Rejse i skandinavien
Hej Brevkasse
Vi er en familie der lige har fået hund, som vi gerne vil have med på vores sommerferie til Sverige. Han er 5 måneder gammel og har fået alle sine hvalpevaccinationer. Vi har hørt, at det er blevet meget nemmere at få hund med til Sverige, er det korrekt? Vi har for en del år siden haft hund med til Sverige, og husker det som ret besværligt.
Med Venlig Hilsen
Familien Andersen
Med Venlig Hilsen
Familien Andersen
Kære Familie Andersen
Det er helt korrekt, at der er kommet nye og lempeligere regler, der gør det meget nemmere at få klargjort sin hund til en rejse til Sverige. Hunden skal nu følge de regler, der gælder i resten af EU. Kravet om blodprøve til bestemmelse af rabiesantistoffer og indgivelse af ormekur inden rejse er faldet bort. Der er dog stadig flere krav som I og jeres hund skal opfylde.
Hunden skal være korrekt ID-mærket. For dyr der er mærket efter d. 3 juli 2011, som jeres hvalp, betyder det at dyret skal være chip-mærket. Hunde mærket før denne dato skal have en letlæselig tatovering eller chip, for at få udstedt et EU kæledyrspas. Er øretatoveringen blevet utydelig vil dyrlægen chip-mærke hunden, før der kan udstedes et pas.
Passet udstedes af jeres praktiserende dyrlæge.
Når I skal rejse med Jeres hund til Sverige eller resten af EU, er det ligeledes et krav, at den har en gyldig rabiesvaccination ført ind i sit pas. Vaccinationen skal være mindst 21 dage gammel ved afrejse.
Rabiesvaccinationen er gyldig i op til 3 år. Man kan nu få en ny type rabiesvaccine der er gyldig i 3 år, allerede fra 12 ugers alderen. Tidligere har hunden skulle være over 1 år før at vaccinen var gyldig i 3 år. Sverige godkender ikke rabiesvaccinationer givet til hvalpe under 12 uger. Har man brug for at tage en hvalp under 12 uger med til Sverige, kan man i stedet ansøge de svenske myndigheder om en indførselstilladelse.
En rabies vaccination gives ikke som standard til danske hunde, og her på Aalborg Dyrehospital indgår rabiesvaccination ikke i det typiske vaccinationsprogram for en hvalp. Så I skal regne med en tur til dyrlægen for at få givet denne vaccination.
Bornholm/Norge
I skal være opmærksomme på, at hvis I vælger rejse til Norge i stedet, så skal I stadig til dyrlægen indenfor de sidste 10 dage og have givet hunden en ormekur. Kravet om blodprøve til bestemmelse af rabiesantistoffer, er dog også faldet bort ved rejse til Norge.
Det er derimod blevet sværere at tage sin hund med til Bornholm. De særlige transitregler for rejser igennem Sydsverige på vej til Bornholm er ophævet. Hunden skal nu opfylde de almindlige regler, der gælder for rejse til Sverige.
Det er blevet meget almindeligt at tage sin hund med på ferie, og mange hunde og familier har en rigtig god ferie sammen.
Generelt bør man dog gøre sig et par overvejelser før ferien, så alle får en god tur.
Hvis rejsen går til sydlige himmelstrøg, bør I overveje om hunden er egnet til at køre langt og om den kan klare varmen.
Hvis hunden er ked af at køre bil, vil den ikke have meget glæde af en lang køretur, ligesom hunde med kraftig pels eller hunde med kort snude kan have svært ved at klare varmen.
Jeg vil også gøre opmærksom på, at I ved rejse til syden bør behandle hunden forebyggende mod bid fra sandfluen, der kan overføre smitsomme sygdomme.
Hvis I overvejer at tage hunden med til lande udenfor EU, såkaldte tredjelande, skal I huske at sikre Jer, at hunden opfylder de krav der stilles for at rejse tilbage ind i EU. Her er det altid godt at søge rådgivning hos sin dyrlæge inden afrejsen.
Hvis I er i tvivl omkring reglerne omkring denne eller fremtidige rejser med jeres hund, kan I altid rådføre Jer med Jeres praktiserende dyrlæge eller søge oplysninger på fødevarestyrelsens hjemmeside.
God tur til Sverige.

Pia Bondensgaard
Dyrlæge
Aalborg Dyrehospital
Dyrlæge
Aalborg Dyrehospital