Kroniske ledproblemer hos hund og kat
Vi står jævnligt i den situation, at vi må fortælle kæledyrejere at deres hund eller kat har et kronisk problem i bevægeapparatet. Mange ejere bliver meget kede af det og frustrerede, især hvis dyret ikke er gammelt, hvilket er forståeligt.
- Hvordan ser fremtiden ud for min hund?
- Kan vi nu ikke gå lange ture, som vi tidligere har gjort?
- Må mine børn ikke lege med hunden, som de plejer?
Dette er bare en del af de spørgsmål, der kan dukke op.
Både unge og ældre hunde og katte kan få ledproblemer.
Oftest er det lettere at se på hunde end katte at de har ondt, da de kan være stive efter motion, kan halte, puste mere end normal og blive mindre aktiv. Katte er bedre til at skjule, at de har smerter. Oftest sover de længere på samme sted, hopper ikke lige så højt op som tidligere, eller skal bruge flere ”trin” på vej op, soignere ikke sig selv som tidligere, kan få unormalt urinerings- og afføringsmønster.
Symptomerne varierer både alt efter hvilke led, der er problemer med og i hvor slem grad samt hvor længe dyret har haft problemer.
Oftest er det lettere at se på hunde end katte at de har ondt, da de kan være stive efter motion, kan halte, puste mere end normal og blive mindre aktiv. Katte er bedre til at skjule, at de har smerter. Oftest sover de længere på samme sted, hopper ikke lige så højt op som tidligere, eller skal bruge flere ”trin” på vej op, soignere ikke sig selv som tidligere, kan få unormalt urinerings- og afføringsmønster.
Symptomerne varierer både alt efter hvilke led, der er problemer med og i hvor slem grad samt hvor længe dyret har haft problemer.
På en klinisk undersøgelse finder dyrlægen oftest ømhed i et eller flere led. Desuden kan det være nogle gange være muligt at se på dyrets muskelmasse, i hvilket område dyret har problemer. For at stille en endelig diagnose, er det dog nødvendigt at tage et røntgenbillede. Herved kan vi både finde ud af præcis hvilket eller hvilke led der er problemer med, og tilnærmelsesvis hvor slemt det står til.
De led, vi oftest finder problemer i, er albuer, skuldre, hofter, knæ og ryg. Dette kan både være gigtforandringer eller udviklingsproblemer som fx. albueledsdysplasi, .
Nogle af de medfødte lidelser kan behandles kirurgisk, men gigtforandringerne der følger, ligesom de aldersbetingede gigtforandringer, kan ikke stoppes – udviklingen deraf kan blot bremses så godt som muligt og smerterne, der følger med, behandles.
De behandlingsmuligheder vi oftest bruger, gerne i kombination med hinanden, er:
- Foder med højt indhold af bl.a. glucosamin og fede syrer
- Kosttilskud med glucosamin, planteekstrakt mv.
- Lokal guldbehandling, enten som små implantater rundt omkring leddet, såkaldt ”guldakupunktur” eller opløsning med mikroskopiske stykker af guld, der sprøjtes direkte ind i leddet. Dyrlægen vurderer hvilken type, der med størst sandsynlighed vil fungere godt i de forskellige tilfælde.
- Medicinsk smertebehandling. Dette kan enten være tabletter eller flydende opløsning der gives dagligt hjemme eller langtidsvarende indsprøjtning, der gives af dyrlæge.
- Vægtkontrol. Hvis hunden eller katten er overvægtig, er dette en af de vigtigste faktorer at gøre noget ved. Jo mere vægt et dårligt led skal støtte, desto mere ondt gør det.
- Jævnt motionsmønster for at vedligeholde muskelmasse
- Kiropraktik, fysioterapi, massage og svømning (hundesvømmehal eller vandløbebånd til dyr)
Hvad er fremtidsudsigter for dyret med diagnosen kroniske ledproblemer?
Dette vurderes fra patient til patient, da flere faktorer spille ind, så som dyrets alder, race, antal dårlige led, de kliniske tegn mv.
Mange patienter kan dog komme til at have en god livskvalitet, hvis rette behandling gives.
Dette vurderes fra patient til patient, da flere faktorer spille ind, så som dyrets alder, race, antal dårlige led, de kliniske tegn mv.
Mange patienter kan dog komme til at have en god livskvalitet, hvis rette behandling gives.
Dyrlæge Mia Huus