Spørgsmål
Jeg har for nyligt fået en tævehvalp og jeg har ikke tænkt mig, at hun skal have hvalpe eller være i løbetid. Jeg har undersøgt emnet og der synes at være to muligheder: p-piller eller kirurgisk fjernelse af livmoderen. Hvis hunden bliver ca. 8 år, synes prisen at blive det samme.
Det kirurgiske indgreb lyder mere voldsomt, men det er kun en gang og det skulle sænke risikoen for brystkræft.
Et eventuelt kirurgisk indgreb har jeg tænkt mig at vente med til efter første løbetid, så hormonændringerne ikke påvirker hendes opvækst.
Et eventuelt kirurgisk indgreb har jeg tænkt mig at vente med til efter første løbetid, så hormonændringerne ikke påvirker hendes opvækst.
Jeg har læst folk, der skriver, at man lige så godt kan operere på hende så tidligt som muligt. Andre mener, at man ikke bør blande sig i hundens naturlige væsen og at man i så fald bør købe en dukke i stedet.
Nu vil jeg gerne spørge om Aalborg Dyrehospitals mening?
Nu vil jeg gerne spørge om Aalborg Dyrehospitals mening?
Med venlig hilsen
Peter
Kære Peter
Jeg er rigtig glad for, at du stiller dette spørgsmål, da emnet ligger mig meget på sinde. Jeg ved godt, at emnet er berørt i denne brevkasse tidligere. Da dit spørgsmål imidlertid rigtigt tit bliver stillet af vores kunder, da vil jeg meget gerne give mit besyv med endnu engang.
Allerførst vil jeg kommentere på udsagnet, at man ikke bør blande sig i hundens naturlige væsen.
Vi har for mange år siden domesticeret hunden, hvilket vil sige, at vi har gjort den vilde hund til en tamhund. Vi har avlet mange racer frem, som i naturen aldrig ville have en chance for overlevelse. Vi har allerede grebet så meget ind i naturen som overhovedet muligt, når det gælder hunden. At forsøge at bibeholde dens naturlige væsen under de vilkår, som en tamhund har i dag, ser jeg som en umulighed og i visse tilfælde en ugerning mod hunden, der skal leve tæt op af mennesker og andre hunde, som ikke udgør dens flok.
Vi har for mange år siden domesticeret hunden, hvilket vil sige, at vi har gjort den vilde hund til en tamhund. Vi har avlet mange racer frem, som i naturen aldrig ville have en chance for overlevelse. Vi har allerede grebet så meget ind i naturen som overhovedet muligt, når det gælder hunden. At forsøge at bibeholde dens naturlige væsen under de vilkår, som en tamhund har i dag, ser jeg som en umulighed og i visse tilfælde en ugerning mod hunden, der skal leve tæt op af mennesker og andre hunde, som ikke udgør dens flok.
Din situation er nu, at du ikke ønsker hvalpe og ej heller ønsker din tæves løbetider. Eneste måde er, som du har læst, enten at neutralisere din tæve ved hormonel behandling eller kirurgisk ved at sterilisere hunden.
Hormonel behandling består i at give hunden en såkaldt p-sprøjte hver 5 måned. Dette forhindrer tæven i at komme i løbetid. Denne behandlingsform var blandt dyrlæger meget almindelig for 20 år siden. Derfor er der opsamlet meget stor viden omkring disse hormonbehandlinger. Blandt andet har man fundet, at risikoen for livmoderbetændelse, sukkersyge og knuder i mælkekirtlerne øges markant, når hunden ”steriliseres kemisk”. Derfor anbefaler vi på Aalborg Dyrehospital ikke denne behandling. Et hurtigt regnestykke viser, at allerede efter 4-5 år vil det kunne betale sig at vælge kirurgien. P-piller, som vi kender det hos kvinder anvendes ikke rigtig til hunde, da menneskets cyklus afviger markant fra hundens.
Hormonel behandling består i at give hunden en såkaldt p-sprøjte hver 5 måned. Dette forhindrer tæven i at komme i løbetid. Denne behandlingsform var blandt dyrlæger meget almindelig for 20 år siden. Derfor er der opsamlet meget stor viden omkring disse hormonbehandlinger. Blandt andet har man fundet, at risikoen for livmoderbetændelse, sukkersyge og knuder i mælkekirtlerne øges markant, når hunden ”steriliseres kemisk”. Derfor anbefaler vi på Aalborg Dyrehospital ikke denne behandling. Et hurtigt regnestykke viser, at allerede efter 4-5 år vil det kunne betale sig at vælge kirurgien. P-piller, som vi kender det hos kvinder anvendes ikke rigtig til hunde, da menneskets cyklus afviger markant fra hundens.
