Lopper
Lopperne er her stadig.
De seneste år har der ikke været så mange lopper at finde på vores patienter på Aalborg Dyrehospital, men nu er de der igen. Ved det årlige sundhedseftersyn kører jeg altid en tættekam gennem pelsen på hund og kat, men siger altid til folk, at vi stort set ikke har lopper i Nordjylland. Lige nu bliver jeg imidlertid overrasket gang på gang. Flere af vores små patienter har rent faktisk tegn på lopper i pelsen. Det er slet ikke som for 10-15 år siden (hvor tiden dog går), hvor vi sendte hver anden klient ud af døren med en bærepose loppebekæmpelsesmidler, men lopperne er absolut til stede.
De lopper vi ser på hund og kat i Danmark er næsten udelukkende kattelopper, der trives fint på både hund og kat. Loppen kan også suge blod fra mennesker i mangel af bedre, men kan ikke formere sig på mennesker.
De voksne kattelopper (1,5-3 mm lange) ernærer sig ved at suge blod fra værten. Hunlopperne lægger 10-25 æg i døgnet og kan leve i op til 1 måned på værten. Loppeæggene falder af værtsdyret og triller ned i tæpper og spækker i gulve.
Æggene klækkes efter 2-10 dage.
De små loppelarver søger væk fra lys og gemmer sig derfor utilgængelige steder som under gulvpaneler, møbler, komfur og lignende skumle steder, hvor også nullermændene ynder at holde til. Loppelarverne lever af organisk materiale (snavs) samt de voksne loppers blodholdige ekskrementer.
De lopper vi ser på hund og kat i Danmark er næsten udelukkende kattelopper, der trives fint på både hund og kat. Loppen kan også suge blod fra mennesker i mangel af bedre, men kan ikke formere sig på mennesker.
De voksne kattelopper (1,5-3 mm lange) ernærer sig ved at suge blod fra værten. Hunlopperne lægger 10-25 æg i døgnet og kan leve i op til 1 måned på værten. Loppeæggene falder af værtsdyret og triller ned i tæpper og spækker i gulve.
Æggene klækkes efter 2-10 dage.
De små loppelarver søger væk fra lys og gemmer sig derfor utilgængelige steder som under gulvpaneler, møbler, komfur og lignende skumle steder, hvor også nullermændene ynder at holde til. Loppelarverne lever af organisk materiale (snavs) samt de voksne loppers blodholdige ekskrementer.
Efter ca. 2 uger vil loppelarverne spinde en kokon omkring sig. Denne kokon beskytter larven meget effektivt og på dette stadie er loppen meget svær at bekæmpe.
Den voksne loppe bryder ud af kokonen efter ca. 1 uge alt afhængig af omgivelsernes temperatur og luftfugtighed. Hvis forholdene ikke er optimale, kan loppen forblive i sin kokon i flere måneder eller helt op til knapt et år.
I de fleste danske hjem med husdyr vil udviklingen fra æg til voksen loppe tage ca. 3 uger.
For at konstatere, om en hund eller kat har lopper, trækker man en tættekam gennem pelsen på ryggen af dyret. Man skal ikke forvente at få levende voksne lopper med i kammen, men derimod loppeekskrementer, som er små sorte, komma-formede kaffe-grums-lignende ”krummer”. Loppe-ekskrementer indeholder blod, så for at skelne dem fra anden snavs lægger man det på et stykke fugtigt køkkenrulle. Der vil efter et øjeblik vise sig en rød-farvning i papiret rundt om loppeekskrementerne. Diagnosen er klar, dyret har lopper.
Smitten kommer fra andre hunde eller katte. Lopper kan efter sigende springe op til tre meter, men bliver dog helst på værten og giver kun slip, ved et uheld eller fordi dyret ryster sig. Der skal derfor rimelig tæt kontakt til, før hunden eller katten smittes. Vores husdyr smittes ikke af vilde dyr (pindsvin eller fugle), idet de har nogle helt andre lopper, der ikke kan leve på vores pelsdyr.
Hunde og katte reagerer meget forskelligt på lopper. Nogle har store gener og udvikler allergisk hudbetændelse ved ganske få loppebid, imens andre blot klør sig lidt hyppigere end ellers. Især kattene er gode til at soignere sig og derved fange alle lopperne i pelsen.
