Julens glæde og farer

December er faktisk en ret kort måned!

Vi tænker på december som ”julemåneden”, men det er jo faktisk bare godt tre uger! Det må være forklaringen på, at jeg endnu en gang har følelsen af, at Julen kommer bag på mig. 
Jeg elsker Jul og alt, hvad der hører til af forberedelser, selskabelighed og hygge.

På Aalborg Dyrehospital hersker der også en helt speciel stemning. Venteværelset er fyldt af julesokker, der bugner af gaver til vores firbenede patienter og der er konstant godter i frokoststuen, som vi to-benede kan lade os friste af. 

Lige så meget, som vi mennesker nyder godt af Julen, kan det være en belastende tid for kæledyrene. Meget af det, vi mennesker, forbinder med julehyggen udgør faktisk en fare for vores firbenede venner.

 

Giftige planter i juletiden:
Mange af de smukke blomster og planter, som vi syntes hører Julen til er temmelig giftige, Dette gælder: 
Amaryllis, Hyacint, Julerose, Julestjerne, Lilje, Mistelten, Tazet, Tidløs og Tulipan.

Hvis hunden eller katten spiser disse får den diarre og opkast, ligesom bl.a. liljen forårsager nyresvigt hos katte.

 

Giftigt julegodter:
Hvis man gerne vil forkæle hunden skal det foregå med alt andet end chokolade, idet chokoladen indeholder teobromin, der er temmelig giftig. Størst indhold af dette findes i mørk chokolade (især den rene med højt kakaoindhold), der således bør opbevares helt utilgængeligt for hunden. Hvis man er i tvivl om hvorvidt hunden har spist en giftig dosis af chokolade kontaktes dyrlægen. Denne vil spørge om indholdet af kakao i chokoladen samt, hvor stor mængde hunden har spist og hundens vægt. Ud fra dette kan dyrlægen afgøre, om der er fare for hunden og dermed, om det er nødvendigt at starte behandling.
Desuden er vindruer, rosiner, kirsebær, dadler og nogle nødder giftige for dyrene.

Katte og især killinger kan ligeledes forgiftes med chokolade, ligesom de er meget følsomme overfor kølervæske, der kan forårsage nyreskader efter indtagelse. Sidstnævnte er ikke en del af Julen, men er sødt og derfor attraktiv for kattene.

 

Al den gode og rigelige julemad er en generel trussel for både to- og firbenede. Ingen af os har godt af, at indtage de store mængder mad, som Julen byder os. Vi danskere elsker vores traditionelle danske juleretter med rigeligt fedt og sødt på tallerkenen. Selvom vi forsøger at snige lidt lettere og fiberrige retter ind på julebordet, så kommer vi ikke udenom anden, flæskestegen, de brunede kartofler, grønlangkålen med rigeligt smør og ris a’ la manden.

Alt dette kræver en solid mave- tarmkanal og det er slet ikke i vores kæledyrs interesse at blive udfordret med sådan en menu. Diarré og opkast som resultat af julemad er nok det, der giver flest opkald til dyrlægevagten i Julen.

Et godt råd er, at lade være! Lad kæledyret få det foder, som det får til dagligt og trives med. Desuden er det en god ide’ at have en tube Zoolac, Canikur eller Prokolin i skabet, hvis uheldet skulle være ude og en af julegæsterne alligevel sneg sig til at stikke en godbid ned under bordet. De nævnte præparater fås i håndkøb hos dyrlægen eller på apoteket og kan, i de fleste tilfælde, stoppe et maveonde i kombination med diæt. Husk også på at ben fra fjerkræ kan sætte sig fast eller forårsage skade i mave-tarmkanalen.

 

Indpakning:

Gaverne vi forærer hinanden i Julen er smukkere end nogensinde og der bliver ikke sparet på glitter og gavebånd. Hvis en hund eller kat finder på at spise gavebåndet kan det sætte sig fast i tarmen og forårsage skader på denne. Dette kræver operation, der ofte resulterer i, at en del af tarmen må fjernes. 

 

Hvornår skal dyrlægen kontaktes?
Vi på Aalborg Dyrehospital oplever, at de fleste dyreejere er meget opmærksomme på deres kæledyr, og generelt er de bevidste om de farer Julen kan udgøre for kæledyret. 

Derimod er rigtig mange dyreejere i tvivl om, hvornår det er, man bør kontakte dyrlægen. Det gælder hele året, men måske især i Julen, hvor det for alle er temmelig ubelejligt at skulle af sted til dyrlægen. Desuden er alle dyrlægebesøg uden for normal åbningstid pålagt vagttillæg. Hvis man har tegnet sygeforsikring til sin hund eller kat vil forsikringen normalt dække dette tillæg også i henhold til de gældende betingelser for den pågældende forsikring. 

