Smerter hos hund
Vi bliver hele tiden klogere på behandlingen af vore familiedyr.
Da jeg forleden havde vagt blevet jeg ringet op af en ejer til en hund, der tydelig vis havde ondt i sine gigtplagede hofter.
Hunden havde været i behandling med gigtmedicin, men da det gik bedre, var ejer stoppet med at behandle. Nu havde hunden været med en tur på stranden, hvor den havde leget i vand og klitter med en anden hund. Det gik tilsyneladende godt, men da ejer kom hjem kunne den ældre hund knap kravle ud af bilen. Da ejer ikke havde mere gigtmedicin i huset og det lokale apotek ikke havde døgnåbent anbefalede jeg ejer at give hunden paracetamol.
Det nægtede ejer at høre tale om, da jeg åbenbart for år tilbage havde sagt og vist også skrevet her i Nordjyske, at paracetamol er giftigt for hunde.
Det havde gjort så stort indtryk på ejer, at hun hellere ville komme til dyrehospitalet med hunden, så jeg kunne starte behandling med den sædvanlige gigtmedicin. Det fik den og var meget bedre dagen efter. Vi havde en god snak om, at der hele tiden sker en udvikling i den måde vi undersøger og behandler dyrene på. Og at håndtering af dyrs smerter har udviklet sig meget de senere år. Blandt andet ved vi nu, at man godt kan bruge paracetamol som en del af behandlingen af hundes smerter, men aldrig paracetamol til katte!!.
De mest almindelige smertestillende præparater til hund er af typen nonsteroid anti-inflammatoriske præparater (NSAID) som meloxicam eller carprofen.
Det er præparater med god effekt og de er lette at give hunden, da de kommer i velsmagende formuleringer og typisk kun skal gives en gang i døgnet.
Der er imidlertid en del hunde, der er følsomme i deres mave-tarmkanel og derfor kan udvikle bivirkninger i form af diarré, opkast eller ligefrem mavesår. Dyr med nedsat lever- eller nyrefunktion skal desuden doseres med forsigtighed. Der er generelt en god sikkerhedsmargen på disse stoffer. Det vil sige, at der skal meget til for at man oplever dyr blive reelt forgiftede med disse præparater. Man skal i denne gruppe holde sig til præparater godkendt til dyr, da præparater godkendt til humant brug, som f.eks. ibuprofen er forbundet med stor risiko for bivirkninger hos dyr.
Paracetamol har en noget anderledes virkningsmekanisme, og er derfor ikke så tilbøjelig til at give bivirkninger fra mave-tarmkanalen. Dette under forudsætning af at den rette dosering overholdes. Det vil sige, at hunden behandles med 10-15 mg/kg tre gange i døgnet. Hvis det er nødvendigt at behandle i mere end 5 dage, som det er tilfældet med kroniske gigtpatienter bør man holde sig på 10 mg/ kg og kun 2 gange dagligt.
Paracetamol kan fint kombineres med NSAID-præparaterne og dermed give en fin smertedækning. En 25 kilos hund skal således have ½-3/4 tabl. af en almindelig paracetamol på 500 mg tre gange dagligt og ved længere tids behandling gives ½ tabl. to gange dagligt. Dette altid efter kontakt med dyrlæge, der i øvrigt kender dyrets sygehistorie. Hvis der er tale om mindre hunde kan man vælge at anvende Panodilâ Junior, der er en velsmagende, flydende formulering, der er af en koncentration, der er lettere at dosere til små hunde. Igen altid i samråd med dyrlægen.
Al medicin bør holdes langt væk fra dyr og børn, da de alle kan forårsage alvorlige forgiftninger ved indtagelse af store mængder. Dette sker sjældent med paracetamol i almindelig formulering, da de smager grimt, hvis hunden tygger i dem. Derimod oplever vi desværre af og til på Aalborg Dyrehospital, at hundene kaster sig over en hel pakke af de velsmagende tyggetabletter, som mange af NSAID-præparaterne er lavet i. Det kræver hurtigst kontakt til dyrlægen, hvis noget sådan er sket.
Både vi dyrlæger og vore patienters ejere må være åbne overfor de fremskridt, der sker. Det vi troede en gang ændres og vores viden bliver større til gavn for de firbenede. Skønt, at vi kan hjælpe og gøre det endnu bedre.
Mette Rønn-Landbo
Dyrlæge, GPCert(FelP).