Rævens Dværg Bændelorm

Rævens dværgbændelorm, Echinococcus multilocolaris, har de seneste par uger været et varmt samtaleemne blandt mange hundeejere i Danmark. Grunden til dette er, at parasitten, der i Jylland hidtil kun er fundet i ræve omring Højer i Sønderjylland, nu også er fundet i Grindsted, hvilket ligger ca. 100 km. længere nordpå. Hvorfor vækker det sådan en opsigt, at en bændelorm hos ræve vandrer nord på? Er det af bekymring for rævene eller vores hunde? Nej – årsagen til vores bekymring ligger i, at rævens dværgbændelorm er en zoonose, dvs. en sygdom, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Mennesker kan til og med blive alvorligt syge , hvis de smittes med bændelormen, men tilfælde hos mennesker i Danmark er heldigvis ekstremt sjældne.

Jeg vil i det følgende prøve at skabe lidt klarhed omkring parasitten ved at beskrive dens forekomst i Danmark, dens livscyklus, hvilke dyr, der er i risiko for at blive smittet og hvilke tiltag vi laver for at undgå at blive smittet.

Parasitten
Rævens dværgbændelorm behøver, som andre bændelorme to værter for at gennemføre sin livscyklus. Man taler en om hovedvært/slutvært, og en mellemvært.
Hovedværten er typisk ræven, men andre rovdyr, som f.eks. hunde, mårhund og kat, kan også være hovedvært. Mellemværten er en gnaver. Den voksne bændelorm er kun 2-4 mm. lang og lever i hovedværtens tarm. Den udskiller æg, i segmenter eller led. Disse led kan indeholde mange æg, og kvitteres med hovedværtens afføring. Disse æg optages af mellemværten og i dennes tarm udvikles larver, der trænger gennem tarmvæggen og via blodbanen når leveren. I leveren etablerer larven sig og danner cyster. Når mellemværten bliver spist af en ny slutvært, klækkes cysterne i dennes tarm, udvikler sig til voksne bændelorm og en ny cyklus kan begynde

Kat kan, som nævnt, være slutvært, men har vist sig at være en meget dårlig slutvært, idet den ikke er god til at udskille levedygtige æg. Dermed anses katten ikke for at være en smittespreder selvom den spiser mange mus.

Zoonose
Mennesker kan smittes med rævens dværgbændelorm. Smitten sker hvis et menneske kommer til at indtage æg fra slutværtens afføring. På denne måde kommer mennesket til at fungere som mellemvært og cyster udviklers i leveren og kan spredes til andre organer. Cysterne vokser langsomt og kan blive op til 20 cm i diameter. Sygdommen er hos mennesker dødelig, hvis den ikke opdages i tide og retmæssig behandling iværksættes.

Forekomst
Man har i mange år levet med Echinococcus multilocularis andre steder i Europa og det ser ud til at problemet stiger jo længere man kommer syd på. Således er op til 60% af rævene inficerede i visse områder af Schweiz og Sydtyskland. Til sammenligning er tallet i Nordtyskland 1%.

Hvordan ser det så ud i Danmark? 
Det første verificerede tilfælde af rævens dværgbændelorm herhjemme blev konstateret i en påkørt ræv i Tåstrup i år 2000. Senere i år 2000 blev parasitten konstateret i 3 ud af 340 ræve i Københavnområdet. I 2005 blev en kat fra det nordlige Sjælland fundet positiv.

I september 2011 har DTU Veterinærinstuttutet overvåget forekomsten af rævens dværgbændelorm blandt vilde rovdyr. Indtil videre er 1146 dyr blevet undersøgt – 875 ræve, 233 mårhunde, 34 grævlinger, 3 vaskebjørne og 1 ulv (den fra Thy). Indtil den 7. februar 2014 var der kun fundet 4 inficerede ræve, alle i Højer ved Sønderjylland – fordelt på 1 i april 2012 og 3 stk i februar 2013. Med den inficerede ræv i Grindsted fundet d. 7. februar, kommer tallet op på 5 ud af 1146 eller knap 0,4% af alle undersøgte dyr. I Danmark må forekomsten dermed siges at være meget ringe, men dette kan dog ændres i fremtiden.


Hvad skal vi gøre for at undgå smitte?

I 2013 kom Fødevarestyrelsen med en anbefaling til behandling af hunde i Tønder Kommune samt råd om hvordan mennesker mindsker risikoen for at blive smittet. Denne anbefaling blev d. 11. februar i år udvidet til at gælde hele landet. Justeringer i anbefalingen blev foretaget d. 14. februar og nu lyder den som følger:

Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindre smitterisikoen:
- At hunden, der færdes frit i naturen (herunder jagthunde) og som mistænkes for at æde mus eller andre gnavere, ormebehandles hver 4. uge
- At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.

Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere:
- Alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.

Generelle råd, der mindsker smitterisikoen:
- Undgå så vidt muligt, at din hund æder mus og andre gnavere.
- Vask din hund når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer
- Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skyl af frugt og grønt

Jeg håber, at ovenstående har bidraget til en bedre forståelse af hvorfor rævens dværgbændelorm er et problem samt hvorfor nogle hunde skal behandles og andre ikke. Hvis I skulle have yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at kontaktes Jeres dyrlæge.

Som en side bemærkning kan det nævnes, at Sverige fandt sit første tilfælde i december 2010, til trods for at de på det tidspunkt krævede, at alle hunde fra Danmark blev ormebehandlet mod bændelorm inden indrejse i Sverige


Med venlig hilsen

Dyrlæge Michael A. Butler
Aalborg Dyrehospital.