Hos små killinger og hvalpe, kan det være en voldsom belastning at have mange lopper på sig. Lopperne kan suge så meget blod, at de helt unge dyr kan få blodmangel og dermed blive meget svækkede.
Endelig bærer lopper ofte rundt på bændelormeæg, der derved kan smitte hund og kat.
For os mennesker er det ikke farligt at have lopper i huset, men det kan være yderst genererende at blive bidt af vildfarne lopper. Især vil de gerne bide, hvor tøjet slutter tæt til kroppen (bukselinning/ sokkekant). Loppebid klør mindst lige så meget som myggestik, og man får gerne en hel stribe af dem. Mange familier oplever, at det kun er et enkelt familiemedlem lopperne kaster sig over. Vedkommende kan bruges som indikator for, hvornår der skal behandles mod lopper.
Vi oplever flest lopper hos vores patienter om foråret og så nu i sensommer/ tidligt efterår. Det er nemlig nu vi har den højeste luftfugtighed i vore hjem. Når først vi holder døre og vinduer mere lukkede og tænder for varmen i huset, så falder luftfugtigheden (gerne under 50 %) og lopperne får svært ved at udvikle sig.
Hvis man har en høj luftfugtighed i huset kan man nedbringe den væsentligt ved at hæve rumtemperaturen med 2 grader og så kun lufte ud 3 gange 10 minutter dagligt.
Et vigtigt element i bekæmpelsen af lopper er rengøring. Man bør støvsuge grundigt dobbelt så ofte, som man plejer og huske alle de steder, hvor nullermænd (og loppelarver/kokoner) holder til. Dvs. inde under de store møbler, bag komfur og køleskab og husk endelig bilen, hvis dyrene af og til er med ude at køre i den. Støvsugerposen skal enten kasseres eller lægges i fryseren i et døgn.
En god idé er det at tæpper, hvor kæledyret opholder sig mest kan kogevaskes eller lægges i fryseren et døgn.
Man skal i øvrigt være opmærksom på udendørs ”loppereder”, såsom redskabsskure, garager osv. hvor fremmede katte kan finde på at holde til og som derved holder smitten til egne dyr i gang.
Gulvvask bør man begrænse idet det hæver luftfugtigheden og tilføre fugt til især de sprækker og revner, hvor loppelarver og kokoner ligger og gemmer sig.
Det er meget sjældent nødvendigt at behandle omgivelserne med giftstoffer. Det gjorde vi tidligere, men forskning har vist, at det, for det første, ikke var spor effektivt og for det andet var yderst miljøbelastende. Man kan rekvirere skadedyrsbekæmpere til at behandle hjemmet med giftstoffer, men det er kun relevant i meget sjældne tilfælde, hvor man ikke længere har husdyr, eller f. eks. tilflytter et hjem, hvor der tidligere har været loppeplagede husdyr.
Det er nemlig sådan, at lopper primært holder sig på ”madpakken”, altså hund eller kat. Man kan derfor, ved at behandle værtsdyret, ramme alle lopper, der klækkes og suger blod. De midler man bruger er såkaldte spot-on-midler, dvs. man drypper en væske ned på huden af hunden eller katten. Vær opmærksom på, at nogle af de midler, der bruges til hund (Bayvantic) ikke må bruges til kat eller til hund i hjem, hvor der samtidig også er kat. Midlerne indeholder en gift, der dræber de blodsugende lopper indenfor 24 timer og holder virkningen i op til 5 uger.
Nogle af midlerne indeholder desuden et insektudviklingshæmmende stof, der spredes til omgivelserne via loppeekskrementerne og hæmmer loppernes livscyklus. Insektudviklingshæmmere kan også gives som tabletter eller mikstur (Program vet.) Man skal behandle i mindst tre måneder men gerne i et halvt år. Undervejs tjekkes dyret mindst en gang ugentligt med tættekam.
Der findes desuden et middel i tabletform, som kan bruges i 6 døgn og især er relevant for de dyr der er meget plagede. Dette middel dræber alle levende lopper her og nu og kan bruges i kombination med spot-on-midlerne.
Loppeshampoo, loppehalsbånd og pudder er ikke længere noget vi anbefaler på Aalborg Dyrehospital.
