Når dyrlægens hund bliver syg

Når vores egne dyr er syge, så er vi ikke dyrlæger, men bare helt almindelige dyreejere. Samme følelse af bekymring. Samme følelse af angst for at miste et vigtigt familiemedlem.

Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg fredag aften kom hjem fra arbejdet og blev mødt af min husbonds bekymring: ”Berit- der er noget galt med Jackson. Han er slet ikke sig selv og han har ondt”

I hjørnet af køkken-alrummet lå vores lille blandingshund Jackson. Han var blevet puttet ind i tæpper og lå bare med sine triste bedende øjne og kikkede op på mig. Ved mindste bevægelse peb han højlydt og det var tydeligt, at han havde ondt et sted. Sådan havde han ligget længe. Han ville ikke spise. Ej heller ville han ud i haven, hvilket sagde mig, at den lille fyr følte sig virkelig syg

Forsigtigt fik jeg stablet ham på benene. Han kunne godt gå, men holdt hovedet lavt. Når han kikkede op, løftede han ikke hovedet, men drejede bare øjnene op. Det var tydeligt, at smerterne stammede fra nakken. Når han indledte rysten på hovedet, så peb han og stoppede hurtigt. Han ville gerne spise af min hånd, men det var ikke muligt for ham at sænke hovedet helt ned til madskålen.

Min første tanke var, at vores lille hund havde fået en diskusprolaps i nakken. Denne tilstand er ekstrem smertefuld og kan forårsage trykning på de store nervebaner i ryggen med lamhed til følge. Så meget forsigtigt undersøgte jeg ham og kunne se, at det specielt var, når jeg drejede hovedet mod venstre side, at han peb. Heldig vist var der ingen symptomer fra nervesystemet. Ingen tegn på, at det store nervebundt, der går ned gennem ryggen, var trykket.

Så resten af weekenden behandlede jeg Jackson med smertestillende gigtmedicin samt Panodil i lav dosis. Samtidig blev han holdt i absolut ro og luftning i haven uden halsbånd på. Mad og vand fik han serveret på en skammel, så han ikke skulle sænke hovedet. Jeg var klar til ved forværring straks at køre ind til dyrehospitalet for at røntgenfotografere ham eller til Anicura i Gistrup eller Århus for at få ham CT/MRI scannet.

Mandag morgen fulgte Jackson med mig på arbejdet. Hele vejen i bilen fløj tanker gennem mit hoved.  Da vi ikke regelmæssigt laver operationer på halshvirvler på Aalborg Dyrehospital, da ville jeg være nødt til at henvise til operation i Århus. Jeg viste, at netop denne type operation var hård at komme igennem og der efterfulgte flere ugers rekonvalescens og genoptræning.

Diskusprolaps er en sygdom, hvor de små skiver mellem ryghvirvlerne går i stykker og den flydende masse inden i bliver skudt ud. Hvis dette sker op mod nerverne i ryggen, da vil der komme intens smerte og symptomer fra nervesystemet, som slingerhed, føleforstyrrelse og i værste tilfælde lamhed. På Aalborg Dyrehospital har vi meget stor succes med det vi kalder konservativ behandling. Det er alt det, vi kan gøre uden at operere. Det kan være, smertestillende medicin, laserbehandling, kiropraktik og akupunktur. De allerfleste hunde kommer sig. Men med diskusprolaps i nakken er smerterne mere intense og prognosen for helbredelse uden kirurgi lidt dårligere.

Så turen ind til Aalborg i mandags var fyldt med spekulationer. Jeg håbede sådan, at vores elskede hund kun havde fået et vrid i nakken. Både for hans skyld, men vi stod også lige foran en studenteruge og en ferie, hvor vores hunde skal passes. Jeg kunne slet ikke overskue det hele. Samtidig gjorde det så ondt at se Jackson have det så dårligt. Lige der i bilen var dyrlæge Berit Aakjær Sørensen så langt væk og hundeejeren Berit nært til stede. Min reaktion var ligesom alle andres.

Jackson blev røntgenfotograferet. Heldigvis fandt jeg ingen tegn på diskusprolaps.