Forstørret prostata
Hunden Olle har forstørret prostata
Nogle gange er det at være dyrlæge et detektivarbejde. Vi kan ikke spørge dyret, men må forlade og på dyreejernes beskrivelse af en adfærd eller en ændret adfærd hos deres dyr. Heldigvis har vi ofte et virkelig fint samarbejde med dyrets ejer og ofte har disse en tydelig fornemmelse af, hvad der er galt med deres kære dyr. Derfor spørger jeg ofte ejer om, hvad de tror, der er galt. Nogle gange bliver jeg dog mødt med ” ja det er jo det, du skal finde ud af dyrlæge!”
Og det er jo det, jeg skal og allerhelst samtidig med, at jeg skal holde omkostningerne nede for dyreejerne. Så når jeg har opsamlet alle de informationer, ejer kan give mig, da udvælger jeg i samråd med ejer, hvilke supplerende undersøgelser, der er vigtige for, at vi på dyrehospitalet kan stille så præcis en diagnose som muligt. Ind i mellem støder vi på patienter, hvor vi har svært ved at lokalisere sygdommen. Det er selvfølgelig virkelig frustrerende for både ejer og os.
Den franske bulldog Olle med infektion i prostata
Den lille franske buldog Olle på 10 år var sådan en patient. Heldigvis fandt vi til sidst årsagen til, at han var så syg.
Olle kom til os fordi han var nedstemt og havde diarre. Han kastede op og havde feber. Ved min undersøgelse fandt jeg smerter i forreste del af maven og mistænkte derfor sygdom i mave-tarmkanalen eller infektion i bugspytkirtlen. Som det første udtog vi en blodprøve. Eneste fund var et forhøjet CRP. CRP er et protein, som typisk stiger ved infektion, men kan også være højt ved f.eks. kræft. Der var ingen umiddelbare tegn på sygdom i lever, nyre- eller bugspytkirtel. Urinprøve viste heller intet unormalt.
Vi satte Olle i behandling for en infektion evt. stammende fra mave-tarmkanalen. Normalt vil infektionstallet falde efter 24 timer, hvis det anvendte antibiotika virker. Dagen efter kom Olle for at få kontrolmålt CRP. Han havde ikke fået det bedre. Tværtimod. Desværre var infektionstallet steget yderligere og jeg begyndte at blive nervøs for, om der kunne være noget mere alvorligt på spil så som kræft.
Da jeg ikke var sikker på, hvor Olles sygdom havde sit udspring, foreslog jeg en ultralydsscanning af bughulen. Meget overrasket blev jeg, da jeg fandt en stor væskefyldt hulrum bag blæren. I dette område ligger blærehalskirtlen. Olles symptomer passede ikke rigtig på en forstørret prostata, men hunde kan blive virkelige dårlige, hvis de får inficerede cyster i prostata. Desuden ved vi, at almindelig anvendte antibiotika ikke så effektivt trænger ind i sådanne cyster i blærehalskirtlen.
Ultralydsguidet sugede jeg væsken ude fra cysten og undersøgte denne i mikroskop. Her fandt jeg tydelige tegn på infektion. Herefter skiftede jeg antibiotika til en mere bredspektret type og Olle blev dækket godt ind med smertestillende medicin.
I dagene efter gik det fremad for Olle. Infektionstallet faldt og han fik det meget bedre
Olles historie viser, at nogle gange passer dyrets symptomer ikke altid med, hvad der står i bøgerne. I hans tilfælde var det ultralydsscanningen, der ledte mig på sporet. Men egentlig burde jeg tidligere i forløbet have haft infektion i prostata med som en mulighed. Simpelthen fordi forandringer og forstørret prostata er uhyre almindeligt hos ikke kastrerede hanhunde og fordi dette kan lede til cyster og infektion i denne kirtel.