Der findes mange alternative behandlingsformer, som jeg ikke har set videnskabelige undersøgelser for, men jeg har en fornemmelse af, at der er nogen af dem, der er ganske effektive. Flere af vores klienter har gode erfaringer med hvidløgstabletter til forebyggelse, dog skal man være opmærksom på, at hvidløg i høje doser er giftigt for vore husdyr.
Jeg syntes ikke man skal behandle sit kæledyr forebyggende mod lopper. Der er altid en konsekvens ved at sprede gift og udviklingshæmmere i vores omgivelser. For det første er der tegn på, at lopperne er begyndt at udvikle resistens mod nogle af loppemidlerne, så vi skal spare på dem vi har. Loppemidler er dyre i modsætning til en simpel tættekam, der kan fange et loppeangreb i tide til at man kan få en behandling sat i værk. Dog er forebyggelse relevant, hvis man har et kæledyr, der er allergisk over for loppebid. Hvis hund eller kat har udviklet allergisk hudbetændelse som følge af loppebid er det nødvendigt at søge dyrlægehjælp til behandling af denne ubehagelige sygdom.
Forebyggelse er derimod relevant i forhold til skovflåter, men det er en helt anden historie!
De omtalte præparater kan alle købes i håndkøb på apotek og hos dyrlægen.
På Aalborg Dyrehospital er vi altid rede til at give vejledning til bekæmpelse af de små kryb.
God kamp!
Den voksne loppe bryder ud af kokonen efter ca. 1 uge alt afhængig af omgivelsernes temperatur og luftfugtighed. Hvis forholdene ikke er optimale, kan loppen forblive i sin kokon i flere måneder eller helt op til knapt et år.
I de fleste danske hjem med husdyr vil udviklingen fra æg til voksen loppe tage ca. 3 uger.
For at konstatere, om en hund eller kat har lopper, trækker man en tættekam gennem pelsen på ryggen af dyret. Man skal ikke forvente at få levende voksne lopper med i kammen, men derimod loppeekskrementer, som er små sorte, komma-formede kaffe-grums-lignende ”krummer”. Loppe-ekskrementer indeholder blod, så for at skelne dem fra anden snavs lægger man det på et stykke fugtigt køkkenrulle. Der vil efter et øjeblik vise sig en rød-farvning i papiret rundt om loppeekskrementerne. Diagnosen er klar, dyret har lopper.
Smitten kommer fra andre hunde eller katte. Lopper kan efter sigende springe op til tre meter, men bliver dog helst på værten og giver kun slip, ved et uheld eller fordi dyret ryster sig. Der skal derfor rimelig tæt kontakt til, før hunden eller katten smittes. Vores husdyr smittes ikke af vilde dyr (pindsvin eller fugle), idet de har nogle helt andre lopper, der ikke kan leve på vores pelsdyr.
Hunde og katte reagerer meget forskelligt på lopper. Nogle har store gener og udvikler allergisk hudbetændelse ved ganske få loppebid, imens andre blot klør sig lidt hyppigere end ellers. Især kattene er gode til at soignere sig og derved fange alle lopperne i pelsen.
Hos små killinger og hvalpe, kan det være en voldsom belastning at have mange lopper på sig. Lopperne kan suge så meget blod, at de helt unge dyr kan få blodmangel og dermed blive meget svækkede.
Endelig bærer lopper ofte rundt på bændelormeæg, der derved kan smitte hund og kat.
For os mennesker er det ikke farligt at have lopper i huset, men det kan være yderst genererende at blive bidt af vildfarne lopper. Især vil de gerne bide, hvor tøjet slutter tæt til kroppen (bukselinning/ sokkekant). Loppebid klør mindst lige så meget som myggestik, og man får gerne en hel stribe af dem. Mange familier oplever, at det kun er et enkelt familiemedlem lopperne kaster sig over. Vedkommende kan bruges som indikator for, hvornår der skal behandles mod lopper.
Vi oplever flest lopper hos vores patienter om foråret og så nu i sensommer/ tidligt efterår. Det er nemlig nu vi har den højeste luftfugtighed i vore hjem. Når først vi holder døre og vinduer mere lukkede og tænder for varmen i huset, så falder luftfugtigheden (gerne under 50 %) og lopperne får svært ved at udvikle sig.
Hvis man har en høj luftfugtighed i huset kan man nedbringe den væsentligt ved at hæve rumtemperaturen med 2 grader og så kun lufte ud 3 gange 10 minutter dagligt.
