Knoglekræft
Berit! Jeg kan ikke forstå, hvordan du undgår hver dag at blive ked af det. Sådan sagde en af mine patienters ejer forleden til mig. Han var kommet med sin rottweiler blanding Thor på 6 år, da den var begyndt at halte på sit bagben og havde fået en stor hævelse lige over sit knæ. Thors ejer var selv nervøs for, at det var kræft. Normalt benyttede han en anden dyrlæge og var meget tilfreds hos denne, men ønskede, at Thor skulle undersøges af en dyrlæge med speciel viden om kræft. Derfor havde de søgt på nettet og stod nu i min konsultation på Aalborg Dyrehospital.
Spørgsmålet var et meget relevant spørgsmål, idet jeg som certificeret i onkologi (kræft) jo meget ofte ser dyr med ondartede lidelser. Dyr, der har dårlige udsigter for helbredelse og dyr, hvor aflivning er det bedste og mest hensynsfulde valg for dyret. Med det følger selvfølgelig også mennesker, som jeg skal give sørgelige beskeder og mennesker, som bliver meget kede af det. Det er absolut svært og nogle dage er jeg noget tung om hjertet, når min arbejdsdag er ovre.
Alligevel brænder jeg meget for netop mit arbejdsområde, da jeg også ser den anden side. Dyr som kureres, når kræften fjernes kirurgisk og dyr som får ekstra år at leve i med meget fin livskvalitet, når vi behandler medicinsk. Jeg ser, hvordan denne ekstra tid kan have stor betydning for dyrets ejer, hvilket jeg synes er helt OK, så længe dyret har det godt og kan have et helt normalt liv uden ubehag.
Jeg har som mission at få formidlet, at kræftbehandling til dyr er i rivende udvikling og at behandlingen er under evig hensyntagen til dyrets livskvalitet.
Desværre viste det sig, som ejer havde frygtet, at Thor led at knoglekræft i den nederste del af sit lårben og Thors far ville da gerne høre lidt om sygdommen og eventuelle behandlingsmuligheder.
Knoglekræft hos hund
Som navnet antyder opstår denne kræftform i knoglerne og ses hyppigt hos de store tunge hunderacer som f.eks. Rottweilere, Schæfer og Irsk Ulvehund, hvor det oftest er de lange knogler i lemmerne, der rammes. Små hunde kan også få knoglekræft. Her findes kræften lige så hyppigt i andre knogler, så som ribben og kæbeknogle.
Knoglekræft ses hos midaldrende til gamle hunde. Hos de store hunderacer er der en øget risiko omkring 1 års alderen. De fleste er dog 7-8 år, når de rammes. Hanhunde har øget risiko og hos de tunge hunderacer vil neutralisering give en øget risiko for sygdommen.
Det er en aggressiv kræftform, som desværre spreder sig hurtigt i kroppen. Det første symptom er oftest smerte i knoglen, hvilket giver halthed, når kræften findes i lemmerne.
Undersøgelse hos dyrlægen i forbindelsen med knoglekræft skal give svar på følgende spørgsmål:
Hvad er det?
Diagnosen stilles ofte ved hjælp af røntgenundersøgelse. Når hundens symptomer og røntgenfoto giver mistanke til knoglekræft, vil vi ofte anbefale at udtage en prøve fra det forandrede knoglevæv.
Det kan være en celleprøve. Men oftest er en knoglebiopsi nødvendig for at stille en præcis diagnose. En knoglebiopsi er en prøve, hvor der udtages et stykke væv fra knoglen, mens hunden er i bedøvelse. Disse prøver af knoglesvulsten er vigtige, da der findes andre mere godartede lidelser i knogler, som på røntgenfoto kan ligne knoglekræft
Hvor er det?
Knoglekræft har en forkærlighed for de lange knogler i lemmerne. Når det gælder de store hunderacer ses 75% af tilfældene findes her.
Hos de små hunderacer ses sygdommen hyppigere at befinde sig i de knogler, der ikke hører lemmerne til.
