Rottesyge, leptospirose
Rottefeber kan ramme både dyr og mennesker.
Rottefeber eller mere korrekte Leptospirose skyldes en type bakterier af typen Leptospira. Det er en zoonose, idet sygdommen kan smitte fra dyr til mennesker.
Der findes over 300 forskellige typer Leptospira over hele verden. Alle pattedyr kan smittes, men ikke alle bliver syge af at blive smittet. Hovedværterne er gnavere (mus, rotter osv.), der huser bakterien i deres urinveje og således smitter via urinen til omgivelserne. Andre pattedyr kan optage smitten over slimhinder (primært i tarmkanalen) eller ikke-intakt hud, altså igennem sår og skrammer. Dette sker især ved kontakt med ferskvand, der er forurenet med urin fra gnaverne. I Danmark ses de fleste tilfælde af Leptospirosie hos mennesker efter kontakt med kloakvand eller efter ophold i ferskvand (søer og åer).
Bakterien spreder sig i kroppen til alle organer og kan give sygdom i lever, nyrer, lunger, øjne og forstyrrer blodets evne til at størkne, hvilket fører til blødninger i kroppen.
Diagnosen stilles ved at undersøge blod- og urinprøver for forekomst af bakterien eller antistoffer imod den.
Symptomerne på Leptospirose er:
- Træthed
- Feber.
- Øget tørst og urinproduktion.
- Opkast/ kvalme.
- Gulsot (gule slimhinder).
- Blødninger (evt. fra lungerne).
- Smerter ved bevægelse.
I behandlingen indgår antibiotikum samt symptomatisk behandling i øvrigt. Hvis sygdommen er ukompliceret kræves ikke yderligere, men der kan være behov for intensiv behandling, hvis patienten har udviklet nyre- eller leversvigt, ligesom omfattende blødninger kan give behov for blodtransfusion.
Mennesker der udvikler nyresvigt kan have brug for dialyse, ligesom nyretransplantation kan komme på tale.
I Danmark har vi ikke mulighed for at behandle vore kæledyr med dialyse eller transplantation.
På Aalborg Dyrehospital har vi gennem årene diagnosticeret flere hunde med Leptospirose., der næsten alle er blevet raske. Derimod har vi endnu ikke diagnosticeret katte med sygdommen. Der er imidlertid tegn på, at katte meget vel kan være smittede uden at vise tydelige tegn på sygdommen. De kan formodentligt udgøre et naturligt reservoir for bakterien, altså bære rundt på den og sprede den via deres urin. Dette skal dog undersøges nærmere.
Der er international mistanke om, at kattenes meget udbredte kroniske nyresygdom (CKD) kan forårsages af bakterier som Leptospira, men det er ikke bevist endnu. Det er imidlertid
oplagt at, især de katte der færdes ude og jager mus og rotter, har stor risiko for at blive inficeret med Leptospira. Det er dog den enkelte kats immunforsvar, der er afgørende for, om katten bliver klinisk syg og viser symptomer. Man ved, at en lille del (5-10%) af de mennesker, der smittes med Leptospirose udvikler den mere alvorlige form kaldet Weils sygdom, der bl.a. kan forårsage, nyre- og leversvigt. Dette er resultatet af immunforsvarets overreaktion på Leptospira og ikke bakteriens direkte påvirkning af kroppen, hvilket minder meget om den formodning, man har om kattens CKD (Kronisk nyresygdom).
Forebyggelse ved vaccination:
I Danmark har vi mulighed for at beskytte vore hunde imod Leptospirose. Dette gøres gennem vaccination, startende med 2-3 vaccinationer med 4 uger imellem og derefter årligt. Man kan ikke vaccinere imod alle Leptospirae, men vaccinerne er sådan indrettet, at de beskytter imod de hyppigst forekommende Leptospirae i vores del af verdenen. Tidligere vaccinerede vi primært jagthundene, men nu tilbydes alle hunde denne beskyttelse, idet sygdommen også ses hos ”byhunde” der drikker af eller træder i vandpytter i nærheden af den stigende rottebestand.
Vi har i Danmark ingen vaccine til kattene imod Leptospirose. Hvis man vil beskytte sin kat imod sygdommen, bør man afskære den fra at have kontakt med mus og rotter, altså holde katten indendørs eller have den i en voliere, hvor man kan forhindre mus og rotter i at komme ind.
Vi mennesker kan heller ikke blive vaccineret imod Leptospirose, men bør undgå kontakt med potentielt inficeret ferskvand. Særligt udsatte er landmænd, ansatte i dambrug, kloakarbejdere og udøvere af vandsport i ferskvand (SUP, lystfiskere osv.)
Hvis man oplever kloakvand i f.eks. kældre bør man beskytte sig med gummistøvler og handsker. Hvis et kæledyr i husstanden er diagnosticeret med Leptospirose bør man være særligt påpasselig og beskytte sig imod kontakt med urin med handsker.
Hvis man rejser til troperne, gælder de samme forholdsregler samt, at forebyggende behandling imod malaria (Doxycyklin) også virker imod Leptospirose.
På grund af klimaforandringer, der forårsager øgede temperaturer både sommer og vinter oplever mange kommuner voksende problemer med rotter. Især i forbindelse med kraftige regnskyl og oversvømmelser frygter man et stigende antal tilfælde af Leptospirose hos dyr og mennesker.
Vi har alle som borgere pligt til at indgive anmeldelse til kommunen, hvis vi ser rotter eller tegn på rotter. Det er derefter kommunens rottebekæmpere, der tager affære. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at eventuel gift placeres utilgængeligt for kæledyr og at man forhindrer kæledyrenes kontakt med eventuelt forgiftede mus og rotter.
Et godt tip til at undgå rotter omkring vore boliger er desuden at placere foderet til vildfuglene utilgængeligt for rotter.
Hvis man er i tvivl om, hvordan man beskytter sine kæledyr imod Leptospirose, så spørg dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.
Dyrlæge Mette Rønn-Landbo (DVM,GPCert(FelP).