Tilbage står så den kirurgiske løsning – sterilisation. Dette er Aalborg Dyrehospital derimod tilhænger af. Dette af flere årsager. Der er nemlig nogle helt klare fordele. Der er også nogle ulemper, hvilket jeg vil prøve at ridse op nedenunder.
Fordele ved sterilisation
• Ingen løbetid
• Undgår risiko for livmoderbetændelse, hvilket er meget almindeligt hos ældre intakte tæver
• Minimerer risiko for mælkekirtelkræft, som er uhyre almindelig hos ældre intakte tæver.
• Adfærdsmæssigt ofte en mere psykisk ”harmonisk” tæve
• Minimerer risiko for mælkekirtelkræft, som er uhyre almindelig hos ældre intakte tæver.
• Adfærdsmæssigt ofte en mere psykisk ”harmonisk” tæve
Mulige ulemper ved sterilisation
• Overvægt, som er tydeligt associeret med sterilisation og kastration af hunde
• Ændring af pelsstruktur specielt hos langhårsracerne
• Øget risiko for urininkontinens
• Øget risiko for urininkontinens
Dette er de 3 bivirkninger vi oftest ser. Nogle undersøgelser peger på, at urininkontinens er hyppigere hos hunde steriliseret før 1. løbetid. Litteraturen beskriver deslige en lille øget risiko for sukkersyge og korsbåndssprængning. Her er det dog ikke helt klarlagt om denne øgede risiko reelt skyldes den tilkomne overvægt eller den hormonelle ændring. Desuden ligger der en stor undersøgelse hos Rottweilere, der viser en øget risiko for knoglekræft, hvis hunden neutraliseres før 1 års alderen.
Med hensyn til væksten, så vil vækstlinjerne i lemmerne lukke senere ved de dyr, der neutraliseres før kønsmodning. Dette betyder, at en hund steriliseret før 1. løbetid teoretisk vil blive højere end en intakt tæve. Det er dog ikke en målelig effekt, set over et stort antal neutraliserede hunde (og katte) og anses ikke for at have betydning.
Fordelen ved sterilisation er dog til at føle på. Speciel, når det gælder mælkekirtelkræft. En intakt tæves risiko for svulster i mælkekirtlerne er gennem et liv 25 %. Af dem vil 50 % være ondartede med stor risiko for spredning ud i kroppen, specielt til lungerne. Ved at sterilisere tæven før dens 1. løbetid falder denne risiko til 0,05 %. Hvis sterilisationen udføres mellem 1. og 2. løbetid, da vil risikoen være 8 %. Efter 2. løbetid er risikoen omkring den samme som intakte tæver.
På Aalborg Dyrehospital vil vores anbefaling angående sterilisation – eller ikke - og i så fald hvornår, være en individuel anbefaling afhængig af race og hvad ejer er mest bange for.
Personligt har jeg meget respekt for mælkekirtelkræften, da den er livsfarlig og i øvrigt forholdsvis hyppig. Urininkontinens er en ubehagelig tilstand hos os hundeejere. Til gængæld er den ikke nær så hyppig som knuder i mælkekirtlerne og responderer rigtig godt på medicinsk behandling. Overvægt er en hyppig bivirkning, men kan styres med det rette foder og den rette motion.
Så hos de fleste hunde (og katte) vil jeg anbefale sterilisation før 1. løbetid. Er man bange for urininkontinens, da kan man vente til mellem 1. og 2. løbetid. Så vinder man lidt på begge. Er der tale om en Rottweiler, da er der videnskabelig basis for først at anbefale sterilisering efter 1 års alder (og helst inden 2. løbetid).
Til sidst vil jeg fortælle, at sterilisation er et indgreb, hvor man inde i bughulen fjerner både æggestokke og livmoder. Det er en procedure, som lyder voldsom. Dagligdagen på Aalborg Dyrehospital, hvor vi ofte udføre denne operation, viser dog, at hunhundene fantastisk hurtig kommer sig efter operationen. Mange vil allerede efter 2 dage bevæge sig rundt, som om intet var hændt.
Jeg håber, at jeg har bragt dig nærmere en beslutning. Yderligere information kan du finde på her.
Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at din dyrlæge vil være dig behjælpelig med information i øvrigt.
Held og lykke med din lille tævehvalp
Dyrlæge, cert onko
Berit Aa. Sørensen