Coccos dag på Aalborg Dyrehospital

Cocco måtte opereres hurtigt, da hun ikke kunne tisse på grund af en stor tumor i skeden.

En meget travl hverdag præger de fleste dyrlægers i denne tid. Coronatiden har resulteret i, at mange mennesker har besluttet sig for at byde et nyt familiedyr velkommen. Det kan vi godt mærke på Aalborg Dyrehospital. Jeg hilser på mange hvalpe i øjeblikket. Vi kan høre rundt omkring, at det kan være svært at få tider hos dyrlægerne.

Vores kalender er oftest fyldt helt op fra morgenstunden. Nogle gange er vi dog nødt til at smide, hvad vi har i hænderne, aflyse konsultationer, der ikke er akutte, og tage os af det, der ikke kan vente.

En sådan patient måtte jeg rydde plads til i sidste uge.  En hund med en ikke så sjældent diagnose, men med et atypisk og akut forløb. En patient med et forløb, jeg kun har set en gang før i min karriere.

Hunden Cocco havde døjet med blærebetændelse og symptomer fra urinvejene. Hun fik det pludselig dårligt efter en egentlig succesfuld behandling af blærebetændelse hos sin egen dyrlæge. Hun kunne ikke komme af med sin urin. Coccos egen dyrlæge fandt ved sin undersøgelse ud af, at Cocco havde en knude i skeden. Den var så stor, at den hindrede afløb fra urinrøret. Dette er kritisk og kræver hurtig behandling. Coccos dyrlæge ringede derfor til mig og spurgte om, hun måtte henvise Cocco til operation hos mig. Dyrlægen var bange for, at knuden involverede urinrørets udmunding. Egen dyrlæge havde tømt den udspilede blære for urin, så vi kunne vente til kirurgien dagen efter.

Så en halv dag blev ryddet i min kalender dagen efter. Patienter blev flyttet, så jeg havde tid til akut behandling af Cocco. Min aften blev brugt på at læse op på operationsteknik, da jeg forventede at operationen ville blive kompliceret. Kun en gang før havde jeg opereret så stor en vaginalknude væk, hvor jeg måtte flytte urinrøret.

 

Knuder udgående fra skeden er almindelige hos hunde

Vaginal tumorer- altså knuder i skeden - er den 2. mest almindelige type knude i hunhundens reproduktionsorganer.  De fleste udgår fra muskulaturen i skeden og over 80 % er godartede. De fleste udgår fra den yderste del af vagina og vokser tit tæt ved urinrørets udmunding i hundens skede. De kan vokse polypagtig ind i skeden og kun hænge fast i skedevæggen ved en lille streng. Eller de kan vokse mere invasivt inde i skedens væg og derfor være svære at fjerne. De knuder godartede knuder, der vokser inde i skedevæggen, kan udvikle sig i ondartet retning.

Vi ved, at disse knuder oftest er afhængige af hunlige kønshormoner. Så intakte tæver, som danner kønshormoner i æggestokkene, er mere udsatte for at udvikle disse vaginalsvulster.

 

Vaginalknuder opdages oftest sent i forløbet

Ofte har der ikke været nogen forudgående symptomer. Hunden kan have knuden i lang tid uden gene deraf. Historien hos os er ofte, at ejer pludselig ser en knude hængende ud af skeden på deres hunhund. Andre gange opdager ejer, der er noget galt ved, at der kommer blod eller sekret fra hundens skede. Den kan have gentagne blærebetændelser og besvær med at urinere. Eller den kan slikke sig mere end normalt i området.

Undersøgelsen af hunden kan indbefatte forskellige metoder til visualisering af knuden. Det kan være kikkertundersøgelse i vagina, røntgenundersøgelse, ultralydsscanning eller CT- scanning. Disse for at se, hvor stor knuden er, hvor den udspringer fra og om den inkluderer vigtige strukturer som urinrøret, blæren og rektum.  Jeg udtager normalt en celleprøve fra knuden for at undersøge, om knuden er blandt de 80 % godartede bindevævsknuder, der er hormonafhængige eller om det kunne være en anden og mere farlig svulst. Vigtigt er det for at kunne give ejer en prognose, de kan tage beslutning ud fra og for at kunne planlægge den rigtige behandling og den optimale kirurgimetode. Giver undersøgelsen mistanke til en ondartet svulst, da tilbydes at undersøge for eventuelle metastaser.

Behandling er kirurgisk fjernelse af vaginaltumoren og desuden fjernelse af æggestokkene, da man således ”sulter” svulstcellerne for de hunlige kønshormoner og forebygger dannelsen af nye knuder i vagina fremadrettet. Prognosen er virkelig god. De allerfleste hunde helbredes, hvis vi griber ind i tide.

Coccos operation

Jeg var således klar dagen efter til at modtage Cocco. Hendes blodprøver var fine og hun blev bedøvet tidlig formiddag. Ved min undersøgelse kunne jeg konstatere, at Coccos knude var virkelig stor og strakte sig fremad i skeden næsten ind til livmodermunden. Den lå delvis inde i skedevæggen og desværre var den vokset meget tæt op af urinrørets udmunding. Det ville blive en lang og svær operation at få den fjernet. Heldigvis viste min celleprøve, at der var stor sandsynlighed for, at knuden var af den godartede type. Jeg ringede til Coccos ejer og fortalte, at jeg ikke kunne love, at operationen ville lykkedes og at jeg måske ikke kunne frigøre urinrøret fra knuden. Hos mennesker ville man føre urinen ud gennem siden ved en stomi. Det gør vi ikke hos hunde her i Danmark.

Cocco er en ung hund og ejere har et helt specielt tæt forhold til Cocco, så de ville gerne, at jeg gjorde forsøget.

Det blev en lang operation, hvor jeg frigjorde urinrørets udmunding fra knuden, fjernede den del af skeden indeholdende svulstvæv og til sidst fastgjorde urinrøret til skedens slimhinde igen. Dernæst steriliserede jeg Cocco. Bagefter vejede vi knuden til 375 gram. Den målte 10 x 6 cm.

Dagene efter operationen

Dagene efter havde vi tæt kontakt til Coccos ejere. Spændte var vi selvfølgelig på, om hun kunne tisse normalt og vi holdt øje med, at hun ikke havde smerter.

Her en lille uge efter går det rigtig godt. Hun kan tisse fint og sårene heler planmæssigt. Nu venter vi med håb på, at få svar fra laboratoriet, hvor vi har sendt den fjernede knude til. Håbet er selvfølgelig, at patologernes svar er det samme som min celleprøve og at Cocco har en chance for et langt godt labradorliv fuldt af mange godbidder.

 

Dyrlæge CertOnc Berit Aakjær Sørensen

Aalborg Dyrehospital