Tidlige forårsfornemmelser

Solen skinner over Aalborg det meste af dagen i dag. Skønt at fornemme, at det går mod lysere tider. På Aalborg Dyrehospitalet kan vi også mærke, at foråret nærmer sig. Kattene er dem, der tilsyneladende mærker det først. Vi har desværre haft de første ”nedfalds-katte”, altså katte, der kaster sig ud igennem åbne vinduer for at komme ud og parre sig. Skaderne efter sådan et spring kan være alt fra livstruende indre blødninger, brækkede knogler til overfladiske skrammer og i øvrigt voldsom forskrækkelse hos både kat og ejer.

 
Hvert år i det tidlige forår får vi ligeledes bragt mange påkørte katte ind, som i deres iver for at opsøge det modsatte køn ikke ænser bilerne på vejene. 
 
Katteejerne mærker det også på de unge intakte inde-katte, der jamrer sig og vil ud eller begynder at markere med urin inden døre.  Hvis man ikke har nået at få neutraliseret sin unge kat i efteråret, så er det en god idé at få det gjort nu.
 
Hunkattene vil typisk komme i løbetid hver 3. uge hele foråret, hvis de ikke steriliseres eller parres. Det sidste fraråder vi generelt, da der desværre hvert år fødes alt for mange killinger, der ender med ikke at få det hjem, de har fortjent.
 
Hankatten vil gøre alt, hvad han kan for at parre så mange hunkatte som muligt og undervejs tage kampen op mod alle rivaler, han støder på. Kastration af hankatten beskytter ham således både mod at blive skadet i trafikken og blive bidt af andre katte.
 
Kastration af hankatten består i, at katten i fuld narkose, får fjernet begge testikler gennem et lille indsnit i pungen. Der er ingen behov for at sy efter kastrationen. Katten sendes hjem samme dag med smertestillende medicin til de første dage.
 
Når hunkatten steriliseres fjernes hendes æggestokke under fuld narkose. Det er også en lille rutineoperation, men dog større indgreb end operationen på hankatten, da man skal åbne ind til bughulen. Hunkatten syes med tråd, der ikke kan ses udefra. Også hun får smertestillende medicin under og efter operationen.
 
Når katten alligevel er bedøvet er det en oplagt mulighed at få den ID mærket. Dette gøres oftest og bedst ved tatovering i ørerne. ID-mærkning er et krav hos forsikringsselskaberne, når man skal have tegnet sygeforsikring til katten.  ID-mærkning øger muligheden for, at en evt. bortkommen kat kan bringes sikkert hjem igen eller at ejer, i det mindste, kan få besked om kattens skæbne.
 
Især de unge katte er forbavsende hurtigt friske efter  neutralisationen
Der er ikke nogen kedelige bivirkninger ved at få sin kat neutraliseret. Dog skal man være opmærksom på, at holde kattens vægt nede, idet stofskiftet ændres lidt og den får tendens til overvægt. Dette forhindres ved at justere i mængden af foder eller vælge et foder der specielt er beregnet til neutraliserede katte.
 
Hvis man ikke er rede til at lade sin kat neutralisere f.eks. fordi man har tænkt sig at avle på katten, så er der mulighed for at lave en kemisk neutralisation med et specielt implantat.
P-piller er stort set ikke noget vi anbefaler på Aalborg Dyrehospital, idet der er nogle ret alvorlige bivirkninger ved dem.  Det er altid muligt at søge rådgivning om disse ting enten hos dyrlæge eller veterinærsygeplejersker.
 
Foråret betyder også, at flåterne snart vågner op til dåd. Det er især de af vore kæledyr, der færdes i naturen, hvor der er råvildt, der er mest udsatte for flåtbid. På Aalborg Dyrehospital har vi endnu ikke diagnosticeret en kat med flåtbåren sygdom, men derimod en del hunde, der bliver syge af Borrelia eller Anaplasma, der overføres af flåterne.
 
Vi kan beskytte vores kæledyr mod flåterne enten ved at give pour-on præparater, der dryppes i nakken på dyret, eller, for hundenes vedkommende, med en tablet, der kan beskytte mod flåter og lopper i enten 1 eller 3 måneder. Vi håber, at der snart kommer lignende præparat til kattene.
 
Vi har ikke haft meget frost i jorden i denne vinter. Derimod har det været temmelig fugtigt, hvilket giver gode forhold til bakterier og andre mikroorganismer. Vi oplever derfor mange hunde med mave-tarm-betændelse. Det er sjældent muligt for ejer at udpege årsagen til at hunden pludselig får det dårligt. De fleste hunde fodres med tørfoder af god kvalitet men er født temmelig ukritiske med, hvad de kan finde på at indtage derudover. Der skal ikke mange uopmærksomme øjeblikke til, før hunden har snuppet en ”godbid” i forrådnelse under en hæk på gåturen. Eller hunden, der får lov at gå frit i haven og støvsuger græsset under fuglebrættet for fuglenes efterladenskaber eller deres rester. Nogle hunde kan tåle næsten hvad som helst, imens andre bliver voldsomt dårlige med feber, diarré og opkast og kræver dyrlægebehandling. De fleste kan behandles med medicin og diætfoder i hjemmet, men andre må indlægges til mere intensiv behandling.
 
Vi der elsker rigtig vinter ønsker os en god gang frost og sne i stedet for alt det våde, og så må det ellers bare gerne blive rigtig dejligt forår.
 
Mette Rønn-Landbo
(dyrlæge)