Min hund er blevet hæs
Hej med jer. Jeg har en 3 årig gammel rottweiler tæve som lige pludselig er blevet hæs og har været det i en 1 1/2 - 2 ugers tid. Når hun gør' lyder det som om hun har overanstrengt hendes stemmebånd , det samme når hun "snakker". Hun har ikke været sammen med andre hunde i lang tid andet end vores anden hund. Hun virker glad og tilfreds , spiser og drikker normalt. Min kone er hjemme med hende hver dag, så vi ved det ikke er fordi hun har stået og gøet i flere timer(plejer kun at give lyd under leg eller ved gæster). Hvad kan det være? Venlig hilsen Nikolaj
Hej Nikolaj.
Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret for din hund, når hun sådan pludselig mister stemmen. En Rottweiler ”snakker” jo netop meget og bruger stemmen til at fortælle omgivelserne om den er tilfreds med det, der foregår.
Du skriver, at hun i øvrigt er helt frisk og opfører sig som ellers. Jeg går ud fra, at I har taget temperaturen på jeres hund. Hvis ikke, så er det altid en god idé, da det er en simpel undersøgelsesmetode, der fortæller os mennesker meget om, hvad der sker i vores kæledyr. Normal temperatur hos en hund ligger væsentligt over vores nemlig mellem 38-39.
Temperaturen måles, som hos os, med et digitalt termometer, der påføres lidt vaseline og indføres i hundens endetarmen. Digitale termometre er efterhånden billige og kan købes i de fleste dagligvarebutikker.
Grunden til, at det er så væsentligt at måle hundens temperatur er, at mange, af de sygdomme, der kan påvirke hundens stemme er infektioner med virus eller bakterier. De fleste infektioner giver feber. Dog kan det være nødvendigt at tage en blodprøve og måle hundens infektionstal for at påvise infektion. På Aalborg Dyrehospital bliver vi ofte overraskede over, at dyr, der tilsyneladende er alment upåvirkede og uden feber kan have høje infektionstal, og derfor kan have behov for medicinsk behandling og yderligere undersøgelse.
Stemmen og forandring heraf hos hunde:
Hundens stemme formes med stemmelæberne, der er placeret i strubehovedet, der er placeret foran luftrøret.
Infektioner kan bevirke, at slimhinden, der beklæder indersiden af luftvejene inklusiv stemmelæberne, hæver. Derved forandres stemmen. Det er det samme, der sker for os mennesker, når vi har halsbetændelse.
Stemmen kan også forandres, hvis har sat sig noget på stemmelæberne eller umiddelbart foran disse. Der kan være tale om et fremmedlegeme, eller en knude, der har udviklet sig. Det er ikke sandsynligt, at jeres unge tæve har udviklet tumorer i luftvejene, idet sådanne sygdomme oftest udvikler sig hos ældre og gamle hunde.
Når stemmen er forandret, som du beskriver det kan der også være tale om, at stemmelæberne ikke bevæger sig normalt. De skal nemlig strammes og afslappes i takt med, at stemmen bruges.
Undersøgelse af luftvejene:
Den bedste måde at undersøge luftvejene er ved at foretage en kikkertundersøgelse af den bedøvede hund. Der føres en tynd slange med fiberoptik ned gennem munden til svælget, hvor strubehovedet kan undersøges under vejrtrækningen.
Stubelåget består af nogle små brusk-dele forbundet af muskler, der åbner, når hunden trækker vejret ind og hænger passivt ned, når hunden puster ud igen.
Hos nogle hunde kan den ene side af strubehovedet være lammet (Larynxparalyse) , hvilket medfører, at de små brusk-dele ikke åbner, som de skal. I stedet hænger brusken slapt ned og blokerer for luften. Især, hvis det er begge sider af strubehovedet, der er lammet kan hunden få svært ved at få luft nok. Hundens stemme forandres, den vil få tendens til hoste og have nedsat kondition. Desuden vil hunden have tendens til at fejlsynke (få noget galt i halsen) og dermed have risiko for lungebetændelse.
Larynxparalyse kan afhjælpes ved en operation, hvor man trækker brusken til side og fastgør den i en mere åben position.
Hvis der ikke er tale om Larynxparalyse eller andre synlige processer i strubehovedet, kan man via kikkerten undersøge luftvejene i øvrigt. Finder man unormale tilstande kan man via kikkerten udtage prøver til videre undersøgelse. Man kan undersøge sekret fra luftvejene for bakterier eller parasitter og udtage celle- eller vævsprøver til videre undersøgelse.
Jeg vil derfor absolut anbefale dig at tage din hund til dyrlæge, og hvis denne ikke selv kan udføre de omtalte undersøgelser, så bed om at få din hund henvist til et dyrehospital, der har udstyret og erfaringen med sådanne lidelser.
Jeg håber, at dette kan hjælpe jer videre, så den velkendte rottweiler-brummen snart er til at forstå igen.
Mette Rønn-Landbo.