De undersøgelser, vi udfører i forbindelse ned knoglekræft, har blandt andet til formål at finde svulsten, undersøge dens farlighed samt lede efter en eventuel spredning af kræften. Knoglekræft spreder sig primært via blodet til lungerne, men kan også mere sjældent sprede sig via lymfebanerne. I over 90% af tilfældene er der meget små metastaser i lungerne på diagnosetidspunktet. Disse er så små, at de endnu ikke kan ses på røntgenfoto.
Hvor slemt er det?
Når dyrlægen har undersøgt hunden grundigt og der evt. er taget prøve af knoglen, kan der gives et billede af fremtidsudsigten. I den forbindelse kan dyrlægen givet et forslag til eventuelle behandlingsmuligheder. Knoglekræft hos hund er desværre i de fleste tilfælde meget farlig og har et hurtigt forløb.
Behandling af knoglekræft?
Succesfuld behandling af knoglekræft består både af at fjerne knoglekræften samt at forhindre/forsinke kræftens spredning ud i kroppen. Den længste overlevelse ses, når kræftknuden fjernes kirurgisk. Dette efterfulgt af kemoterapitil behandling af mulige metastaser i kroppen. Behandling med kemo er en specialopgave og bør foretages af dyrlæger med specialuddannelse i onkologi.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at i de allerfleste tilfælde vil behandlingen ikke være helbredende, men livsforlængende. Da knoglekræft er en meget smertefuld sygdom, er lindrende smertebehandling uhyre vigtig for hundens livskvalitet under sygdomsforløbet.
Hvordan er hundens livskvalitet under og efter behandling?
Som nævnt er knoglekræft meget smertefuldt, hvilket kræver, at der tidligt i forløbet besluttes, hvad der skal gøres. Mange hundeejere vælger smertelindrende behandling så længe hunden har det godt, hvorefter aflivning vælges. Da smerter oftest er det, der bestemmer tidspunktet for aflivning, er den rette lindrende behandling uhyre vigtigt. Aflivning er altid en god og værdig beslutning.
De hundeejere, der vælger amputation enten som primær smertelindring eller som en del af en behandling i kombination med kemoterapi skal vide, at amputation er en udmærket og fuldt forsvarligt behandling dyreværnsmæssigt.
Ligeledes er erfaringen med hunde i kemobehandling gode. Hunde tolererer kemobehandling fint. Det er de færreste hunde, der får bivirkninger, hvor behandlingen må afbrydes. Dette er vigtigt, da det er mit krav som dyrlæge, at hunden under hele behandlingsforløbet har et værdigt hundeliv uden unødig lidelse.
Alt dette gennemgik jeg med Thors ejer. Naturligt nok var bekymringen, om Thor kunne have et godt liv på 3 ben. Her kunne jeg vise fotos og filmklip af andre 3 -benede hundepatienter. Ligeledes gav jeg Thors far mulighed for at ringe til andre hundeejere, som havde valgt behandling. På den måde kunne Thors far høre, hvordan det havde været for andre familier og kunne på første hånd høre, hvordan hunden havde det efter amputation
Personligt synes jeg at amputation er en fantastisk måde at smertelindre på. Ofte er hunden allerede inden operationen vænnet til at gå på 3 ben pga. smerter. Det gør, at den lynhurtigt tilvænner sig livet på 3 ben. Faktisk ser jeg oftest, at hunden vågner fra narkosen, rejser sig op og ser ud som om, den lige har smidt en tyngende dyne af smerte, som den har haft over hovedet.
Thors ejer gik hjem med en masse information og skal nu beslutte sig til om de ønsker at behandle Thor for sin knoglekræft. Alternativet er aflivning indenfor kort tid. Ingen af disse valg er forkerte. Eneste valg, der ville være forkert, er ikke at gøre noget og lade hunden lide.
Dyrlæge. Certificeret i onkologi
Berit Aakjær Sørensen
Aalborg Dyrehospital