Kræft i mælkekirtel hos hund

Lyserød måned og mælkekirtelkræft hos hunde

Oktober har i flere år været lyserød måned. Det er her, der er specielt opmærksomhed på brystkræft. I min verden blandt familiedyr er lyserød måned lige så vigtig. For mælkekirtelkræft, som vi benævner det hos dyr, er meget almindelig. Hos hunde ser vi samme hyppighed af mælkekirtelkræft som hos kvinder. Faktisk så ligner hundens kræft i mammae rigtig meget kvinders brystkræft med hensyn til typer, påvirkelighed af hormoner og opførsel.

Hos ikke steriliserede hunhunde vil hver 4. hund i løbet af sit liv få knuder i en eller flere mælkekirtler.  Disse knuder mærkes tydeligt, når man føler på hundens mammae, idet de typisk er meget hårdere end det omkringliggende kirtelvæv. Nogle gange har hundeejer selv mærket disse, men rigtig tit finder vi dyrlæger dem i forbindelse med vaccination og sundhedstjek. Sygdommen ses hos hunde over 4 år og oftest hos ældre hunde over 8 år.

At mærke hundens mælkekirtler igennem hver måned kan redde mange hundeliv, da ca. 30-40% af disse knuder i mælkekirtlerne er ondartede. Af de ondartede vil ca. 50% rent statistisk have spredt sig ud i kroppen på tidspunktet for diagnosen. Desuden er det sådan, at de godartede knuder kan transformere sig til at blive ondartede. Så lig kvinders brystkræft, så har det stor betydning af opdage og fjerne disse knuder på et tidligt tidspunkt.

Alle hunderacer ses at få disse knuder, men hos Spaniels, Gravhunde, Pudler og Schæfere findes en øget risiko for, at knuderne er ondartede og dermed kræft.

Udviklingen af mælkekirtelknuder er hormonafhængig. Tilstedeværelse af de hunlige kønshormoner østrogen og progesteron kan trigge dannelse af mælkekirtelknuder. Dette skyldes, at der på mælkekirtelcellerne findes hormonreceptorer for disse 2 kønshormoner.

Dette giver os en mulighed for at forebygge kræft i hundenes mammae. Hvis man fjerner æggestokkene hos hundene inden deres første løbetid, da falder livstidsrisikoen for knuder i mammae fra 25 % til 0,1 %. Hvis sterilisationen udføres mellem 1 og 2 løbetid, da ses en reduktion i risiko til 8 %. Efter anden løbetid er risikoen igen oppe på 25 % og vi vinder ingenting forebyggende ved operation efter 2. løbetid.   

Det kan føles mærkeligt allerede hos så ung og rask en hund at tale om operation. Skal man opnå forebyggelse, så skal fjernelse af æggestokkene dog ske tidligt i den unge hunds liv. En god snak med dyrlægen er vigtigt, da der også er bivirkninger ved sterilisation. En god rådgivning fra dyrlægen skal inkludere snak om både fordele og ulemper, som i øvrigt også er afhængig af hundens race.

Mærker man en knude i sin hunds mælkekirtler, da er det som sagt vigtigt at opsøge en dyrlæge hurtigt. Denne vil da sikkert foreslå nogle indledende undersøgelser. Vi vil altid anbefale fjernelse af knuden, da de godartede kan ændre sig til at blive ondartede over tid. Alligevel foreslår vi ofte forinden at udtage en celleprøve og eventuelt undersøge, om der allerede er sket en spredning af kræft ud i hundens krop. Måden man udfører kirurgien på og hvor meget, der bør fjernes af kirtelvævet, afhænger nemlig af svulsttype. Ved fund af spredning, da kan det være, at operation slet ikke er det rigtige at gøre.

Mælkekirtelkræft hos hunde spredes både via lymfe- og blodbanen. Vi ved, at kræftknuder i mælkekirtlerne under 3 cm i diameter, er mindre tilbøjelige til at have spredt sig. Dette bestyrker derfor anbefalingen, at operere så tidligt som muligt. Det første sted, vi oftest ser metastaser, er i lungerne. Ved mistanke om ondartethed vil dyrlægen derfor tit før kirurgi foreslå røntgen eller CT scan af lungerne. Ligeledes vil en blodprøve, hvor funktion af nyre og lever og andre helsefaktorer være anbefalelsesværdigt.  

Undersøgelse for hormonreceptorer udføres ikke i praksis, som hos mennesker. Behandling med antiøstrogener har ikke rigtig fundet indpas veterinært. I stedet har flere større studier vist, at fjernelse af æggestokke i forbindelse med fjernelse af de ondartede knuder, giver en øget overlevelsestid. Der er dog noget kontrovers omkring dette. Jeg anbefaler ofte sterilisation, hvis hunden er under 10 år gammel og i øvrigt er sund og rask. Om ikke andet så vil tilbagedannelse af mammae i forbindelse sterilisationen gøre, at nye knuder i de resterende mælkekirtler findes lettere.

Efter fjernelse af knuderne sender vi oftest vævet til undersøgelse på laboratorium. Dette for at få den præcise diagnose og kræfttype. Det fortæller os, hvor farlig kræften er og om vi har fået det hele med. Jeg forsøger altid at få nærliggende lymfeknude med i det fjernede væv. På laboratoriet undersøger de så om, der er indvækst i lymfebaner og spredning til lymfeknuderne.

Viser det sig, at der er sket en spredning, da kan vores behandlingstilbud inkludere medicinsk behandling efterfølgende.

Mælkekirtelkræft hos hunde er således meget almindeligt forekommende. En af de hyppigste kræftformer, vi ser hos hunde. Så ikke kun i Oktober måned, men 1 gang hver måned anbefaler vi på Aalborg Dyrehospital at mærke jeres hundes mammae godt igennem. De flest hunde vil elske det!

Og kontakt jeres dyrlæge, hvis noget mistænkeligt føles. De 5 farligste ord kan nemlig være: ”lad os vente og se”

Berit Aakjær Sørensen

Dyrlæge Cert. Onc

Aalborg Dyrehospital