Dyr fra Ukraine

Hvordan hjælper vi dyrene, der sammen med deres ejer er flygtet fra Ukraine. Og samtidig passer på os selv

Det er svært sådan rigtig at fatte. Der er krig i et europæisk land. Vi er pludselig gennem medierne vidne til menneskelig lidelse. Og det rører os dybt i vores hjerter at se ødelagte liv og familier, der bliver adskilt. I sådan en krig er dyrene også ofre.

Lige nu kommer der mange ukrainske flygtninge til Danmark. Kvinder og børn som i hast har måttet pakke det mest nødvendige. Det, der betyder mest. Det betyder, at mange har deres familiedyr med

Det berettes fra officiel side, at flere end 100.000 mennesker dagligt krydser grænsen til bla. Polen på flugt fra krigen i Ukraine. Antallet af medfølgende familiedyr kendes ikke, men det estimeres, at det er omkring 1000 dyr om dagen. Kun cirka halvdelen bliver vaccineret og chipmærket ved grænsen. Mange rejser videre og bliver spredt ud i forskellige EU- medlemslande.

Under normale tilstande er der specifikke krav for indrejse af familiedyr fra et ikke-EU land til Danmark. Dette indebærer blandt andet vaccination mod Rabies (hundegalskab) og undersøgelse af tilstedeværelse af antistoffer mod denne sygdom.

Danmark har lavet en særlov, så vi kan tage imod alle disse mennesker i krise. Og EU-kommissionen har givet speciel tilladelse til, at de familiedyr, der følger med flygtningen fra Ukraine, må medbringes ind i EU. Også selvom de ikke opfylder rejsekravene eller kan dokumentere disse.

Dette har vi gjort af humanitære grunde. Sundhedsmæssigt for dyr og mennesker udgør det dog en stor udfordring, idet Danmark er et rabiesfrit land og derfor er de færreste hunde og katte vaccineret mod Rabies. Vaccination mod hundegalskab udføres normalt kun, hvis dyret skal udenlands. Samtidig er Rabies almindeligt forekommende i Ukraine og ses af Danmark som et højrisikoland med hensyn til Rabies. Af den grund er vaccination af hunde mod rabies lovpligtig i Ukraine. Dette vaccinationskrav gælder dog ikke katte

Hvorfor er vi dyrlæger så optaget af risikoen for at få Rabies ind i Danmark?

Rabies eller hundegalskab er en zoonose. Det betyder, at sygdommen kan overføres mellem dyr og menneske. Rabies skyldes en virus, som angriber nervesystemet og kan give hjernebetændelse. Virus udskilles i spyt og når det smittede dyr bliver sygt, så vil virus` ødelæggelse af hjernevæv medføre, at dyret bliver mere aggressivt. Andre dyr og mennesker bliver således oftest smittet ved bid. Efter bid spredes virus ud i kroppen via nervebanerne og ender i hjernen, hud, slimhinder og spytkirtler. Slimhinder og små åbne sår kan også være indgangsport for spyt fra et smittet dyr.

Rabiesvirus er god til at skjule sig for immunforsvaret. Dette betyder, at kroppen har svært ved at bekæmpe sygdommen og der udvikles ikke rigtig noget godt immunsvar.

Hundegalskab er en meget farlig sygdom for både dyr og mennesker. Hvis der ikke gribes hurtigt ind, da er sygdommen dødelig.

Symptomerne hos mennesker er utilpashed, feber og hovedpine. Der kan komme ændret følsomhed omkring bidstedet. Hos de fleste udvikles lammelser af muskulaturen og synkebesvær

Hos dyrene ses ændret adfærd og savlen. Synkebesvær og ændring af stemmen er almindelig. Dyret kan fremstå urolig og forvirret.  Urenlighed kan opstå. Der kan komme raseri og uprovokeret angrebslyst afløst af perioder med sløvhed. Der ses tiltagende lammelse af især bagparti og underkæbe.

Diagnosen på menneske stilles kun præcist ved vævsprøver, der undersøges på laboratorium. Hos dyr påvises virus oftest i prøver fra hjernen på det døde dyr.

Hvordan kan vi beskytte os mod udbredelse af Rabies i Danmark

Da sygdommen er så alvorlig for både mennesker og dyr, har Fødevarestyrelsen i Danmark valgt at fastholde krav til Rabiesvaccination og antistofbestemmelse. Mange af hundene fra Ukraine vil allerede være rabiesvaccinerede, men da deres ejere ofte er flygtet i stor hast, vil der højst sandsynlig være en del, som ikke har medbragt dokumentation for dette.

Således dikteres det fra Fødevarestyrelsen:

  1. Ved ankomst til Danmark holdes dyret isoleret sammen med ejer. Denne karantæne må gerne være i det anviste hjem. Alternativt i en godkendt karantænefacilitet. Dyret må ikke komme i kontakt med andre dyr og mennesker. Hunde må kun luftes i kort snor. Fugle, katte og fritter skal holdes inden døre.
  2. Dyret skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Dette gøres via en blanket, som kan hentes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: foedevarestyrelsen.dk.

Hjælp til dette og udfyldelses af blanket kan fås hos dyrlæger i Danmark

  1. Herefter vil en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen kontakte dyreejer og udføre en risikovurdering. Opfylder dyret alle kravene og det kan dokumenteres, da frigives dyret fra isolationen. Hvis krav ikke kan opfyldes, da vil Fødevarestyrelsen rådgive og beslutte det videre forløb.
  2. Praktiserende dyrlæger må behandle syge dyr. Da som udgangspunkt på dyrets isolationssted. Raske dyr må ikke tilses af en praktiserende dyrlæge før, der er foretaget en visitation ved embedsdyrlægen
  3. Import af hunde, der ikke ledsaget af den flygtede familie, går ikke ind under den gældende dispensation. Så der er ikke åbnet op for, at organisationer kan hjælpe efterladte dyr i Ukraine

Mange dansker har et stort ønske om at hjælpe og mange åbner der hjem for Ukrainske flygtninge. Er der medfølgende dyr, da kontakt evt. de nærliggende dyrlæger, som vil kunne rådgive om ovenstående. Ved mindste mistanke til Rabies eller anden sygdom hos dyret, da kontakt en dyrlæge så hurtigt som muligt

For alle os, der holder specielt meget af dyr, er det virkeligt svært, men jeg vil anbefale, at man ikke rører ved flygtningedyrene, før de er ”frigivet” af de danske myndigheder.

Det er vigtigt, at vi hjælper, men vi skal også være fornuftige og forsigtige.

 

Berit Aakjær Sørensen

Dyrlæge CertOnc

Aalborg Dyrehospital