Tegn på behandlingskrævende sygdom er jo meget individuelt. Mange kæledyr går ret stille med deres symptomer og viser dem først meget sent til ejer.
Generelt skal dyrene spise og drikke som ellers, levere urin og afføring som ellers og opføre sig, som de plejer. 

Parametre der er gældende for om der er behov for akut dyrlægehjælp:

- Temperatur

- Vejrtrækningsfrekvens

- Aktivitetsniveau og bevægelse

Hvis man fornemmer, at der er noget galt er det en god ide’ at tage temperatur på kæledyret. Det gøres med et ganske almindeligt digitalt termometer til endetarmen påført lidt vaseline eller lignende. Det kan købes på Apoteket samt i alle dagligvareforretninger. Det kan fåes til priser fra 50 kr. Det er kun Shu-bi-dua, der kan mærke hundens temperatur på snuden!
For hund og kat gælder det, at de har en normal temperatur imellem 38-39,0 °C. Derover er der tale om feber, og kæledyret bør tilses af en dyrlæge. Det er altid en god idé at tage temperatur i hjemmet, inden man kontakter dyrlægen, idet kæledyrene ofte får forhøjet temperatur bare af at være af sted hos dyrlægen.

 

En anden parameter, der siger rigtig meget om dyrets sundhedstilstand er vejrtrækningsfrekvensen under dyb søvn. 
Især dyr, der har sygdomme i lunger og kredsløb overvåges fint hjemme ved at ejer tæller antal vejrtrækninger pr. Minut under dyb søvn. Rent praktisk sætter man sig i nærheden af kæledyret uden at berøre eller gøre opmærksom på sig selv og så tæller man, hvor mange gange brystkassen hæver sig på et halvt minut, hvorefter man ganger med 2. 
En hjertepatient, der har behov for behandling eller justering af igangværende behandling har en vejrtrækningsfrekvens over 30/min. Et raskt dyr har en vejrtrækningsfrekvens under 25 og gerne under 20/ min. Hvis der er meget varmt i omgivelserne vil kæledyret ligge og puste for at afvikle varme og så kan man selvfølgelig ikke bruge disse tal. 
Mange dyr har hyppig, overfladisk vejrtrækning på grund af smerter, men vil da have en normal vejrtræningsfrekvens under dyb søvn, altså under 25/min. 

Alle former for nedsat aktivitetsniveau eller halthed kan være symptomer, man skal tage alvorligt og søge råd og vejledning om hos sin dyrlæge. En god ide’ er det, hvis man kender til kæledyrets skavanker, at sørge for at have smertestillende medicin i huset. 
Når vi har fri og bedre tid, vil vi jo gerne ud og røre os, hvilket er godt for alle. Imidlertid kan det ekstra høje aktivitetsniveau være det, der udløser symptomer fra gamle skavanker og skader. 
Jeg oplever ofte ejere, der ikke kan erkende, at deres kæledyr har smerter. En glad labrador logrer og spiser jo næsten uanset, hvad der ellers overgår den, men hvis den vælger kun at gå på tre ben, så er det altså fordi det fjerde ben gør ondt.
En kat, der gemmer sig og holder ørerne fladt og puster er ikke bare småsur. Der er noget, der generer den og det er tid til at kontakte en dyrlæge. 
 

Og ting der godt kan vente...

Når vi har ekstra god tid sammen med vore kæledyr er det typisk også der, at den opmærksomme kæledyrsejer opdager forandringer på dyrene. Man kan pludselig mærke en hævelse eller knude et sted, hvor der ikke har været noget tidligere. Dette kræver sjældent akut dyrlægehjælp, men fortjener efterfølgende opmærksomhed. Vi er, på Aalborg Dyrehospital, for mange år siden holdt op med at negligere betydningen af sådanne hævelser. Uanset om de er voksende, store, små eller løse i huden. Vi kan aldrig med de bare hænder afgøre, om der er tale om behandlingskrævende sygdom. Vi vil derfor altid råde til, at der udtages celleprøve og derefter planlægges evt. behandling. 

Generelt bør man kontakte sin dyrlæge, hvis man er bekymret for sit kæledyr. Også selvom det er Jul. Man kan under alle omstændigheder få en beroligende snak eller et godt råd og dermed sikre julefreden igen. 

God Jul til alle dyr og dyrevenner derude. 
Mette Rønn-Landbo.