Spondylose, diskusprolaps og andre ryglidelser

Hunden kan også have ondt i ryggen.

Ligesom os mennesker kan vores hunde få ondt i ryggen. Det kan enten skyldes overbelastning eller pludselig opstået skader i forbindelse med voldsom leg eller traumer. Desuden er nogle hunderacer arveligt disponerede for at udvikle sygdom i ryggen.

Hundens rygsøjle ligner vores ryg til forveksling. Den består af 7 halshvirvler, 13 brysthvirvler (hvor ribbenene hæfter på), 7 lændehvirvler samt et varierende antal halehvirvler. Mellem hvirvellegemerne ligger de elastiske bruskskiver eller disk, som gør at rygsøjlen er fleksibel og kan bøjes, strækkes og drejes.
Øverst på alle hvirvellegemerne er der desuden de såkaldte facetled, hvor hvirvellegemerne ligeledes har kontakt til hinanden. Rygmarven med alle nervetrådene ligger godt beskyttet under facetleddene men ovenover selve hvirvellegemerne og diskene. Hele ryggens knoglestruktur er godt holdt sammen af mange små sener og igen pakket ind og holdt sammen af små og store muskler, der styrer ryggens bevægelser og beskytter ryggen mod skader.

Den sunde, unge hund har en stærk og fuld fleksibel ryg der tilsyneladende tåler ekstreme belastninger såsom høje spring lodret op i luften efter bolde. Ryggen bevæger sig nærmest som en harmonika, når hunden sætter af sted i voldsom galop med skarpe vendinger efter legekammeraterne på træningspladsen eller i hundeskoven. Flot ser det ud, når hunden kommer i fuldt fjedrende trav henover græsset, eventuelt med tung dummy eller lignende i munden.
Derimod kendetegnes den gamle hund ofte af den stive ryg og gang. Ofte med lidt sænket hoved og ude af stand til at trave, men derimod i pasgang, hvor samme sides for- og bagben bevæges fremad samtidig og uden lyst til den frie galop. Den gamle hund er typisk heller ikke glad for at bevæge sig op og ned ad trapper og vil gerne have hjælp til at komme ind og ud af bilen. Desuden vil den gamle hund med smerter i ryggen lægge sig ned, så snart lejligheden byder sig. Hunden må gerne blive gammel og stiv, men må ikke have ondt, så skal den til dyrlæge og have hjælp.
 

Spondylose - slidgigt
 

De ryglidelser vi ser på Aalborg Dyrehospital er oftest langsomt udviklende kroniske tilstande. Ved den kliniske undersøgelse vil rygsøjlen være mere eller mindre stiv og evt. øm for bevægelse.

Ved røntgenundersøgelsen ser vi typisk ekstra knoglevæv omkring leddene mellem hvirvellegemerne som tegn på, at leddene ikke fungerer normalt. Dette er en form for slidgigt, hvor kroppen forsøger at gøre leddet stift. Denne proces kan, for nogle hunde, foregå helt uden synlige symptomer og uden smerter, men for andre kan det gøre ondt og vise sig som nedsat funktion. 
Hos nogle hunderacer (Boxer, Flatcoated Retriever og flere af de andre store hunderacer) udvikles ligefrem massive ”knogle-broer” på undersiden af rygsøjlen den såkaldte spondylose. Hos nogle hunderacer er dette et arveligt fænomen, som man forsøger at avle sig ud af, ved at udelukke de ramte individer fra avlen.

Hvis disse forandringer i ryggen giver anledning til smerter og dermed nedsat funktion, bør hunden behandles. Man kan dels anvende forskellige gigtpræparater specielt udviklet til hunde. Man starter typisk med fuld dosis, men kan efter et par uger justere ned til f. eks. ½ dosis under forudsætning af, at symptomerne ikke dukker op igen. De fleste gigtpræparater fungerer uden bivirkninger, men dette er individuelt og behandlingen skal altid overvåges af en dyrlæge. 
Desuden kan der gives et kosttilskud i form af Glucoasamin.

På Aalborg Dyrehospital tilbyder vi desuden lokal guldbehandling (Goldtreat) med rigtig god effekt. Det er en behandling, der udføres med hunden i fuld narkose, hvor der, via kanyler, lægges patenterede guldimplantater ind omkring de syge og smertevoldende led. Det er en behandling helt uden bivirkninger og med en konstant smertestillende effekt. For yderligere information om Goldtreat klik her.
Vi har desuden godt samarbejde med dyrlæge, der behandler med kiropraktik, en behandlingsmetode, som mange af os tobenede har gode erfaringer med.
 

Diskusprolaps
 

Af mere pludseligt opståede og alvorlige ryglidelser kan nævnes diskusprolaps, der oftest ses hos gravhunde, men også ses hos Beagle og Cocker Spaniels.
Mekanismen bag diskusprolaps er, at den elastiske disk mellem ryghvirvlerne bliver stiv og evt. brister. Derved frigives det materiale, der er indeni disken. Dette materiale skubbes op imod rygmarven, hvor det vil udøve et smertefuldt tryk på den følsomme rygmarv. Desuden opstår der en betændelsesproces (inflammation) omkring den prolaperede disk, dette øger trykket på rygmarven yderligere. Rygmarven tåler meget dårligt tryk, idet nervecellerne meget hurtigt tager skade. Dette bevirker udover smerte, at hunden bliver helt eller delvist lam, primært i bagbenene.

Diagnosen stilles dels ved den kliniske undersøgelse samt ved røntgen. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at henvise hunden til CT- eller MR- skanning. 
Når diagnosen er stillet er behandlingen enten operation, som hos os udelukkende foretages, når der er tale om diskusprolaps i halsen, behandling med akupunktur eller medicinsk behandling.

Ved alle former for nerveskader er en vigtig del af behandlingen tid og tålmodighed. Nerveceller kan godt hele op til normal funktion efter en skade, men uanset behandlingsmetode, så foregår det meget langsomt. Efter behandlingen på dyrehospitalet følger en lang genoptræningsperiode, der kan bestå af forskellige former for fysioterapi, svømning og meget kontrolleret motion.

Det vigtige i behandlingen af ryglidelser er, at hunden får fuld førlighed tilbage og bliver smertefri. I sjældne tilfælde kan skaderne på rygsøjlen være så voldsomme, at hunden ikke står til at redde og man må tage den tunge beslutning og lade hunden aflive. Her kan også økonomien spille ind, idet det stadig ikke er alle, der har deres hund sygeforsikret og derfor ikke har råd til at lade hunden behandle. 
Når man skal tegne sygeforsikring skal man i øvrigt være opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber tager forbehold for arvelige ryglidelser.

Hvis man er i tvivl, om hunden har smerter i ryggen, så spørg hellere dyrlægen en gang for meget end en gang for lidt.
 

Dyrlæge Mette Rønn-Landbo