ses ikke alvorlige blødninger efter denne infektion. Rævens lungeorm er udbredt i hele Danmark, og smitten sker på samme måde som ved fransk hjerteorm.
Kattens Lungeorm
Kattens lungeorm(Aelurostrongylus abstrusus) påvirker katten nærmest som rævens lungeorm påvirker hunden. Symptomerne kan være meget milde, men især hos killinger kan den forårsage alvorlige symptomer med hoste og vejrtrækningsproblemer. Kattene inficeres enten ved direkte at spise snegle eller ved at spise mus og fugle, der har indtaget inficerede snegle og dermed virker som såkaldt ”transport-vært”.
Symptomer på infektion med hjerte og lungeorm:
Symptomerne på hjerte-lungeorm er oftest hoste, særligt i forbindelse med motion/ aktivitet, ligesom hyppig vejrtrækning og vægttab også er almindelige. Synlige blødninger fra slimhinder i øjne eller mund ses i mere sjældne tilfælde.
Diagnosen stilles:
Hvis man har mistanke om, at et kæledyr er inficeret med en af disse tre orm skal man søge dyrlæge. For at stille diagnosen har dyrlægen brug for 3 afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage. Disse bliver undersøgt på en speciel måde, hvor man søger at påvise de første umodne larve-stadier i afføringen. Det er vigtigt, at dyrlæge, laborant eller veterinærsygeplejerske er uddannet til at skelne imellem de forskellige typer orm for at afgøre, hvor intensivt, der bør behandles.
Infektion med den franske hjerteorm kan desuden diagnosticeres ved en blodprøve i vores eget laboratorium, hvilket er en væsentlig hurtigere metode og derfor især vigtig, hvis der er tale om livstruende infektion, der kræver hurtig behandling. Det kan også være nødvendigt at tage røntgenbilleder af lungerne eller at skanne hjertet for at erkende permanente skader.
Vi foretager opfølgende samme undersøgelser efter behandling for at sikre os at behandlingen har virket effektivt.
Forebyggelse - husk at samle op:
For at undgå at ens kæledyr bliver inficeret med disse orm er det vigtigt, at ejere samler dyrenes afføring op, så snegle ikke kan komme til det. I disse tider, hvor vi skal forsøge at begrænse plastik i naturen er det en god ide, at sikre sig, at ”hunde-prutte-poserne” er miljøvenlige og at de selvfølgelig havner i den nærmeste affaldscontainer og ikke dumpes i naturen.
Udfordringen er dog, at rævene ikke samler op efter sig. Så i områder med mange ræve er der større risiko for infektion med hjerte-lungeorm. På samme måde som rævene spreder smitte, spreder inficerede fritlevende katte deres lungeorm til omgivelserne og smitter derved hinanden.
Noget man også kan gøre er at samle hundens eller kattens legetøj og vandskåle ind fra haven og ikke lade det stå fremme, så sneglene kan forurene dem med deres slim og derved videregive ormene.
Behandling:
Infektion med rævens og kattens lungeorm kan oftest behandles med almindelig ormekur eventuelt i kombination med antibiotikum, da der af og til ses sekundær bakteriel infektion.
Den franske hjerteorm kræver af og til mere intensiv behandling. Disse patienter kan være i overhængende livsfare på grund af den øgede blødningstendens. De kan derfor have udviklet blodmangel og voldsomme vejrtrækningsproblemer. Hvis ormebyrden er meget stor, så skal ormekuren tilrettelægges, så ikke alle ormene dør på en gang. Dette for at undgå, at kroppens immunforsvar reagerer for voldsomt på de døde orm. En voldsom reaktion kan true dyrets liv mere end selve ormene.
Vi behandler derfor med lav dosis ormekur i længere tid og eventuelt i kombination med binyrebarkhormon, der dæmper kroppens reaktion. I meget sjældne tilfælde kan hunden have brug for blodtransfusion for at tilføre blandt andet blodplader, der er væsentlige for at hunden kan stoppe blødninger og som ofte mangler ved infektion med fransk hjerteorm.
Af hensyn til risikoen for at udvikle resistens, må vi ikke behandle kæledyrene forebyggende imod orm. Dog kan der være grund til forebyggende behandling imod hjerte-lungeorm, hvis dyrene gentagende gange inficeres med ormene fra det omgivende miljø. Spørg dyrlæger og veterinærsygeplejersker, hvis I er i tvivl.
Mette Rønn-Landbo (DVM, GPCert(FelP))