Jessies nat hjemme hos dyrlægen
Igennem 2 årtier med mange, mange patienter er der selvfølgelig nogle, man husker specielt. Nogle dyr og deres ejere, der kommer specielt ind under huden på én.
Her i nat sov jeg på sofaen, da jeg ikke ville vække min bedre halvdel med min sen-influenza- hoste. Da jeg vågnede her til morgen, kom jeg pludselig til at huske en nat, hvor jeg havde tilkalde vagt. Hvor natten også blev tilbragt på sofaen med min hånd liggende inde i et transportbur, hvor en meget lille patient lå og var ked af det og meget syg.
Det var lille Jessie på 8 uger. En blandingsminiature hunderace. Jessies ejer havde kun haft hende i 5 dage, og hun havde været frisk og livlig. Pludselig var hun dog blevet dårlig med opkast, diarre og var blevet tiltagende apatisk. Det var et døgn siden, hun havde spist sidst og hun havde tabt sig.
Jessies ejer ringede til mig og kl. 10 om aftenen modtog jeg Jessie på Aalborg Dyrehospital i vagten. Da lå hun på siden og vi kunne ikke komme i kontakt med hende. Hendes slimhinder var grålige og hendes temperatur var 37 grader, hvor den hos hunde normalt ligger mellem 38 til 39 grader. Der var ingen tvivl om, at Jessies situation var meget kritisk. En så lille hvalp af miniaturerace, der er kold og uden bevidsthed, kan være svær at redde.
Hypoglucæmi - for lavt blodsukker.
Naturligt nok var Jessies ejer meget oprevet og grædende. Jeg kunne på dette tidspunkt ikke vide, hvad der havde udløst tilstanden, men jeg havde en stærk mistanke til, at Jessies blodsukker var for lavt.
Hypoglycæmi hedder denne tilstand og ses ofte hos hvalpe af toyracer. Årsagen til, at de helt små racer er mere modtagelige for hypoglycæmi er, at de har et hurtigt stofskifte og at hvalpe under 5 måneder ikke har så stor kapacitet for at lagre sukker i kroppen. Toyracerne har en større hjernemasse i forhold til kroppens størrelse og hjernen kræver mere sukker for at kunne fungere normalt end andre dele af kroppen.
Hvis en sådan lille hvalp faster mere en 8 timer, vil det resultere i et betydeligt fald i blodsukker og der vil komme symptomer fra de dele af kroppen, som har mest brug for sukker, nemlig musklerne og hjernen. Således vil de første symptomer være døsighed og svaghed i musklerne. Der tilstøder manglende koordination af muskler og bevægelse. Hvalpen kan synes forvirret. Kropstemperaturen falder og når blodsukkeret når et kritisk lavt niveau, vil der opstå kramper og bevidstløshed.
Vi var i bekneb med tid, da Jessie havde det så dårligt. Så hun blev indlagt med det samme på varmepude og fik væske og sukker direkte i blodåren. Omkring midnat fik hun antydning af lidt krampe, men ved 1 tiden om natten var hun mere mentalt til stede og hendes slimhinder var igen blevet fine lyserøde. Temperaturen var blevet normal. Alt i alt var hun i bedring. Hun ville gerne bevæge sig ud af tæpperne. Så alt taget i betragtningen turde jeg ikke lade hende alene på dyrehospitalet.
Hånd i hånd med dyrlægen
Derfor kom Jessie med mig hjem og jeg sov på sofaen med min hånd inde i hendes transportbur, da hun ellers lå og peb. Hver 2 time fik hun en blanding af honning og vand i munden. Da klokken blev 4 var hun frisk og klokken 7 om morgenen var hun ualmindelig aktiv og glad. Mine børn legede lidt med Jessie og vi blev enige om, at vi ville sende Jessies ejer en lille video, hvor hun glad hoppede rundt på vores køkkengulv.
En lykkelig historie
Senere på dagen kunne vi sende Jessie hjem til sin ejer med støttende kvalmestillende behandling samt skånekost. Jessies ejer blev anvist at give hende meget hyppige små måltider. Efterfølgende kom hun sig så flot. Diarren ophørte og det blev ikke nødvendigt at lave yderligere diagnostiske undersøgelser. Jeg tror simpelthen, at lille Jessie ”blev vippet af pinden” på grund af nedsat næringsindtag og efterfølgende lavt blodsukker. Siden har jeg set Jessie flere gang til de årlige sundhedseftersyn. I dag er hun en sund og rask lille charmerende hund.
Med jævne mellemrum ser vi disse små hunde med lavt blodsukker. De retter sig næsten altid i løbet af kort tid på intensiv støttende behandling. Alligevel fik Jessie en speciel plads i mit hjerte, da jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at hun ville overleve - og så fordi man nu får et helt specielt forhold, når man sådan har ”holdt hinanden i poten” en hel nat.
Dyrlæge, Cert Onko
Berit Aakjær Sørensen
Aalborg Dyrehospital
