Sygdomme kan spredes via afføring

Giv ikke lorten videre!

Foråret lader vente på sig. Jeg nåede lige at drømme om snart at kunne tage havemøblerne frem, finde mig en krog med læ og måske nyde plusgrader og sol. Men nej weekenden bød på iskold vind og et drys sne. Dog ikke som på Møn, hvor venner fortæller, at de nærmest havde snestorm i nat og nu har sneglatte veje.
Måske næste weekend bliver vejret til, at vi får lyst til at bevæge os ud i haven for at tage bestik af det, der begynder at dukke op af jorden. 

For nogle have-ejere er det også nu, at man skal i gang med at samle op efter hunden, som igennem vinteren har fået lov til at benytte haven som toilet. Som dyrlæge kan jeg kun varmt anbefale at få samlet alle de små og store klatter sammen. Det er nemlig nu, at sneglene snart dukker frem af deres små hulninger i jorden. De gamle snegle er døde i løbet af vinteren, men de små unge snegle har klaret sig og skal nu i gang med at opsøge føde for at kunne vokse og formere sig. Sneglene er temmelig ukritiske med, hvad de spiser og da hunde-efterladenskaber er fulde af organisk materiale, så er det oplagt næring til de snegle, som i løbet af sommeren bliver en plage for haveejeren. I nogle familier er det en lønnet opgave for familiens unge mennesker iført gummihandsker og spand. Frosten er således godt for noget, idet de mange efterladte hundelorte er frosne og dermed håndterbare lige nu. Derefter er det optimalt at sende ”fangsten” med dagrenovationen. Dette for at blive helt af med den smittekilde, som vores hundes afføring kan være. 
 

Sygdomme kan overføres via afføring

Her tænker jeg især på rævens lungeorm, som vi hyppigt ser hunde i Nordjylland blive syge af. Det er en rundorm, der overføres fra ræv til snegl og videre til hunde, eller det smitter fra hund, via snegl til en anden hund.

Ligeledes kan en inficeret hund sprede smitten i et område, hvor den færdes og hvor den får lov til at sprede afføring. Det er derfor vigtigt, at alle hunde-ejere samler disse klatter op efter hunden.
Ud over rævens lungeorm er der flere andre infektioner, der kan spredes via hundens afføring, så der er mange gode argumenter for, at alle hunde-ejere samler op efter sig.
 

Ryd op efter hunden

Der er flere måder at gøre dette på. I de danske skove er der ikke udelt begejstring over, at hunde-ejere samler op efter deres hunde. Dette skyldes, at de flittige hunde-ejere ofte bliver trætte af at transportere de fyldte ”høm-høm-poser” fra gerningsstedet og helt hen til skraldespandene. Det resulterer i et stort antal fyldte poser placeret langs veje og stier og endda dekorativt ophængt i træerne!  En plasticpose kan bestå i naturen i frygtelig mange år, så de ansatte i skovene skal bruge ressourcer på at indsamle de små og store poser og bortskaffe dem. 
Hvis man ikke bryder sig om, at skulle bøje sig og fatte om den varme bunke på jorden er et alternativ en ”bæ-skovl”, der kan købes på nettet eller hos dyrehandlere.. Det er et fejeblad på stang og med lille rive til. ”klatten” kan derefter skaffes af vejen. 
Alle hunde-ejere er forpligtet til at rydde op efter hunden. Det er kedeligt, at nogen efterlader problemet til gene for andre. I udlandet (læs USA)har man i visse områder taget mere drastiske, men tilsyneladende effektive metoder i brug. Det er nu muligt at tage et såkaldt ”Poo-print” af alle hunde i f. eks. en boligforening. Dette indgår i udstedelse af tilladelsen til at holde hund i området.  Et ”poo-print” er en DNA-test af hunden. Prøven udføres ved at en vatpind gnides mod indersiden af hundens kind. Herved opsamles tilstrækkeligt med celler til, at hundens DNA-profil kan kortlægges og opbevares i en database. Det er derefter muligt, at afsløre, fra hvilken hund, der er efterladt afføring fra på gader og stræder ved at sammenholde DNA-profilen fra klatten og hundene i databasen og derved finde frem til den skyldige hunde-ejer. Efter sigende har det vist sig utroligt effektivt de steder, hvor det er taget i anvendelse.

Ifølge loven i Danmark er det hunde-ejere, der har pligt til at rydde op efter hunden, når man færdes på gader og stræder, idet, der ikke må efterlades ”affald” sådanne steder. Dette gælder i øvrigt også heste-ejere, hvis smukke firbenede ridedyr kan levere en anseelig mængde ”affald”.
Imidlertid er det husejerne, der har pligt til at holde fortovene rene og farbare hver dag fra 7-22. Det er faktisk husejeren, der kan gøres ansvarlig, hvis en fodgænger glider i en hundelort og kommer til skade derved. Om de danske domstole kunne finde på at rekvirere ”poo-print” af en hund (eller hest) i sådanne tilfælde må fremtiden vise. 
Det er så typisk amerikansk og jeg håber aldrig, at det bliver nødvendigt, på den måde, at efterforske i lort i Danmark, men tankevækkende, at risikoen for at blive afsløret er afgørende for, om man gør sin borgerpligt og rydder op efter sig.

Nogle hunde-ejere klager over, at deres hund leverer store mængder afføring eller afføring af en meget løs konsistens, der vanskeliggør øvelsen med at samle den op. Dette kan ofte afhjælpes efter en snak med dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om optimering af foderet. Det er nemlig sådan, at mange af de hunde, der levere store mængder afføring fodres med foder af for dårlig omsættelighed. Det vil sige, at det meste af foderet passerer igennem hunden uden at denne kan optage de vigtige næringsstoffer. Det kan derfor ofte hjælpe at skifte foder til noget mere omsætteligt. 
Man skal heller ikke affinde sig med, at hunden har konstant blød afføring. Der er oftest en forklaring og en behandlingsmulighed for hunde med tendens til diarré.
 

Hvad så med kattene?

Kattene er renlige dyr, så de rydder oftest op efter sig ved at begrave klatterne. Imidlertid kan det være i sandkassen! 
Det er sjældent, at børn bliver smittet via katteafføring, men det kan ske. Så tildæk sandkassen og lad alle vaske hænder inden måltiderne.

Vi håber snart på højere temperaturer, men imens vi vente kan vi jo hjælpe hinanden med at få ryddet alle de grimme klatter væk. Vores firbenede venner skulle jo gerne vække glæde og begejstring og ikke være årsag til konflikt og frustration.

Med venlig hilsen
Mette Rønn-Landbo