Et vigtigt element i bekæmpelsen af lopper er rengøring. Man bør støvsuge grundigt dobbelt så ofte, som man plejer og huske alle de steder, hvor nullermænd (og loppelarver/kokoner) holder til. Dvs. inde under de store møbler, bag komfur og køleskab og husk endelig bilen, hvis dyrene af og til er med ude at køre i den. Støvsugerposen skal enten kasseres eller lægges i fryseren i et døgn.
En god idé er det at tæpper, hvor kæledyret opholder sig mest kan kogevaskes eller lægges i fryseren et døgn.
Man skal i øvrigt være opmærksom på udendørs ”loppereder”, såsom redskabsskure, garager osv. hvor fremmede katte kan finde på at holde til og som derved holder smitten til egne dyr i gang.
Gulvvask bør man begrænse idet det hæver luftfugtigheden og tilføre fugt til især de sprækker og revner, hvor loppelarver og kokoner ligger og gemmer sig.
Det er meget sjældent nødvendigt at behandle omgivelserne med giftstoffer. Det gjorde vi tidligere, men forskning har vist, at det, for det første, ikke var spor effektivt og for det andet var yderst miljøbelastende. Man kan rekvirere skadedyrsbekæmpere til at behandle hjemmet med giftstoffer, men det er kun relevant i meget sjældne tilfælde, hvor man ikke længere har husdyr, eller f. eks. tilflytter et hjem, hvor der tidligere har været loppeplagede husdyr.
Det er nemlig sådan, at lopper primært holder sig på ”madpakken”, altså hund eller kat. Man kan derfor, ved at behandle værtsdyret, ramme alle lopper, der klækkes og suger blod. De midler man bruger er såkaldte spot-on-midler, dvs. man drypper en væske ned på huden af hunden eller katten. Vær opmærksom på, at nogle af de midler, der bruges til hund (Bayvantic) ikke må bruges til kat eller til hund i hjem, hvor der samtidig også er kat. Midlerne indeholder en gift, der dræber de blodsugende lopper indenfor 24 timer og holder virkningen i op til 5 uger.
Nogle af midlerne indeholder desuden et insektudviklingshæmmende stof, der spredes til omgivelserne via loppeekskrementerne og hæmmer loppernes livscyklus. Insektudviklingshæmmere kan også gives som tabletter eller mikstur (Program vet.) Man skal behandle i mindst tre måneder men gerne i et halvt år. Undervejs tjekkes dyret mindst en gang ugentligt med tættekam.
Der findes desuden et middel i tabletform, som kan bruges i 6 døgn og især er relevant for de dyr der er meget plagede. Dette middel dræber alle levende lopper her og nu og kan bruges i kombination med spot-on-midlerne.
Loppeshampoo, loppehalsbånd og pudder er ikke længere noget vi anbefaler på Aalborg Dyrehospital.
Der findes mange alternative behandlingsformer, som jeg ikke har set videnskabelige undersøgelser for, men jeg har en fornemmelse af, at der er nogen af dem, der er ganske effektive. Flere af vores klienter har gode erfaringer med hvidløgstabletter til forebyggelse, dog skal man være opmærksom på, at hvidløg i høje doser er giftigt for vore husdyr.
Jeg syntes ikke man skal behandle sit kæledyr forebyggende mod lopper. Der er altid en konsekvens ved at sprede gift og udviklingshæmmere i vores omgivelser. For det første er der tegn på, at lopperne er begyndt at udvikle resistens mod nogle af loppemidlerne, så vi skal spare på dem vi har. Loppemidler er dyre i modsætning til en simpel tættekam, der kan fange et loppeangreb i tide til at man kan få en behandling sat i værk. Dog er forebyggelse relevant, hvis man har et kæledyr, der er allergisk over for loppebid. Hvis hund eller kat har udviklet allergisk hudbetændelse som følge af loppebid er det nødvendigt at søge dyrlægehjælp til behandling af denne ubehagelige sygdom.
Forebyggelse er derimod relevant i forhold til skovflåter, men det er en helt anden historie!
De omtalte præparater kan alle købes i håndkøb på apotek og hos dyrlægen.
På Aalborg Dyrehospital er vi altid rede til at give vejledning til bekæmpelse af de små kryb.
God kamp!
Mette Rønn-Landbo