Probiotika - genopretter den naturlige balance af bakterier i tarmen
Alle vores tusinde venner i tarmen
Når vi tænker på os selv, så ved vi, at vi består af tusindvis af celler. Alle indeholdende vores arveanlæg, vores genetiske materiale. Vores celler er dog ikke alene. For i vores tarme, på vores slimhinder op på vores hud lever et bakteriesamfund. Et samfund, hvor antallet af beboere langt overstiger de celler, de lever i tæt samarbejde med. Faktisk er det sådan, at vi mennesker og vores familiedyr har 10 gange flere bakterier i tarmen end vi har celler i hele kroppen. Således er det genetiske materiale som disse bakterier rummer 100 gange større end den genetiske information, der ligger i vores eget DNA. I vores krop er det altså kun 1 % af den genetiske information, der faktisk er vores egen. Resten tilhører bakterierne.
Bakterier findes overalt
Bakterier findes overalt i miljøet omkring os. De findes på vores hud, vores slimhinder og i vores tarme
Det mest fantastiske er dog, at 99 % af alle disse bakterier, der lever i og på vores kroppe, er ganske uskadelige. Faktisk er de vores venner. De lever i tæt samspil med os og mange af dem er ligefrem gavnlige for os. De sørger for, at vores fordøjelse fungerer ordentlig. På vores hud er de en del af det beskyttende lag, som forsvarer os mod påvirkninger fra vores miljø og fra udefrakommende skadelige bakterier.
I de seneste år har forskningen vist overraskende forskelle i sammensætningen af bakterierne i vores tarm hos raske og syge individer. Dette har ledt til konklusionen, at hvis man ændrer på den mikrobiotiske sammensætning i tarmen, da kan det potentielt have en sundhedsmæssig fordel.
Disse bakteriekolonier, som lever i tarmen benævnes mikrobiota. Mikrobiotaen lever i tæt kontakt med værten, men er ikke skadelige. Man har gennem forskningsprojektet Human Microbiome Projekt kommet langt i forståelsen af denne sammenhæng. Og undersøgelser viser de samme sammenhænge, når det gælder vores familiedyr.
Når de dårlige bakterier kommer til
Generelt øges bakterieantallet og bakteriearterne ned gennem mavetarmkanalen. Således har vi kun få bakterier i mavesækken, hvor surhedsgraden er høj og flest bakterier i vores tyktarm. Indimellem forstyrres det gode samspil mellem vores celler og vores mikrobiota af sygdomsfremkaldende bakterier. Bakteriesammensætningen ændrer sig og det kan resultere i akut og kronisk diarre. Foreløbige studier viser deslige ændring af mikrobiotaen ved lidelser som fedme, sukkersyge, leverskade, bestemte kræftformer og astma. Spørgsmålet er så om denne ændring er en konsekvens af disse sygdomme eller om sammensætningen af mikrobiotaen er medvirkende til disse lidelser. Vi ved endnu ikke nok om dette. De næste års forskning vil vise om, vi kan inddrage bakterier som en del af behandling af sådanne sygdomme.
Det er egentligt ikke fordi det at bruge bakterier som en hjælp i sygdomsbekæmpelse er noget nyt. Vi kender alle til det at indtage mælkesyrebakterier, når vi har fået dårlige mave under ferie sydpå. Det nye er, at vi nu ved lidt mere om, hvad vores mikrobiota gør og at det åbner op for at behandle nye sygdomme ved hjælp af bakterier. At vi nu ved, at vi kan forme vores mikrobiota ved hjælp af bestemte fødeemner og at sunde individer ligefrem kan donere mikrobiota ved hjælp af afføringstransplantation.
I vores dagligdag som dyrlæger er anvendelse af bakterier ved behandling af sygdomme i mavetarmkanalen almindelig forekommende. Så når Fido kommer med opkast og diarre vil behandlingen oftest bestå af skånekost og et kosttilskud. Vi anvender probiotika og prebiotika.
Når de gode bakterier kommer til
Probiotika er tilførsel af mikroorganismer (bakterier via munden), i en mængde, der giver en sundhedsfremmende effekt på patienten. Probiotika er oftest mælkesyrebakterier. Præbiotika er ingredienser, der stimulerer væksten af visse bakteriearter, der er gavnlige for tarmfloraen. Oftest er det forskellige typer af fiber, som passerer ufordøjet gennem tarmkanalen. Kombineres præ-og probiotika, da kalder vi det symbiotika.
I dag er 4 bakteriestammer godkendt som kosttilskud i Europa med hensyn til sikkerhed og effekt. Disse er Enterococcus faecium, E. faecium, Lactobaccillus acidophilus og Bifidobacterium animalis. Alle disse bakterier overlever deres vej ned gennem mavesyren og videre ud i tarmen, hvor de stimulerer immunforsvaret, producerer gavnlige stoffer som vitaminer, kortkædede fedtsyrer og enzymer. De kortkædede fedtsyrer er vigtigt brændstof for cellerne i tarmvæggen. Desuden udkonkurrerer de mange af de sygdomsfremkaldende bakterier og dermed genopretter balancen i tarmens bakterieflora.
Ovenstående er i hvert fald det, vi på nuværende tidspunkt antager virkningen at være. Der skal meget mere forskning til før vi med sikkerhed ved, om symbiotika har effekt terapeutisk på de mange sygdomme, som de tidlige studier giver håb om. I vores dagligdag på Aalborg Dyrehospital har vi dog en klar fornemmelse af, at disse symbiotika har effekt i hvert fald, når det gælder diarre. Dette har gjort at antibiotika kun anvende ved svære tilfælde af mavetarminfektioner, hvor vi har målt forhøjede infektionstal. At anvende antibiotika med tilbageholdenhed er en fordel i en verden, hvor vi ser flere og flere multiresistente bakterier.
Nu er det sommerferietid og jeg vil helt sikkert pakke probiotika ned i min rejsekuffert
God sommer
Berit Aakjær Sørensen
Dyrlæge, Cert Onc