Rævens dværgbændelorm

Der er så smukt i skoven på denne tid af året. Mange nyder en lang gåtur, hvor man kan få luftet hunden af i de flotte omgivelser i efterårsfarver. Skoven er dog først og fremmest hjem for mange vilde dyr - heriblandt den røde ræv. Ræven deler en parasit med hunden, som jeg i det følgende skriv vil fortælle mere om. 

Rævens dværgbændelorm (echinococcus multilocularis) inficerer, som navnet antyder, primært ræve. Vores hunde og andre hundedyr, f.eks. mårhunde, kan dog også smittes og være bærere af denne orm. Det bekymrende ved dette er, at ormen har et zoonotisk potientale og kan forårsage kræftlignende infektioner hos mennesker.  

Som andre bændelorme kræver rævens dværgbændelorm to værter for at gennemføre sin livscyklus. Man taler om en slutvært og en mellemvært. Ræve, mårhunde og hunde fungerer som slutværter. De voksne orm lever i slutværtens tarm og udskiller æg i dyrets afføring. Æggene kan så indtages af mellemværterne, hvilket typisk er små gnavere som mosegrise og markmuse. I mellemværtens tarm udvikler ægget sig til en larve, som derefter vandrer via blodet til leveren og danner cyster. Når en ræv eller en hund så spiser gnaveren, klækkes cysterne, og larverne udvikler sig til voksne orm i tarmen.  Disse vil så igen udskille æg, og en ny cyklus begynder.  

Katte kan også være slutværter, men de har vist sig af være en meget dårlig slutvært, da de ikke er gode til at udskille levedygtige æg. Dermed anses katten ikke for at være smittespreder trods indtag af mange mus og andre gnavere. 

Infektionen er som regel symptomfri for slutværterne, men ved smitte til mennesker kan ses en alvorlig behandlingskrævende sygdom kaldet alveolær ekinokokkose. Smitte til mennesker er sjælden, men kan forekomme ved indtag af fx bær, svampe eller jord, som er forurenede med afføring fra slutværterne.  

Tiden fra smitte til kliniske symptomer er meget lang, og der kan op til 5-15 år før sygdommen opdages. I mennesket vil der ligesom i mellemværterne udvikles larvecyster i leveren, som kan sprede sig til andre organer - heriblandt lunger og hjerne. Cysterne vokser langsomt, og kan ende med at få en diameter på op til 15-20 cm. Sygdommen er dødelig, hvis den ikke opdages og behandles i tide.  

På nuværende tidspunkt er der ingen kendte tilfælde med smitte til mennesker i Danmark. I Tyskland oplever man dog op mod 50 tilfælde om året, og i Sverige er der også set flere smittetilfælde. Generelt er der de seneste år set en øget forekomst af rævens dværgbændelorm i store dele af Europa, heriblandt Tyskland og Sverige. I Danmark formodes forekomsten fortsat at være lav, men parasitten har især etableret sig i ræve omkring Højer i Sønderjylland.  

Ræve kan bevæge sig over store afstande, så forekomsten kan med tiden stige lokalt i andre områder end Sønderjylland. I den nuværende overvågning af DK-VET er fundet enkelte nye tilfælde i Midtjylland. 

Påvises en infektion med rævens dværgbændelorm i Danmark er det anmeldepligtigt. Dette betyder, at både fund af voksne orm, organcyster og æg i afføringen skal anmeldes til Fødevarestyrelsen. 

Din hund er særlig udsat for smitte, hvis I bor eller besøger et område, hvor parasitten forekommer blandt vilde ræve, og/eller hvis hunden æder gnavere. Færdes din hund frit i naturen, eksempelvis under jagt, anbefales det at vaske hunden for at undgå kontakt med ræveekskrementer og jord. Man bør desuden som altid iagttage normal god håndhygiejne som ejer.  

Hvis du skal rejse til Norge, Irland, Finland eller England med dit kæledyr, skal hunden have en ormebehandling inden, for at sikre at hunden er fri for rævens dværgbændelorm. Har du haft hunden med i Midt-/Sydeuropa, hvor der er øget risiko for smitte med rævens dværgbændelorm, kan det også være relevant med en ormebehandling inden hjemrejse. 

Er du bekymret for, om din hund kan være inficeret med rævens dværgbændelorm, eller har du planer om at skulle have den med ud at rejse, så tøv ikke med at kontakte os på Aalborg dyrehospital.

Camilla Rose
Dyrlæge