Forstørret prostata
Prostata (blærehalskirtlen) sidder rundt om urinrøret, hvor blæren munder ud i urinrøret. Kirtlen danner den væske, hvori sædcellerne transporteres. Under påvirkning af det handlige kønshormon testosteron kan prostata bliver forstørret. Dette ses lig mennesker typisk hos ældre og midaldrende hunde. Hos hunde er denne forstørrelse i langt de fleste tilfælde godartet. Undersøgelser viser, at 50% af hanhunde over 4 år har forstørret prostata. Når hundene runder 8 år, da vil 96% have lidelsen.
Typisk vil symptomerne være lidt smådryppen af urin. Der kan også komme bloddryp fra penis. Da prostata hos hunde (modsat mænd) vokser ud ad, er det sjældent, at hunde får problemer med at komme af med urinen. Derimod kan kirtlen vokse sig så stor, at den trykker opad mod endetarmen og trykker denne sammen, således afføringen kommer ud lidt fladmast. Tilstanden kan forårsage uspecifikke smerter i bagparten og besvær med at rejse sig. Dette forvekslet let hos den gamle hund som gigt.
Undersøgelse af prostata
Før i tiden var vores eneste mulighed til diagnosticering af forstørret prostata nedenstående:
· Direkte undersøgelse af prostata ved at føre en finger op i endetarmen: Denne metode er meget usikker, da prostata kun kan nås ordentligt hos små hunde og bedømmelse af størrelse er meget subjektivt og raceafhængig
· Røntgen: En meget usikker metode, da prostata ofte synes større, end virkeligheden er
· Ultralyd: Nok den mest sikre undersøgelsesmetode, da prostata kan måles nøjagtigt i alle plan og struktur og cyster kan evalueres. Der kan scanningsguidet udtages celleprøve fra prostata, hvilket giver en mere sikker årsag til forstørrelsen. Dette kunne udover den godartede forstørrelse være infektion eller sjældent kræft. Undersøgelsen kræver dog, at dyrlægen, der udfører scanningen, er erfaren i dette.
I dag er der udviklet nyere metoder, hvor man i blodet måler markører, der viser sygdom i prostata
Hos mennesker måles biomarkøren PSA. Desværre stiger dette tal ikke ved sygdomme i blærehalskirtlen hos hunde.
Derimod kan man måle et andet protein CPSE. Det giver et tal som er anvendeligt til at vise forstørrelse af prostata Det viser dog ikke årsagen til forstørrelsen og kan dermed kun bruges som en screeningsmetode. I fremtiden vil vi nok se denne undersøgelse mere anvendt i veterinær praksis, idet forstørret prostata hos hunde er så almindelig. Faren er dog, at man af samme årsag kan komme til at overbehandle hunde, hvor tilstanden ikke udgør et problem.
I 2020 blev det desuden muligt at måle kræftmarkøren BRAF, som kan afsløre visse typer af kræft i prostata, urinblæren og urinrør.
Behandling af forstørret prostata
Den mest effektive behandling af disse hanhunde er fjernelse af testosteron fra blodbanen eller at forhindre testosteron i at trænge ind i prostatacellerne. Det vil nemlig forårsage, at den forstørrede prostata svinder i størrelse. Dette kan gøres enten ved kastration eller ved medicinsk behandling. Den mest effektive medicinske behandling er en tabletkur på 7 dage, hvor virkning oftest indsætter i løbet af 2 uger og holde ca. 5 måneder. Herefter kan behandling gentages.
Sættes behandling i gang inden, der udvikles cyster og infektion, da er udsigten til helbredelse rigtig god.
Olle fik det heldigvis bedre på antibiotika og er efterfølgende sat i medicinsk behandling for at formindske størrelsen på hans prostata. Vi vil fremadrettet med jævne mellemrum kontrollere, at hans prostata fortsat arter sig.
Dyrlæge, Cert Onc
Berit Aakjær Sørensen
Aalborg Dyrehospital