Oscar har fået en knude
Hvor var det heldigt, at dyrlægen tog fejl
At undersøge knuder og udtage celleprøver fra disse for på den måde at vurdere om, der er tale om kræft. At planlægge efterfølgende operation og medicinsk behandling. Det fylder en stor del af mit daglige virke som dyrlæge og onkolog på Aalborg Dyrehospital. Det gjorde det også en onsdag for 2 uger siden. Forskellen var bare, at knuden denne gang sad på min dejlige Cairn Terrier, Oscar.
Jeg havde nogle dage forinden opdaget en knude på indersiden af Oscars has. Den sad i huden og var 1 cm i diameter. Ikke særlig stor, men stor nok til, at hvis den var ondartet, ville jeg få svært ved at kunne fjerne det hele og få såret til at nå sammen, uden at skulle flytte hud. Ud fra udseende mistænkte jeg en mastcelle-svulst, som hos hund er en af de mest almindelige ondartede svulster i huden. Det var derfor med stor bekymring, at jeg havde Oscar med på arbejdet på Aalborg Dyrehospital.
Celleprøven tog Oscar fint. Det var ikke nødvendigt at give ham noget beroligende, da han lå lige så stille på siden, mens jeg forsigtigt stak en fin kanyle ind i knuden og sugede celler ud fra denne. En kortvarig procedure, som sjældent giver anledning til ubehag for hunden eller katten. Herefter bredes cellerne ud på et tyndt objektglas. På glasset farves cellerne med en speciel cellefarve, som gør, at de tydeligt kan ses i mikroskopet.
En celleprøve er et godt redskab, som i de fleste tilfælde kan give viden, om knuden er god- eller ondartet og hvilket væv knuden oprinder fra. Hvis knuden er ondartet kan kræfttypen som regel bestemmes. Det er vigtigt, da de forskellige kræfttyper opfører sig forskelligt. Dermed kan de efterfølgende undersøgelser og planlægning af, hvordan knuden kirurgisk skal fjernes, gøre behandlingen optimal.
Celleprøver giver dog ikke altid et sikkert resultat, idet man kun får et meget lille udsnit fra knuden i modsætning til, hvis den fjernes helt og hele knuden undersøges på et laboratorium.
I Oscars tilfælde var jeg meget i tvivl. Hans celleprøve lignede nemlig en atypisk mastcelle-svulst. Samme dag fjernede jeg derfor Oscars svulst og sendte den til et laboratorium i England. Herefter fulgte der 8 dages venten, hvor jeg hver gang, jeg tænkte på det, fik en ubehagelig knude i maven af angst. For var det en mastcelle-svulst, kunne det være ret alvorligt.
Mastcelle-svulster
En mastcelle-svulst er en svulst bestående af mange mastceller. Mastceller er en naturlig del af vores immunforsvar mod invaderende organismer. De dannes i knoglemarven og findes i væv, der er i kontakt med omverden som hud, luftvejs- og mavetarmkanalen.
Inde i en mastceller findes små dråber indeholdende kemiske stoffer, som når de bliver udskilt af mastcellen, udgør en del af den betændelsesreaktion, der beskytter kroppen mod invaderende organismer.
Når mastcelle-svulsten ”irriteres” f.eks. ved berøring eller stød, kan de mange mastceller i svulsten på en gang frigøre disse kemiske stoffer og give en akut betændelsesreaktion. Derfor er det almindeligt, at en mastcelle-svulst hurtigt kan vokse i størrelse for derefter at falde i omfang igen. Huden over kan blive rød og kløende. De kemiske stoffer kan desuden føres med blodbanen rundt i kroppen og medføre sår i mave og tarm.
Mastcelle-svulster er en af de mest almindelige svulster, vi ser i huden hos hund. De inddeles i 3 grader. Grad 1 opfører sig godartet og spreder sig ikke. Grad 3 er meget farlig og har en stor tilbøjelighed til tidligt i forløbet at sprede sig, specielt til de nærliggende lymfeknuder og til lever og milt. Grad 2 ligger midt i mellem. Man kan ved hjælp af nogle proteiner (biomarkører) på mastcellernes overflade bestemme, om grad 2 mastcelle-svulsten ligger i retning af grad 1 eller om den bevæger sig mod grad 3.
Behandling af mastcelle-svulster afhænger af, om det er en grad 1, 2 eller 3. Svulsten bør så vidt muligt fjernes kirurgisk og evt. efterfølges af medicinsk behandling eller stråleterapi. I de senere år er der kommet ny medicin på markedet, som har god effekt på disse svulster. Jeg har i øjeblikket 2 hunde i medicinsk behandling med fin effekt og uden bivirkninger for hunden.
Laboratoriesvar på Oscars knude
Sidste uge kom svaret så på Oscars knude. Og hvor blev jeg bare glad. Den slags glæde, som man kan fyldes af, når man har været bange og pludselig bliver meget lettet. Min mistanke til mastcelle-svulst ud fra celleprøven var heldigvis ikke rigtig. Oscars knude var en godartet knude.
Jeg har i dag fjernet trådene efter Oscars operation og igen slog det mig, hvor glad man kan blive, når dyrlægen tager fejl og hvor vigtigt det er at få gjort noget i tide. For havde vi ikke været så heldige, at Oscars knude var godartet, så kunne tidlig undersøgelse og indgriben betyde forskellen på liv og død.
Dyrlæge, Cert Onko
Berit Aakjær Sørensen
Aalborg Dyrehospital
www.aalborgdyrehospital.dk