Leptospirose - Rottesyge

Leptospirose kan smitte fra rotter til både mennersker og dyr.

”Rottesyge” eller  mere korrekte Leptospirose skyldes bakterier af typen Leptospira.
Det er en zoonose, idet sygdommen kan smitte fra dyr til mennesker.

Bakterien har det bedst ved temperaturer omkring 25 grader og  i fugtigt miljø. De fleste infektioner sker derfor i tropiske eller subtropiske områder (500.000 humane tilfælde årligt).  
I Danmark er det imidlertid også et stigende problem (20-30 humane tilfælde årligt), formodentligt på grund af et voksende problem med rotter både på landet og i vore byer.

Der findes over 250 forskellige typer Leptospira over hele verden. Alle pattedyr kan smittes, men ikke alle bliver syge af at blive smittet. Hovedværterne er gnavere (mus, rotter osv.), der huser bakterien i deres urinveje og således smitter via urinen til omgivelserne. Andre pattedyr kan optage smitten over slimhinder eller ikke-intakt hud, altså igennem sår og skrammer. Dette sker især ved kontakt med ferskvand, der er forurenet med urin fra gnaverne. I Danmark ses de fleste tilfælde af Leptospirose hos mennesker efter kontakt med kloakvand eller efter ophold i søer og åer. En del af de smittede mennesker har fået infektionen efter ophold i varmere klima med dårlige hygiejniske forhold.

Mennesker kan desuden smittes ved kontakt med urin fra inficerede husdyr. Dette har især betydning for os der arbejder med dyrene og kæledyrsejere, der har inficerede kæledyr i hjemmet.

I Danmark er en del svinebesætninger inficerede og nogle af disse vaccineres, idet Leptospirose forårsager abort hos søerne.
Selvom landbruget gør en stor indsats for at begrænse rottebestanden kan rotteplagen aldrig helt elimineres og mennesker beskæftiget i landbruget er derfor i risiko for at blive smittet.

 

Bakterien spreder sig i kroppen til alle organer og kan give sygdom i lever, nyrer, lunger, øjne og forstyrrer blodets evne til at størkne, hvilket fører til blødninger.

Diagnosen stilles ved at undersøge blod- og urinprøver for forekomst af bakterien eller antistoffer imod den.

 

Symptomerne på Leptospirose er:

• Træthed
• Feber.
• Øget tørst og urinering.
• Opkast og blodig diarré.  
• Gulsot (gule slimhinder).
• Blødninger (evt. i lungerne).
• Smerter ved bevægelse.
• Aborter.
• Blødning eller betændelse i øjnene.

Behandling:

I behandlingen  indgår et bestemt antibiotikum samt symptomatisk behandling i øvrigt. Hvis sygdommen er ukompliceret kræves ikke yderligere, men der kan være behov for intensiv behandling, hvis patienten har udviklet nyre- eller leversvigt, ligesom omfattende blødninger kan give behov for blodtransfusion.

Efter behandlingen er risikoen for smitte til omgivelserne minimal, men der bør være fokus på omgivelserne, idet risikoen for gen-infektion er relevant.

Mennesker der udvikler nyresvigt i forbindelse med Leptospirose kan have brug for dialyse, ligesom nyretransplantation kan komme på tale.

I Danmark har vi pt. ikke mulighed for at behandle vore kæledyr med dialyse eller transplantation, men det kan måske komme i fremtiden. I Sverige kan de tilbyde dialyse til kæledyr, men transplantation, skal man rejse langt efter.

Ser vi leptospirose hos dyrene?

På Aalborg Dyrehospital har vi gennem årene diagnosticeret flere hunde med Leptospirose., der alle er blevet raske. Derimod har vi endnu ikke diagnosticeret katte med sygdommen. Der er imidlertid tegn på, at katte meget vel kan være smittede, dog uden at vise tydelige tegn på sygdommen. De kan formodentligt udgøre et naturligt reservoir for bakterien, altså bære rundt på den og sprede den via deres urin.  Dette skal dog undersøges nærmere.

Der er desuden en mistanke internationalt om, at kattenes meget udbrede kroniske nyresygdom (CKD) kan forårsages af bakterier som Leptospira, men det er heller ikke bevist endnu. Det er imidlertid oplagt at tænke, at , især de katte, der færdes ude og jager mus og rotter, har en stor risiko for at blive inficeret med Leptospira.

Vaccination mod leptospirose

I Danmark har vi mulighed for at beskytte vore hunde imod Leptospirose. Dette gøres gennem vaccination, startende med 2 vaccinationer med 4 uger imellem og derefter årligt.  Der findes flere forskellige vacciner med forskellig grad af beskyttelse imod de typer Leptospira, der findes i Danmark. Undersøgelser viser, at vaccinen skal indeholde 4 forskellige typer af Leptospira for at beskytte bedst. Den kendes bedst som L4 og produceres af flere vaccineproducenter.

Hvordan smittes hundene?

Hundene smittes formodentligt ved kontakt med vand eller jord forurenet med gnavernes urin. Bakterierne kan optages igennem sår og skrammer på hundens poter eller ved at hunden drikker vandet i pytter eller andre ferskvandsreservoir. Desuden kan hunde smittes via urin fra smittede hunde, der ikke er klinisk syge, men såkaldte raske smittebærere.

Tidligere anbefalede vi primært  vaccination imod Leptopirose til jagthunde og andre brugshunde, men nye undersøgelser viser, at sygdommen også kan ramme famile-hunde i byerne. Som andre vaccinationer rådgiver vi på Aalborg Dyrehospital om nødvendigheden af vaccination af den enkelte hund i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn.

Vi har i Danmark ingen vaccine til kattene imod Leptospirose. Hvis man vil beskytte sin kat mod sygdommen bør man afskære den fra at have kontakt med mus og rotter, altså holde katten indendørs eller have den i en voliere, hvor man kan forhindre mus og rotter i at komme ind.

Mennesker kan ikke vaccineres mod Leptospirose.

På Aalborg Dyrehospital ser vi faktisk færre tilfælde af Leptospirose i disse år, hvilket formodentligt hænger sammen med, at flere hunde vaccineres med L4.

Hvis man er i tvivl om behovet for beskyttelse kan man altid søge råd og vejledning hos dyrlæger og  veterinærsygeplejersker.

Med venlig hilsen
Mette Rønn-Landbo.

DVM, GPCert(FelP)